faser
med solens
glødende fald
brydes
mønstre
spejlblanke
overflader
kløves
sent
tomme interiører
klaprende døre
svundne tider
og diffuse ansigter
skygger skygger
for udspringet
forgæves venten
du sadler en anakronisme
og rider ud
ad en mælkevej
skylder
ingen forklaringer
kosmisk støv
lægger sig blødt
haglnåle mod huden
kapper navlestrenge
frosten nulstiller alt
og solen slår gnister
stille blå bjerge
i en verden af hvidt
slør af farver danner
bjergkæder af erindringer
cirkler cirkler
ind og ud af hinanden
og griber ind i
de næstes baner
molekyler deler sig
flimrer over grave
og danner nye former
endnu skjult for øjet