vi starter under velour
resterne falder
ned på kakler
vi venter
under kalveknæ
vi vil ikke levne
aldrig
vi vil gribe ud med
hurtige fingre
det kan være alt
sulten skorpen
et korn
vi rager op i højhælede
kamppositioner
vi fylder nettet med fad
vi holder servietterne
på skødet vi elsker de tykke
synk gennem rør
gå med lyskæderne et hav
gå med moses gå med kurv
sammen sammen
vi synger en sang det er en salme
vi vil gå i Rema 1000
uden at dø
vi er dit hjerte
vi står i kø
in the meantime someone got
pregnant and started a war
tågen har lagt sig
vi rækker ud i det mælkehvide
vi vil opfylde
alle dine kriterier
vi har ikke store
læber vi har
smalle læber
vi gennemgår
alle de læber vi nogensinde
har set
vi ved ikke
hvorfor vi gør det
vi kører ud til havnen
vi taler
vi holder dørene åbne
vi forklarer hvordan vi har det
sådan og sådan
hvor længe har de bygget herude
spørger vi
vi afleverer ved skranken
vi betaler med pis
betaler med sedlen med tal med boblerne i
etuiet
vi er her
vi ser klip
med roger federer
hans slag hans tangeren
mellem det hurtige og
det elegante
anklen
bukker let gruset
hans behandling
af spillet som en læge
brune brede hænder
på håndklædet han tørrer sit ansigt i
den hvide polo bliver aldrig klam
vi glor ned i vandet
vi holder regnskab
vi mærker dig som et lille dyr
er du et venligt dyr eller er du bare
et dyr?
vi vil gerne hjælpe
vi vil gerne holde dørene åbne
maskinerne blinker
vi kommer forbi en have
hvor alt er arrangeret
systematisk i kasser
vi river bladene af et japansk grantræ
vi undrer os over
hvor sådan et træ gror
under normale forhold
på bjergene
ved havet springer det op
af asfalten som en mare?
vi så en film om at falde
vi gentog det fald i flok
greb og undveg
vi tog det til os som
refleks
vi rakte ud som idioter
efter noget der var glemt
kan du godt rumme alle
med krop plukket fra ærtebælg
jeg spiste grådigt din dessert den nat
hånden omkring skeen
søde krampe
er du figur i et lystspil
bevæger vi os videre nej
alt opløses i vand
tabletter og menneskekød
jeg forsøger at rigge
til spænde op komme
nogen vegne på hav
den angst
at vinden river en midt over
vi holder ved siden af et lager det
er uværdigt med den beliggenhed blandt
kroge og ribber og brusekabiner håndtag
lige så useless som Bilka
dit ansigt mellem mine hænder
fosser det ud som vandet
bliver det lettere end et fuglekranie
de fyrer op med døde blade
de venter på at jeg bringer dig frem
ud af det hvide ind i det røde
men jeg kan ikke