Anders Schmidt Thorsen: To tekster

Søvngænger

Hver nat går
søvngængeren ned
til havnebassinet
og haler sin tændte lysekrone op
fra det sorte vand.

Som en funklende gople
nærmer den sig rykvist vandskorpen,
indtil den endelig
trænger igennem.

For en stund lader han den hænge
                                               under sig,
let vuggende over vandet,
mens den drypper af
i en aftagende regn.
 
 
 
 
Næbdyr

Endelig fik hun købt
det lille næbdyr i porcelæn.

Men hun synes pludselig ikke,
at det passer ordentligt ind.

Sat i vindueskarmen, i bogreolen,
på kommoden eller på natbordet
virker nipsdyret
hverken helt rigtigt eller
rigtigt forkert.

Senere, under bruseren,
klemmer hun så hårdt om sæben,
at hun smutter den ud ad vinduet som en stor mandel.

Den lander i gården
for fødderne af en pige,
der straks begynder at hinke.
 
 
 
 

Flere bidrag