Indholdsfortegnelse

Modtag ugentlige bidrag over e-mail
Du kan abonnere på vores nyhedsbrev og få ugentlige udgivelser tilsendt pr. e-mail ved at indtaste din e-mailadresse her. Når du har tilmeldt dig, vil du modtage litterære bidrag hver uge direkte i din indbakke.

Nyeste bidrag

SIMON MAEGAARD – NÅL

Der må ryges indenfor
Redaktøren har en indre monolog kørende
JA OKAY JA men heller ikke mere
En gren fra værtens magnolie fatter lys
Der spilles Waits på nål
Bartenderen autoseksuel og drenget
Hen serverer en lunken Hancock og et glas uden is
Hen har begyndende rødlig skægvækst
Sammenknebne øjne
Hen taler om sprinklervæske med redaktøren som taler med sig selv
Det er ikke Jazz at gå på Davids Samling
Men den niende Arnbitter er gangbar
Grå Nike Sko
Ja okay spændende i orden ehm ja vi ses
Fede Frede kommer ind med pupiller på stilke
Fede iført brunternet blazer og krokodilleskindsstiletter
Nu er der nok engang omgang på BO-BI BAR
SEE YOU NEVER AGAIN

Imens al denne ensomhed udfoldes
Folder jeg en fordom fri af inderlommen
Jeg sejles ind til Kødbyen i en damper
Skipperlabskovs på vej ned
Min far lånte penge ud på værtshusene
Han var forud for sin tid
Jeg har set hvordan sælgerne er gået fra dansk til albansk
Der er altid krig i Kødbyen
Jyda har fået hjertestop og to ambulancer læner sig op af hinanden
Hendes datter har lavet fire børn på to år
Man kan sagtens skjule et pillemisbrug og Tove D. var brevkassedame
Jydas mor kaldte hende en farce
Indtil hun valgte at tage et jernstang med i skole
Det gav forløsning for den bøf hendes far brændte på med vilje
Jyda levede på en løgn fra starten
På friskolen stjal hun rugbrød
Rektor kaldte hende ind
“Du gav mig sku da selv nøglerne”
Jyda er vokset op med ikke høre ikke se ikke tale
Men hvis man satte sig på hende
Så bed hun nosserne af

Alle bor på Vesterbro og Vesterbro bor i alle
Det er lidt som synkronsvømning
Som pardans for efterladte
Sweet sixteen kun dig og nålen
Og nålen kender hver en sidegade
Sidder på din cykel
Coltrane i blodet
Domino og tanker
Døre åbner
Døre lukker
Vi kører op
Fiolstræde
Skindergade
Det lille Apotek
Studiestræde
Floss og Delirium
Hvor mange 7-Eleven er der egentlig i København?
Jeg vil gerne have at ham jyden skrider ud af mit synsfelt nu
Han snakker for meget med hvem ved hvor
Hvornår og hvordan?

Asbjørn Romme – tre digte

saftspændt frostsprængt

hvis den her stemme lyder beruset
er det nok den fordrukne natur selv
der taler


det er så underligt her
at gå rundt


*


lørdag

jeg fifler med ord
hører gotisk drømmesang i øretelefoner


det er aften
jeg drikker hvide blomsters te


nede på værtshusene står de og råber
det ved jeg


*


metrisk morgen

udkast en skitse
i en verdensmodel


ræk hånden ud
gennem rektangler

Tidligere bidrag

Redaktionelt

september

Sprogspil i Sydfrankrig

Ved redaktør Jishuo Li


Efter en måneds ferie i redaktionen er vi vendt stærkt tilbage i august, og jeg tænkte at indlede tilbagekomsten med en rejseberetning. Siden sprog er et spil, vi alle deltager i, hvad sker der så, når man er på udebane og ikke kender reglerne?


Jeg har tilbragt en del af min sommerferie rundt omkring i Europa, bl.a. en uge i Antibes i Frankrigs Côte d’Azur. Udover at nyde det smukke azurblå vand og markeder fyldt med tomater, blommer og nektariner i fransk højsæson, var en af de store oplevelser for mig at kunne bruge lidt af mit fransk, jeg mest har tilegnet mig gennem min tid på gymnasiebænken.


På trods af at jeg afsluttede faget i 2017, havde jeg sat mig for at prøve. Det spændte mellem lette, men samtidigt nervepirrende bestillinger af kaffe latte, til frisør-agtige samtaler med taxachauffører, hvis ros/rutine til tider fremskaffede dem lidt ekstra drikkepenge. Ofte endte det med, at jeg blev svaret til på engelsk – jeg kunne undre mig over, hvad der afslørede mig.


