mærke gulvet hæve sig i fugten. huset vender sig i sig, som noget der har gæret for længe. hviske i det jordslåede brødbetyngede jordslåede at alt skal blive her, hvor det er, hvor det er.
du bladrer i et magasin, du siger: skal vi ikke tage ud? dig og mig. du bliver søsyg af kålbladet i suppen. det blafrer som glinsende englevinge. du sover i sofaen med hænderne foldet. jeg trækker munden ned til dit øre. jeg hvisker: ved du jeg vil køre dig vildt, de små korn i din hud. din klistrede masse. dit sukrede kød. klikke fødderne fast. trænge igennem alle vægge, alt rimeligt. være : en lille mare. være : et reddet landskab. være : den knuste salme. være : blå læbe gane spalte. være vinterens krop. blå fangarme, et stisystem du ikke kan greje.
vi hvisker i æbletræerne. vi hvisker mellem knoer. vi hvisker nogen skal dø. vi hvisker du er den. ved kedlen. ved komfuret. gulvtæpperne brankede af skidt som dine lår da du satte dig på grillristen ved en fejl. jeg kan lide din vrede, den er sulten. trillebøren der kastes med bugen opad. vi slikker ribs af fingrene.vi tvinger saften ind mellem fortænderne. hviske fedtet af skure, hviske i drivhusene. drille dig til du falder i dammen. betragte dig rasende i åkander og smat. vi fletter fingrene til hegn. planterne suger fugten i luften. rejser sig i natten. der hvor vi er kryber månen og trækker spor. der hvor vi er sover børnene i samme senge som vi.