Frit efter Peter Zinkernagels doktordisputats ”Omverdensproblemet” (1957)
Mening betyder man har
forstået en sprog
brug og at man
ved at
en anden
brug af ordene
end den der giver mening
vil føre
ti
l meningsløsh
ed. Der er
nogen der
taler om
at Mellemøsten får alle midler
gennem olien
og endnu ikke har satset på nogen
nævneværdig sekundærproduktion Der er nogen
der tal
er om at Rusland
har stormagt
splaner hvor kontrollen
over gas til Europa
spiller en
central rolle. Der
er næsten
ingen der taler om den mili
tære oprustning
der står for dørene til det
arktiske område
nu isen er væk og nye
oliefelter blotl
ægges. Der er
ingen der
taler om at et intern
ationalt topmøde forurener
mere end de
målbare kuldioxidreduktioner der er
en følge
af de
delegeredes håndtryk. Der
er nogen
der taler
om at klimaændringerne ikke er menneske
skabte og henviser
til de
videnskabsfolk
der endnu taler
varmt for
det
te. Ligesom patientens
lange march
fra dør
til
dør iført morgenkåbe
trækkende drop
stativet efter
sig inden
han med
vold og
magt fin
der overlægen
der med den faderlige
varm
e hånd
på hans
benede skulder bekræfter h
am i
at tobaksrygning
ikke er
særskilt skade
volden
de. Der foreligger en glose
for det at noget er
på øjemål med
træernes rummål. Det
kunne f.eks. være dem derinde langs
kys
ten: ”Okulartaksation”
Verden hænger i himlen
Der er
nogen der taler om
at god airconditi
on er
en æressag for enhver
i Japan
med re
spekt for sig selv
og sit
konsortium. Man
må tænde for centralvarmen
inden dagens
gerning på konto
ret. I
vestlig kultur
har der siden antikken her
sk
et modsætning
mellem de videnskabeli
ge begrebers
uforanderlighed og sanseverden
ens hændelige
hændelser. Euklids lære
sætninger er sande
uafhængigt af
en given
situation det
vil sige
de giver
objektiv er
kendelse fritaget
for hverdagens
dinglende tilfældigheder
Der
er derfor
to forskellige
former for
virke
lighed og
to forskellige
former for spr
og
I modsætning
til dagligsproget
der er
indfil
tret i
en gotisk
knude af
kohærens og te
mporalitet anses
Euklids geometri (start
skuddet til
den objektive
videnskab) at v
ære gyldig
og sand
upåagtet sit
uationen
Tolvårig thailandsk
født tristesse tisser tåbe
ligt tudende
fireogtresårig turist
tæt til tar
måbningen. Tror
på frelse. Der sidder
en djævel dybt
i bjergenes
massiv det
vil sige
bjerge er
kun massive
for mindre
skabning
er som
f.eks. menne
sker. For
store øjne
se
s de dårligt
nok ses
en planet
som f.eks. jo
rden dårligt
nok sådan
er det
bare. Der er
en værre
Satan inde
i bjergene
dybt dybt d
er inde. Så
kravl ikke
derind hvis
du er uf
orberedt på
det værste. Vig
bort fra
de snævre
gange hvor
du så
let kommer
til at
løbe panden
imod på din
flugt enten ind el.
ud el. op el. ned. Hvem ved? El
Diablo ved. Om
nogen. Han
ved alt. Han
kender din
flugt gennem
luften som
et fly
vsk insekt. Hastigheden
er ikke
din egen
Hastigheden er
luftens forbifart. Dens
fald eller
kasten sig
bort fra
din krops
massiv
En insektkrop
el. en
menneskekrop kan
forekomme massiv
for et
mindre væsen li
gesom tiden
kan forekomme
uhyggeligt stor. Men
kun den
der har
erindring kan
huske. Dvs.
