Carolina Jensen – Digte

 

ET DIGT ER ET EKKO

I et andet liv er det lørdag,
ikke onsdag.
Mine vinduer kunne blive til
altandøre,
der vender mod Eiffeltårnet.
Toget kunne køre ud af byen.
Det er muligt at høre en sang,
selvom den ikke bliver spillet.
Et sted i en park kaster du en bold,
mens hunden gør og løber efter.
Alt, der er væk, er her også.




DET ER TRODS ALT I MIT HOVED

Jeg vil have, at du eksisterer
som en drøm i mit hoved.
Så længe du er en drøm,
kunne jeg sige:
“Vi skal ud i rummet.”
(Se lige, hvor vi flyver!)
Og du ville svare ja.
Jeg kunne sige:
“Lad os blive ved med at flyve,
til vi finder den perfekte planet.”
(En uden tyngdekraft!)
Og du ville svare ja.
Når vi fandt den,
kunne jeg sige:
“Vi bygger et rumhjem
og en rumhave.”
(Se lige, hvor kønt det er!)
Og du ville svare ja.
Senere kunne jeg spørge:
“Du er lykkelig her, ikke?
Du vil gerne blive her, ikke?”
(Det er trods alt i mit hoved!)
og du ville svare ja.




FRISK LAKS

I min drøm voksede hår
på min hud,
og jeg blev til en bjørn.
I floden greb jeg
stykker af livet
med mine kløer
og åd det,
som var det frisk laks.
Da bjørnen døde,
stod jeg tilbage
som kvinden ved flodens kant.
Mine hænder, rynkede, stærkere,
husker stadig kløernes greb.
Maven fuld af fisk
og flodens spejl.




PÅ STRANDEN

Du hoppede fra en stor sten
til en anden,
mens skibet sejlede forbi.
Hvidt sejl,
som drengens t-shirt,
blafrende i vinden,
da han cyklede forbi.
Og du tænker,
at intet på stranden vil
huske dette.
Men skroget stoler på vandet,
ligesom hjulet stoler på jorden.
Og når du lukker dine øjne,
husker du så tyngdekraften?
At når du falder mod verden,
falder verden mod dig.




MORGENLYS I KØKKEN

Sådan vil jeg iklæde mig dagen,
ved at forvandle hver stråle til stof,
så når vi mødes senere,
har jeg en regnfrakke at give dig.

Flere bidrag