Anne Katrine Bagai: Tre tekster

Tak for besøget

al maden suger de indre organer helt sammen som en svamp
de blå mærker fra i går i dag jeg cykler 200 km i timen
så er det kaffe og kiks
dit læderansigt i guldindpakning baby baby
min gamle mand min nye mand
min fladpandede omvandring
steen steensen blicher gik på heden, jeg går rundt på mennesker med ondt i røven
stikker stokken ned i det bløde fundament og råber
you shall not pass
kan man virkeligt have nok i hinanden på den måde
fem flasker vin en stolthed på prøve
mine sener skriger mine arme løftes min mund gaber op for jordbærkage og valgflæsk
når rygge danser discoskollaps
når små piger med fuglemunde skræpper i kor og provinsens hjertekatar pumper. damdamdamdam, bygget af rundkørsler og barnevogne
bag ved fjernsynet æder vi bastognekiks og snakker om krigen
vi lader krummerne blive i tænderne man kan lugte
ligene under murbrokkerne siger reporteren
vi kigger på hinanden
tak for besøget siger du
min stemme på papir i væltede møbler i brudte aftaler
i min krop, i min skyld min skyld
træk persiennerne for og græd hvis det er det du vil
tag min skyld bagfra
send mig et fucking postkort
tak for besøget siger du igen
 
 
 
Ild

dit benede ansigt i sollyset
røde øjne bag alienbriller dit kram rummer
en styrke der ikke er plads til i din krop
kaffen og solskinnet skolder mig du spørger
om det ikke er tid til at jeg vokser fra alt den kradsen i ansigtet
du er vågen du hælder det sidste mælk i koppen og misser med øjnene
du drejer en bog mellem hænderne
er vi med i en film
hvorfor ryster du på hænderne messer du
hvorfor har du nu den der attitude på igen.
du løfter pegefingeren du siger
hvordan vi definerer hinanden gennem blikket gennem noget relativt kortvarigt
gennem en hånd der blev for længe på skulderen gennem et
halvkvalt undskyld gennem en gestus og et nej tak
hvordan retter op og trækker
knoglerne ud fra rygsøjle hvordan frygten kollapser
vores lunger og sætter sig fast som galdesten i maven
jeg ved ikke siger jeg er vi et billede på usikkerhed
du siger: hør her
pianisten er ikke et billede
børn der smuldrer er ikke et billede
jeg er ikke et billede
kjolen man kan tage af og på er ikke et billede
det er genbrug det lugter af mølkugler
du må ikke lyve og du kan ikke holde døren for alle
solnedgangen er gennemkneppet som billede
og os vi er ikke et billede
og FUCK om jeg vil male et!
tak for besøget
siger jeg
FUCK om jeg vil siger du
tak for besøget siger jeg igen

 
 
 
Den

den kvinde er
i døren i vinduet på biblioteket
den kvinde sukker sover aldrig tager aldrig sin telefon
den kvinde er nøgen er påklædt siger aldrig ja
den kvinde er i vinduet i døren
hun taler med sine kraveben og ånder for hurtigt
 
 
 

 
 
 

Flere bidrag