kun den
der har
erindring kan
se og
de ting
der ligger
langt udenfor hor
isonten kan ikke
ses. Ikke
længere (dvs. hvis
der var et længere)
Kun små
glimt er
måske endnu
eksisterende. Måske
af ham
dernede i
bjergets bælgmørke
af hans
voldsomme latter. Af
et insekt
at være
er jeg
sådan et
konsortium
af sorte ting
i verden
findes der f.eks.
kaffe og
mørket i
dybets irgange hvor
sølv med
besvær brydes
fri ud over
kaffe kan
også nævnes
katte (der dog siges at være grå i mørke) afrikanere
(der dog forefindes
i et væld
af kulører) intense
kys (der
dog har det med at blive
lyserøde) og
Askepots kvistkammer
hvorfra hun
havde udsigt
til prinsens slot. Der findes både de
forsvundne slotte de
magiske de
glemte de generindrede og
de hjemsøgte. Af
de hjemsøgte
kan både nævnes de romantiske
(i måneskin) de
uhyggelige (ligeledes i måneskin og/el. tordenvejr) de
heroiske (knejser med pludselighed over rytterens
hoved i tusmørket midt i en lysning i skoven og altid i
måneskin, etc.) og dem hvor en
ked prinsesse
sidder hen
gemt i
et tårnvindue øv
erst med
nedhæng
ende hårlokker
og klukker
af klagende
latter og lokker
enhver til
at begive sig ud
i div. gymnast
iske øvelser
der som
oftest koster dyrt
flere tusinde
Pund Sterling f.eks.
og det endda
kun for kagen. Der
er nogen
der taler
om at begrænsning
erne på
brug af
sprøjtegifte kun
stgødning og genmodificerede
produktion
splanter bør
fjernes så
verdens fattige ikke skal lide sult. Der
er nogen
der taler om
at kun en tiendedel
af den opr
indelige næringsværdi i en
rugmark er
tilbage når kornet benyttes
til produktion af
svinekød. Der er næsten
ingen der taler
om at partikelforuren
ingen fra bilernes udstødning
er årsag til
langt flere dødelige udgange
end pas
siv rygning. Når nogen
alligevel taler om d
et bruger de
eufemismen ”for tidlige dødsfald”. Aristoteles
kendte ikke til fugle
nes træk. Årstidsændringerne i
fuglebestanden forklarede
han som fjervæsnernes metamorfose. Dagen er
fyldt med fugle. Selvom virkeligheden eksisterer
uafhængigt af sproget kan
sproget og virkeligheden
ikke adskilles hvis vi
vil sige noget
der er m
eningsfuldt for sprog handler
kun om virke
ligheden. Vi kan ikke
beskrive virkelighed
en uden at gøre brug
af sprog. Ingen
ord e
r defineret i
sig selv. Et ord
har kun anven
delse i relation til
andre ord. Derfor
er f.eks. Euklid
s læresætninger ikke
objektive udsagn men veldefinerede
udsagn dvs. ord
hvis betydning og
indbyrdes relationer er g
rundigt gennemtænk
t
Forskellen mellem de
geometriske læresæt
ninger og alle andre
sætninger bunder ude
lukkende i at Euklids begreber er præcise
rede. Euklid har defineret hvad hans lære
sætninger kan si
ge og hvad de ikke kan si
ge. Derfor er der ikke nogen principiel fo
rskel mellem geometriens
udtryk og alle andre udtryk. Er
kendelse er udelukkende et spørgsm
ål om spr
og
brug. Dvs. erkende
lse er at lære
at præcisere udtryk
i en grad så
der kan skabes
begreb om virkeligheden. Sædvanligvis tavs
som sparkes siden
han sagde sandheden
skriger af
sindigt. Sandheden skal ingen
ingen
sinde
sladre om. Gyl
pen åbentstående og
gråden godt gem
t af vejen
i strubens
sammentrækning
er. Grimt at be
glo. Der er
nogen
der hvisker
hensat i en stemning
at overjordisk
mod om ham der
nede at han af og til når
ingen ser det
rejser sig fra
sin plads i dybet
og vandrer om i
de myretuegange
der filtrer sig
hi
st og pist gennem
bjergets massiv
for at be
sigtige sit rige siges
det. Så fistrer Dj
ævlen omkring
skal man tænke sig
på må og få
i mørket som en anden
herremand el.
