hjertet kan sprænges
og fødes på ny som blåligt og
lyserødt og lille og pumpende
et gennemsigtigt føl
i dag forsøgte jeg at kravle
op i et træ
barken var smattet af alger
jeg hang der i armene uden kræfter
jeg tænkte
den her krop den kan sgu
gå af helvede til
ikke have kræfterne
men have et ben
til jorden
vandet der risler gennem
den plumbede
flod den røde algerede bund ned gennem
parken ud i havet
en pludselig tørst
som om alt ligger øde og drænet i tågen
som vandet har trukket sig
fra jorden ud i luften
og man selv er nede
havet mod ryggen
kraften i strømmen
farven der skifter som i dit øje
det smukkeste jeg har set
drømmen om en duft om et
kraftigt forår om hænder om
kærligheden som en kile der holder alt oprejst
kroppen kan trække sig sammen
som et spættet skjold i solen
kroppen kan trække sig sammen
som en krabbe
have skriften i hemmelig spilledåse
under sengen
have skriften i et skrin
man kigger på i månelys have
skriften tage den frem
flytte alle sine ting ind på et værelse og tænke : det var så alt jeg ejede
flytte alle lyde man laver ind på et værelse og tænke: det var så sådan jeg lød
sådan jeg duftede af nivea creme hele livet
mørket i en bølge eller det sorte i en solstråle
brænde eller bløde op
jeg ville plukke
brombær med sultne fingre gå ud af
krattet fuldstændig forreven
lykkelig over fangsten
jeg ville gå
det grønne sted hvor alle børn partout
skulle være kridhvide
white pride
auning i lastvogn camping
dem der snakker og dem der ikke gør
bare bløde i
parcel
jeg så min første
voksne ven stå og vende pandekager
med grove hænder hvordan hans hat
stadig sad der og knejsede på hovedet
han var min første rigtige lærer der lærte mig
at blive sur på tvivlen og turde handle
nu står han der og lærer andre børn
at turde at leve
en temmelig håbløs opgave også for voksne mennesker
i arbejdet findes balancen ikke
det er som en vandhane der enten springer i luften eller ikke kan skrues på
jeg prøver at presse skriften frem som en gammel mand
der ikke kan pisse
jeg prøver at tvinge skriften frem lige nu
jeg vil have den til at pible ud af kroppen
på mig i afstande og ind i mig igen
med en tæthed som en hvisken ved øret
stå og være vandafvisende
eller stå og optage alt som en svamp
stå som en stærk stamme står i mosen står og vejrer
arbejdet at turde
det er åndedrag suk knejsen skridt suk
åndedrag skridt suk åndedrag skridt suk åndedrag
knejsen hænder i siden hænder i hænder i hænder i hænder
mosgrønt terræn opad klippesten der
falder taktmæssigt mod skosålerne og er flint i
blinker i det mørke som også er glas