Hvis du lader mig tale ud, så var det faktisk ikke min mening at kalde dig intolerant.
Jeg mente bare: Der findes større problemer, end om jeg var mere eller mindre beruset lørdag nat, og det er faktisk ikke noget, du som sådan skal bekymre dig om.
Holocaust fx, du kan bekymre dig om Holocaust.
Verdens ondskab, folkeforførelse, hvorvidt tredje verdenskrig er på vej eller ej, om terrorisme efterhånden er en folkesygdom. Alt det andet er jo betydningsløst i forhold til det.
Og du er heller ikke køn, når du er bekymret. Den der panderynke mellem dine ellers så bedårende øjne, den er ikke attraktiv, den er ligefrem frastødende. Os, der ellers var så forelskede engang, alle de lange blikke, nu står vi her og kaster beskyldninger mod hinanden, jeg spekulerer på, hvor det gik galt. Hvornår –
Lad være med at se på mig på den måde, du ved godt, at jeg hader det. Det er det dømmende blik, det er øjnene, der prøver at lægge hele ansvaret på mine skuldre, og det er ikke retfærdigt. Der er så mange ting, jeg ikke er herre over, det kan ikke kun være min skyld det hele, og ja, her kunne jeg også præsentere Holocaust-argumentet igen.
Og nej, jeg ved ikke præcis, hvad der skete. (Jo, Holocaust ved jeg jo, men lørdag nat).
Vi fik sådan nogle ja, jeg har lyst til at kalde dem lyserøde drinks. De smagte fantastisk, jordbær og sprut og sirup, mit lille hjerte skælvede! Du ville have gjort det samme, jeg ved bare, du ville have gjort det samme: Du ville have drukket drinksene, du ville have danset, du ville have blevet der hele natten ligesom mig.
Som om.
Jeg havde godt sagt JEG HAVDE GODT SAGT at jeg ville komme sent hjem, havde jeg ikke? Og det var bare det, der skete: Jeg kom sent hjem.
Jeg havde røget cigaretter (det indrømmer jeg), og jeg havde drukket for meget (det indrømmer jeg også).
Men jeg havde taget en taxa (det var aftalen), og jeg vækkede dig næsten ikke. Det er ikke min skyld, du ikke kan sove, kald det bare angst, hvis du vil, men du kan vel tænke på noget andet. Du kan –
Du kunne fx tage en pille eller du kunne lade være med at se tv til langt ud på natten. Reality giver mareridt, det har jeg sagt til dig flere gange.
Du kunne du skulle prøve at være lidt mere omfavnende, ja prøve ligesom at se tingene fra flere perspektiver af. Nogle ville jo ja jeg tror de ville kalde dig en racist faktisk. Snæversynet, blikket rettet mod den lille næsetip. Ha! De ville måske sige til dig sådan her: prøv! Prøv at se tingene fra en ny vinkel freksempel, prøv
Prøv at prøv ligesom at elske al den mangfoldighed, ikke? Prøv ikke at være så sur? Fordi det er jo jeg har lyst til at sige til dig: Alle er jo ikke ligesom dig, vel? Vi er nogle, der er faktisk nogen, der godt kan lide at komme sent hjem også selvom ja også selvom der så er nogen, der vågner ved, at man lige vælter en lampe på vej ind.