lensgreven på sine jorde
og ak og ve den
stakkel der møder
ham på sin vej. Men så gemen
t er det vel
ikke? Nej. Selv Ham dernede
ja selv Han kan lide af
savn. Sollys og blomst
er bl.a. for nu
at komme m
ed eksempel
er
Det kunne f.eks. være tulipanerne Oh
ja! råber han hæst
og med gustent
overlagt hi
dsighed i mælet. Tulipaner! Tulipaner! Og
desuden kan –
nej skal! –
nævnes tidsel
blomsterne de smukke
smukke tidsler og
mælkebøtter ikke mindst
dem ja
De er sol
gule og udfylder
alt det
grønne med et isprængt
mønster der arrigt. Ja aaaarrrrrigt! Er
til! Er
til! Er
til! For dælen da for
dernæst af blive til h
vi
de støv
kugler der splintre
s af vin
den
Men også kro
kus ane
mone og er
antis. Anem
one anemone vil du være min kone? nynner
han hen
revet og fej
er om
kring i en vals
alt alt
for voldsom til
de snævre minegange. Hans
kløer og horn
tør
ner ind i væggene og loftet. Han
roterer om sig selv storsmilende. Skrydende
nærmest som
var han et
æsel ligefrem sko
ggerlatterleende. Rundt og rundt og
rundt som et løbsk
tunnelbor og det
sitrer gen
nem hele jordens
massiv. Bjerget
ryster og hans
stemmer der ud
siger ord på tusinde sprog
skælver og alle
de krumbøjede
minearbejdere holder vejret indestængt
i de af giftigt støv hærgede lung
er og slår
et korsets tegn for
sig og mumler tolv Ave Maria’er. Et
tørt trykket kys
med sodsorte sprukne læber
på det lille halss
mykke. De drømmer
om et liv uden for D
en Ledes rige hvor man kan sige
til en pige
alt det der skal siges
til en pige. Uden at fry
gte ved hvert
skridt at det
bliver ens det sid
ste. Men er
det ikke netop
livet? Jo
det er d
et er
det netop
det er
der
for han danser
Ham dernede danser og da
nser uden ophør
vildt og overlegent på
en måde
så alle hjerter
sættes i brand. En bry
sk og bestialsk selvantændelse
det ikke er
muligt at
være til foruden. Hvis en rigmand vi
kan jo sige
han f.eks. er japaner ell
er sauder eller amerikaner eller
brasiliansk palmeoliepalmeplantageejer i hvert fald
en rig mand
for hvem penge
er noget selve livet
kan købes for besluttede
at bygge Tit
anic helt forfra
igen fra bunden
af
og præcis
lad os sige på hundredeårsdagen
for for
liset lod det stævne
ud på sin jomfru
rejse men ikke
nok med det. Nej isbjerget
havde den rige rigmand også fået gen
dannet naturligvis som det var dengang op
rindeligt og
alle vidste det
lad os sige
det. Ville bliver
spørgsmålet nu ville nogen
indløse billet til
den sejlads? The Devil ler i
sit støvede rige
hvor de fattige
minearbejdere disse
kloakkr
ybende rottefængede
lungesyge eksistens
er måske slet ikke har hørt
om noget Titan
ic. Nej det
er da muligt
de ikke lige
har hørt så meget om det (måske
har nogen af dem set Hollywood
versionen den med Leonardo på syn
kroniseret VHS men det
er en detalje) De
kender ikke
desto mindre svaret
Svaret
kender de for Han
har skreget
det ud af
fulde lunger
i sin valsende
galskab dernede så
voldsomt at stemmen r
ungede gennem jordens
glødende kerne m
ed en livfuld kraft Ja! råbte
han skrupgrin
