Asger Schnack: Dialog

Der var kun et lagen imellem os
men også en afstand
du talte med nakken
fordi vi lå med ryggen til hinanden
jeg spurgte med et tøvende knæ
hvor er du er du her
vi vendte og drejede os
under bruseren kunne ingen af os huske
hvad vi havde talt om
der var kun en vandmængde imellem os
men også et afløb
jeg spurgte ses vi igen hvornår ses vi
du talte med huden omkring øjnene
hvor du havde anlagt en landingsbane
for tanker på flugt
der var kun tiden imellem os
men også et ophør
 
 
 
 

Flere bidrag