Indimellem fandt jeg dog nogle, der var villige til at lege med. Særligt én oplevelse gjorde indtryk: Jeg sad på stranden ved siden af et ældre ægtepar, hvis hund syntes mine medbragte snacks var interessante.


Jeg så mit snit til at stille de helt basale spørgsmål. Hvad hedder han?: ”Comment il s’appelle?” Hvor gammel er han?: ”Quel âge a-t-il ?”. Således falder jeg langsomt i snak med Elvis på 11 måneder og hans forældre, og vi kommunikerer hurtigt frem og tilbage. Jeg tænker, at det går strålende og har bildt mig selv ind, at mit fransk kan gå an som C1. Men det varede ikke længe, før min hybris gjorde sit indtog.


Samtalen havde pludselig taget en drejning til grænsepunktet af mit niveau, da Elvis’ far ihærdigt gentager ordet ”russe” af flere omgange. Hver gang han gentog det, tog jeg mig selv i at klø hårbunden med større og større kraft. Seancen fandt Elvis’ mor
hylende morsom – at hendes mand og jeg, begge med vand til navlen, forsøgte at kommunikere med så stor desperation om noget tilsyneladende så ligegyldigt.

Så udbryder faren i et eureka-opråb: ”Putin”, ”Putin”, ”Putin”. Da han råber dette, var det altså før jeg vidste, at ”russe” betyder russer, og jeg forveksler det med ”Poutine”, som er den canadiske nationalret bestående af pommes fritter, ost og brun sovs.
Med samme entusiasme og cerebral åbenbaring råber jeg, hvad der i deres ører må transskriberes til ”Ah ouais, Putin est trés succulent!”


Meget kan man sige om mine franskkundskaber, men det gjorde mig nysgerrig på sproget, og hvordan vi bruger det. Tænkte på Ludwig Wittgensteins teori om sprogspil, centralt i ”Filosofiske Undersøgelser”, der nægter, at ord har faste, uforanderlige betydninger, men at de afhænger af hvilke sociale, kulturelle og interpersonelle ”spil”, individer bruger dem i, og at betydningen af dem først fremspirer gennem deltagelsen i disse spil. F.eks. når jeg skriver ”Elvis’ forældre”, så spiller jeg ikke ”hvem har afgivet kromosomalt genmateriale til Elvis”-spillet, men nærmere ”hvem har ansvaret for Elvis’ fysiske og følelsesmæssige behov”-spillet.


På samme måde kan jeg ved bagtanke og refleksion se, at jeg hos nogle af de lokale i Sydfrankrig ikke deltog i skolebænkens ”korrekte semantiske strukturer og perfekt udtale”-spil, men nærmere ”fri leg”-spillet, der tilsyneladende ikke havde det store formål;
hvor fejl og misforståelser var en del af det sjove og uundgåelige ved menneskelig kommunikation. Jeg kunne mærke, hvordan denne ”leg” forbandt mig til nysgerrigheden og letheden af min barndom. 


Med årene er den dristigt blevet overhalet af andre spil. Ironisk nok kan ord, jo bedre vi mestrer dem, nogle gange føles mere utilstrækkelige. For mig bliver ordene, både i tale, men også på skrift (som nu), ofte mere overflødige på mine modersmål, dansk
og mandarin. Jeg får større forventninger til, hvad de skal kunne ”spille” for mig. I hans berømte citat ”Det, hvorom man ikke kan tale, om det må man tie”, opfordrer Wittgenstein os til at være mere bevidste om vores sproglige begrænsninger – og måske søge andre måder kommunikere på. Eller måske blot tie lidt oftere? I sidste ende, mens jeg forsøgte at mestre sproget, lærte Elvis og hans forældre mig noget andet; når ordene svigter, kan tavsheden og legen ligeledes forbinde os.


Vi, i redaktionen, håber I har nydt sommeren, hvor end det har været og ønsker jer god læsning i august måneds udgivelse.

Slagtryk, august 2024 PDF

Vores forsidekunstnere i år er Dorte Limkilde, Maja Steffensen og Hannah Keegan. Denne måned står Hannah Keegan bag forsiden.

August måneds bidrag samlet i en PDF

Læs PDF’en live, eller download den.