ende: Folk
ville da naturligvis
indløse billet. Bare
for oplevelsens skyld. De
har købt d
en allerede. Der
er nogen der
taler om
at der bør
laves internationale aftaler
for at imødegå
forurening på Månen
al erfaring taget
i betragtning. Der
er nogen der
taler om
at doping inden
for eliteidræt
er umulig at bekæmpe nu
genmanipulation er et fakt
um. Vi kunne
ikke tale
om den klassiske
fysiks resultater hvis
ikke dagligsproget
var logisk ord
net. Det er fordi
daglige udsagn
som f.eks. Kan gøre/ Kan ikke gøre
har en logik
der ikke kan anvendes
vilkår
ligt at vi har
mulighed for at tale
om f.eks. fysik. Dag
ligsproget er til
så vi kan tale
sam
men om vores verden
og al tale (og erkendelsesteori) der benægter
dagligsprogets logik er nødvendigvis
det
rene vrøvl. De erke
ndelsesteoretiske problemer der
har hjem
søgt den vest
lige kultur siden Platon
bunder i en misforstået
underkendelse af det
sprog vi alle
lærer som rollinger og en
overdreven begejstring
for det selv samme
sprogs potentiale
for videnskabelig præcis
ion
Kvantefysikeren har ikke mulighed
for at forstå
hvad hans
forsøg viser hvis
han tæn
ker i den klassiske fysiks kausalforhold. N
ok er kausalforestillinger
noget grundlægge
nde i vores erkendelse (og sproglige
logik) men som N. Bohrs arbejde viser udtøm
mer kausalbeskrivelserne
ikke vores for
stands muligheder. Bohrs
kvantefysik er
et eksempel
på at sprog
og verden og er
kendelse ikke er forhold
der klart kan ad
skilles fra hinanden. I
kvantefysikken er den
forsker der igangsætter og iagttager og optegner
et laboratorieforsøg
selv aktiv p
art i
forsøgets forløb
og udfald. Dvs. kvan
tefysikken med
al tydelighed
viser at for
estillingen om
en objektiv
videnskab (en objektiv
sprogbrug) ikke er
mulig. Bådflygtninge ser bro
dsøernes bjerge der snart efter
afslører sig som bølget
oppenes syns
bedrag. Han danser
omkring evindeligt dernede d
en Satan ja
det er der
ingen af de indestængte
de hersens jordens
egne børn
med utilstrækkelige glødelamper
foran på
arbejdshjelmen der påtænker
at så
nogen som helst
tvivl om. Hør
bare hvo
r han ter
sig den le
de: Ugybug!
råber han
f.eks. lystigt og
trommer trioler på sit
jordslåede maveskind
Polymyk wyk
la pyk paryk!
kan han
også finde
på at brøle
fuldstændig uden mål
eller med synes det
eller
Pluk… Plik… Plug… Pik! kan han
med ét rable
himmelhøjt
og klangfuldt
og det kul
minerer ofte
når han
benytter bagen som
basun den bestialske bisse (titulerende
stabejs imod alt
der er helligt). Det er
det rene
volapyk
der
gjalder lystigt bob
lende fra bæstets
po
po
Minearbejderne ler
på deres hæst al
vidende facon ved
lyden af den hersens
pludrende ordflom der
alle vegne runger
gennem de labyrintiske
gange nede dybt
fra bjergets indre
tro ikke
andet end det. Tro
aldrig andet
end netop det. At
de ler. Går man
omkring som de
gør det hele liv
et der dybt i jorden dør
om dør med Ham
den pruttende
dansefranz
giver det en glimrende
galgenhumoristisk
fingerspitzengefühl
Heigh ho (Heigh ho)
Heigh ho! (Heigh ho!)
