jeg synger byttesange
om ting man kan
bytte
hvis man er levende
jeg synger dem for
mit levende barn
eia popeia
was raschelt im Stroh?
jeg synger dem for mit
døde barn
mellem morbær gror skygger
så sorte så blå
*
da han svæver udenfor Mir:
han havde ikke forestillet sig stilheden
sådan
da hun tænker på at dø
så tæt på solen;
at det må være den smukkeste
død
hendes ben er elektriske
og hun må gå rundt om huset flere gange
ved tanken om ham
lige inden han
sprang
*
jeg græder huden til rispapir
i solen
tager jeg toget og
fortrøstning i
at være hul bag øjnene
at stå midt i solen
hvid og varm
når gråden er slut
er byen
der stadig
og barnet
*
din sidste dag
skinner solen også
spejler sig i vandpytter
i et landskab med en horisont
fuglene lander og letter
lydløst
forsvandt du ind i dine drømme
en sikker, dyb glemsel
tog du min sang med
eller kun det brudte løfte?
*
telefonsvarer
jeg så skyggen af Sólja
jeg så solen i hendes hår
Sólja forsvandt
rundt om hjørnet
forsvandt i den tid
der er gået i stå
*
rynkerne der skælver
nedover ansigtet
er krusninger i skumringsvandet
er varmt blod ud i en elv
*
den nemme trøst
at jeg spiser en toast
at jeg først ringer i morgen
du smiler og
frosten gnistrer i dit tøj