sortrusten i kornet på marken
svajende i tidens løb
i tidens løb
i tidens løb
læhegnet omkring og
en bonde kører ned ad bakken
traktoren kører på jorden
kornet der snart
skal høstes
det bliver malet til
mel
for aldrig at blive korn igen
kornet der snart
skal høstes
i tidens løb
en bonde kører ned ad bakken
traktoren kører på jorden
det bliver malet
til mel
en bonde kører ned ad tiden
traktoren kører på jorden
læhegnet
aldrig der snart
skal høstes
i tidens løb
svajende i jordens tid
sortrustens mel
læhegnet omkring og
en bonde kører ned ad bakken
træ blandt træ og tåge
en skovhugger
hugger
og efter tid
lægger øksen han lægger den nu
på jorden
blandt tåge og tåge på øksen
han stirrer i skoven
tågen
skoven og dens træer
lægger han øksen
på sin skov
hugger efter tid
nu er der tåge i skoven
han skal hjem
i tågen
hugger han stadig
hvad sker der ikke med trællen
den kommer fra landet
den vil gerne ind
den banker endnu
hvad sker der ikke med trællen
ude i skoven bygger den dit hus
under skovbunden ligger dens hjerte
trællens hjerte
den vil gerne ind
den banker endnu
den banker fra landet
fra trællen gerne ind
under skovbunden ligger du herre
han vil gerne trællen
herre du har i trællens hus
som månelyset skinner på
banker trællen på
den banker
nattens rytme
træerne ligger i skoven
de blev plantet
træerne stopper horisonten
uden holdt inde er lyset
træerne i bøgerne
et bord er skåret i fyr
som snedkeren i vinter
fra tundra blev lyset holdt ude
han skar i fyr
teksten i den
skåret i snedkeren
fyret blev stoppet
horisonten blev glemt
bordet skåret
træerne ligger i skoven
plantet i bordet
til hånden graver han
i tidens løb
alle smede
græder
over deres ord
de ligger i mel
igen prøver han at huske
slagene uden historisk betydning
og sortrusten er i teksten
plantet i bordet
svajende i tidens løb
træ blandt træ og tåge