synger de i kor
i kanon og banker
deres t
unge hakker dybt
indtil tunnelvæggen
er klar
gjort til dynamitsprængningen
der måske/ måske ikke
vil
bringe dem
ind til de segm
enter de så
inderligt håber på
gemmer sig lige bag det næste
det næste
det
næste stk. geologisk aflejring. Solsystemet
med
de nu til dags otte
planeter (Plut
o regnes ikke længere for at være en
rigtig planet men en
stor iskold klippe langt langt langt
væk
har man vedtaget) og
de dertil hørende måner
asteroider og kometer blev
dannet efter so
lens tilsynekomst som
selvstændig stjerne
på et ikke
specielt interessant el.
centralt el. essentielt
sted på mælkevejen
for knap 5
milliarder (5.000.000.000) år si
den. Solen er pt. en
midaldrende stjerne
dvs. at den
om knap 5 milliarder (5.000.000.000) år
vil brænde
op
hvilket indebærer at den
på kort tid
vil forøge sin
fylde betydeligt hvorv
ed solsystemets inder
ste planeter vil blive
opslugt og indoptag
et i dens masse der
herefter vil fald
e sammen ind
i sig selv. De
nne implosi
on vil redu
cere den t
il et såka
ldt sort
hu
l
Ordet planet
er græsk og
betyder
vandrende stjerne. De vandrende stjerner
er dannet som følge
af ophobet stof
der var tilovers
ved solens dannelse. På
samme måde
som månerne er
dannet som følge
af stof der
blev til rest
ved planeternes
dannelse. Den tredje
planet fra solen hedder
Terra hvilket er
latin og betyder jord. Terra
er hjemsted
for et uoverskueligt antal biologi
ske organismer. Denne
uoverskuelighed ka
ldes også artsrigdom e
ller biodiversitet. Bio
diversiteten er den mængde
forskellige ti
lsynekomster det organiske
materiale antag
er på et givent tidspunkt
på et givent sted
En så
dan tilsynekomst kaldes en livsform
De levende
organismer
på jorden (Terra) in
dgår ikke kun
i et kompl
ekst system m
ed indbyrdes i
nteragerende str
ukturer kaldet b
iosfæren (der igen kan in
ddeles i f.eks. biot
oper og habitater) men
spiller også ind på
planetens meteoro
logiske systemer sam
t på dens geologiske
systemer. Når
minearbejderne placerer
deres dynami
t og sprænger sig vej
dybere ind i bjerget
er det derfor ikke
(nødvendigvis) kun mater
iale fra planetens dannelse for knap 5 milli
arder (5.000.000.000) år siden
de bevæger sig ind igennem
men også rester efter det organiske liv
der har været
Jordens overflade består
af en skorpe af dr
ivende kontinentalplader. Neden
under er alting flydend
e og tænker
på at sov
e
Je
g drømt
e mig se
lv en drøm i nat
om
de sorte sjæle i
irgange
nes dyb og om Satan
et salpetersvovlende syrekar til gab han har
den bryske skid
emikkel og gumpen gløder gyldent flamme
nde
Og je
g vågnede ko
ldsvedig og hundesyg al
ene i natten
og indså fluks
som jeg slog øjn
ene op lam af frygt
som død
sangst at det sl
et ikke er overstået
at den hersens uimo
dståelige ballade vil blive ved det
gøgemøg! Og jeg
så mig se
lv i dit sted
som prins pop smart top star
frygtende tidens tand og med
ret til
overvældende konsum
Nej! råbte je
g i soveværel
sets øreknas
ende tavshed. Nej! Jeg vil ikke. Du
må skære mig itu og slå
mig ihjel! Jeg vil l
eve og jeg vil d
ø som denne
tingest kastet
for fuglene og ikke
som et
skræmsel med morgen
kåbe og hø i hatten. Je
g ser anemoner
ne. Ser dem
mellem bø
gestammernes
tavse front. De
drejer sig
rundt og rundt
i døgnets vals
ende rytme og
stammerne er
kalkhvide
søjler unde
r himlens
dybe blå
hvor tung r
egn danner
mure højt
i sfærernes
sale. Fan
denivoldsk
vil disse ræd
sler snurre
rundt i vals
ende skrud. En
tonst
ung morgen
stjerne