Benedicte Skjalholt: i kornet

omkring øjnene
sidder øjenvipperne
som græs eller tulipaner
i en vejkant
 
ved siden af vejen hviler de døde dyr
 
stingene i mine sår
synes jeg stadig sidder derinde
selvom de for længst
skulle have opløst sig selv
 
gemt ligger jeg i kornet
havet bærer stenene til bredden
i græsset vokser
en hyacint som ikke kan dø
 
 
 
 
 
 
jeg sidder længe på toilettet og bløder
jeg tænker på lægerne
som har set direkte ind i mit indre
som har fjernet livet derindefra
 
liljerne ved min side vil ikke stoppe
med at synge
livmoderen vil hele
 
himlen er sort
en kat kommer ridende
 
jeg flyder på havets overflade
rotterne i vandet
vælter rundt mellem hinanden
 
jeg bliver bragt til en stor sten i vandet
jeg lægger mig på den
og spræller rotterne af mine ben
 
 
 
 
 
 
de varmeste steder her er mellem mine ben
og i mine knæhaser
myrerne løber op og smager på det sukker jeg har tisset ud
i mine underbukser
 
jeg sutter på en lille lyserød blomst jeg finder og plukker
lægger mig i græsset
og hvisker en remse ned gennem jorden
 
jeg ønsker at alle skal høre mig
 
der er roser der blomstrer udenfor
roser som senere vil visne
mælkebøtten skyder op gennem asfalten
mælkebøtten lukker sig sammen om natten
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
en rotte bider i en ledning
 
ilden i huset
og en lillebitte mikrofon
 
senere
en hånd føntørrer rottens pels
 
senere
en rotte skydes i maven
 
senere
jeg forestiller mig
jeg aldrig skal holde op med at græde
 
 
 
 
 
 

Flere bidrag