heller ikke i dag vil jeg gå på gaden i en kort kjole med lange slanke ben
perlemorstænder silkeblødt hår et stykke slik man kan pakke ud
fra knitrepapir gå på den der måde hvor man viser for meget ved at vise
for lidt og heller ikke i dag vil jeg drikke af glasset med tykke læber
stirre på dig og sige : jeg skal ikke have noget
heller ikke i dag kan jeg mærke mit thigh gap eller min dad body eller hvordan de radioaktive stråler farer gennem min hjerne fra telefonen når jeg snakker
heller ikke i dag gider jeg min cykelhandler når han beder mig om at køre rundt i regnen for at teste bremser og så siger
– du kan jo lege miss wet t-shirt for mig
kære cykelhandler jeg flår dig jeg mener det
hello i’m miss wet t-shirt i will strangle you scratch scratch
heller ikke i dag har jeg udarbejdet en færdig disposition
har jeg set et menneske i øjnene sådan helt ind
har jeg gjort noget fuldt ud ansvarligt ud over den middag jeg lavede
jeg løb i skoven og tilgav mig selv min kvalme holdt endda en pause til smerten gik over gik og gik og kom forbi vores gamle sø
vores gamle bænk hvor du sang its not up to you og druggede mig
med kødkys med den bredeste tunge i mands minde fik mig til at
tro at det virkeligt ikke var op til mig du ville kneppe på bænken lige efter vores første det ville jeg ikke jeg gik stadig med cykelhjelm den gang
nu sidder der en grønlænder her
han hedder kaspar han ryger en joint og
drikker cult jeg sætter mig ved siden af ham
værsgod din psyko
to minutters stilhed for den psykedeliske sø
den psykedeliske bænk for psykedeliske dig
sådan en stinkende grøn tyk slammose
kaspar kan ikke helt forstå min accent
som han siger men han forstår han ikke
skal tilbyde mig et hiv
its not up to you and it never really was
men det er op til mig så fuck dig dit mosesvin
min mor kom på besøg i dag vi spiste kærnemælkshorn og drak
kaffe på en måde hvor ømheden sad i bladene på træerne
jeg fik lyst til at kysse hendes kinder og
omfavne hende tælle hendes smukke fingre
begrave mig i hendes bryst hendes duft hun har glemt sin trøje
jeg går og dufter til den min mor
vi cyklede ned til havet og sprang i
hun stod med ryggen bagefter og kiggede ud
over helt hen til djursland og øerne
hun lignede en kvinde i en kunstfilm eller en
gallionsfigur helt blond og lys og blød og blå
med fint malede læber
du skal sige sandheden fra nu af sagde hun
ikke mere pis