Bjørn Rasmussen: To digte fra samlingen ”Ming”

Den gullige hud
såret ved munden der ikke nåede at hele
hårgrænsen kæntrer
tidligere: der er blod i fars urin
jeg syer en grøn kjole til min stedmor
fordi jeg har spyttet på hendes skjortebluse
det er synd for mig
nettet kunne ikke hjælpe mig dengang
tidligere: min mor ser min stedmor foran heldumvejens kiosk
og får lyst til at køre hende ihjel
det fortæller hun sin søster i telefonen
mens jeg sidder på hendes skød
og tegner en lilla heks
hos far: jeg kaster mig mod gulvet og vræler
indtil han kører mig hjem til mor
han sætter mig af på grusvejen
hun må ikke se hans bil på gårdspladsen
så går hun i stykker
jeg skal lade som om far ikke findes
han skal dø langt før kræften sætter ind
 
 
 
 
 

Det er ikke bare bugspytkirtlen
det er ikke bare testiklerne
det er hele kroppen
kræften holder en fest i far
guirlander linedance
der er tæskefyldt
maos knæ spjætter
mussolini fotograferer frugtopsatsen
jeg går i bro og modtager applaus
mor siger: kræften æder ham op
så kan de pludselig tale sammen efter 7 års ulykke
så kan de pludselig tale sammen fordi han er syg
jeg vil også have kræft

 
 
 
 

Flere bidrag