Typehusene glitrer i solskinnet. Lyden af plæneklippere og ringvej. Underneden vibrerer mulden, fedtet og glinsende. Tunge pulsslag i mørket. ”Jeg har slægt her,” siger han og borer fingrene gennem græsset. Ned i jorden. Den sætter sig under hans negle. ”Jeg har slægt her.” Så stirrer han på viadukten og smiler. 1986, står der på den. 1986. ”Tung er tanken hos skrællingetæskeren, når han turer på togt. Tit han tænker på hjemstavnens tryghed.” På ringvejen blinker lyset i bilruder. Fotoner springer tilbage fra blanke overflader. Plæneklippere i solskin. De glitrer om kap. ”Jeg har slægt her.” Mulden vibrerer under de nyklippede plæner. ”Men bolde bæster hjembringer bod.” Han tager et stykke hvid chokolade med chili og lakrids. Under det glitrende rullegræs pulserer noget mørkt. Typehusene sitrer sagte. Solskin og rullegræs. Noget vibrerer dernede i mørket. På ringvejen skælver myldretidstrafikken, sat i bevægelse af noget levende i dybet. ”Jeg har slægt her,” siger han og sutter jorden af sine fingre. Det knaser i munden. ”Han har slægt her,” toner det fra typehusene. Plæneklipperne pulserer i deres gang over rullegræsset. Chokolade med chili og lakrids, og jord. Solen blinker i typehusene. ”Han har slægt her,” stemmer myldretidstrafikken i og får selskab af de skælvende plæneklippere. Under dem dunker den sorte muld. ”Han har slægt her,” hvisker rullegræsset, og kuglegrillene flammer op. ”Han har slægt her,” lyder det gennem landskabet, og under det blanke græs og typehusene og ringvejen dunker det i jorden. Dybe stemmer buldrer. ”Han har slægt her, han har slægt her,” tordner de. Landskabet ryster. Typehusene klirrer, og kuglegrillene og rullegræsset og myldretidstrafikken glimter og blinker og får spasmer, mens den glinsende jord skyller dem fra side til side og brøler i ekstase. ”Han har slægt her. Han har slægt her. Åh ja, han har slægt her.” Typehusene glitrer i solskinnet.