Det sejler til Amerika
det sejler til Amerika
det er nervernes vandren hun
vånder sig ved bådens krængen men
det er vand
i forhold til de lange søndagsture
op og ned ad vindueskarme
lange fugtige spor
på de blege europæiske kinder
så folder de sig hektisk ind
så op så ud så sammen
puster sig op og lægger sig dér
som dampende fedt
om den lille kroppestrop
frelser hende holder
hende der i det is det kolde
det er vand
på grædemøllen hulker
nej hyler
som et hav
til en helt ung kvinde
der forsøger at krydse
en afstand
Det sejler til Amerika II
det sejler til Amerika
i vilde kast med hovedet
fik hun det rigtigt
denne gang var det mere
alvor hun stirrer på det
sorte det er vand
hun tørrer det ikke væk næ
nærmere ind eller ud
stryger horisonten
hun giver mågerne en flyver
ned så de ligesom kæntrer
i bådens vamle luft
det er åndseuropa
som sprayer gulne
pletter af sammenbidt fugl
fjer som øjne draperet om
krummeneuroser
og så kaster hun igen
sulten de sorte øjne ud
og båden krænger
de små læber synger
neuro og vand
saltvandssalmer