Katten har fået killinger i skunken, i den gule rockwool, hun hvæser og det klør på mine hænder. Jeg stryger dem langs de små rygge, når de drikker mælk. Der er ikke nok til alle otte så er fem bedre. Vi tager de mindste. De har ikke åbnet øjnene endnu. Ørerne klistrer til de runde hoveder og på maven krøller navlestrengen. Vi bærer dem forsigtigt i vores hænder igennem stuen og ud i haven. Far lægger dem på stentrappen og hakker hovederne af med spaden og de bumper ned på det næste trin. De mærker ingenting siger han og graver tre huller bag hønsegården. Så plukker vi forglemmigej og lægger på jordtoppene. Binder kors af grene og strå og sætter et på hver grav. De tænker på barnet, det ligger under æbletræet bagerst i haven, det blev født alt for tidligt. De svøbte det i en vaskeklud så det ikke ville få jord i øjnene og i munden. Under træet vokser skovjordbærene i den bløde jord.
*
Vi får spandauer og appelsinvand i Farmors kolonihave. På den blomstrede voksdug sidder der en fårekylling. Den er for stor til, at man kan smække den med en fluesmækker, så Farmor knuser den under sin Sparpilsner. Bagefter samler hun den sammen med en serviet og presser den ind under kanten på tallerkenen, som et stykke brusk eller en trævlet asparges, man har spyttet ud. Tallerkenen vipper, hver gang, at hun sætter spandaueren fra sig.