Du sagde at du ikke ville fortælle ‘det’ fordi du ikke ville miste mig og at du gerne ville ses i fremtiden og at du ville ringe til mig fra Berlin og jeg gik ned og åbnede min cykel og sagde om at miste mig at du var egoistisk og sagde om at du ville ringe til mig fra Berlin at det tror jeg ikke
jeg går ud og laver en smoothie med grøntsager
fra en brun pose der giver en fornemmelse af at være
‘en ok sympatisk person’
putter broccoli i smoothien og bønner i smoothien
og går ind på facebook og skriver om smoothien
og laver en chat-kategori til ‘venner jeg kan lide
som ikke kan lide mig’
og laver en chat-kategori til ‘venner jeg vil ødelægge’
og putter dig i chat-kategorien til ‘venner jeg vil ødelægge’
og smiler så mine læber er to parallelle linjer der aldrig mødes
og går ud og støvsuger hele lejligheden
og skriver en sms hvor der står ‘har puttet dig
i chat-kategorien til ‘venner jeg vil ødelægge”
der burde findes en applikation på telefoner
så man vidste når nogen åbnede de smser man sendte
jeg tænker alle øjeblikke er isolerede og afgrænsede
og at ideen om at ændre sig er ikke at ændre sig
i de øjeblikke jeg har haft det her sorte sæt på siden
kan ikke se porno med hvide unge kvinder/piger mere
at sige at man er en god skuespiller
er ideen om at andre ikke allerede spiller skuespil
jeg vil bygge en installation
af alle de ting jeg ‘ejer’ på gulvet
og lave ude-af-kontrol wrestling-moves
mod installationen af alle de ting jeg ‘ejer’
og rydde det op i en serie af afgrænsede
isolerede øjeblikke tænker på at huske
mine tragiske øjne til begravelsen når du er smuk
og alene i en kasse af træ jeg er alene
i en kasse af træ og sten og gips
jeg vil smadre en meget dyr glasrude
med min knytnæve imens jeg optager
det på min macbook og macbooken
vil ikke vide hvordan den skal reagere
men bare stå der og kigge og være ked af det
og ønske at den havde øjenlåg og være ked af det
tænker at ‘grime’ betyder snavset mens jeg tager en ‘Obey t-shirt’ på og tænker at jeg ville være en mere ‘interessant person’ hvis jeg havde flere sorte t-shirts
rød draculalæbestift
klumpede pletter på lagenet
jeg kalder det huden jeg kan kalde det jeg tænker på dig dagligt
og tænker ok ok ok ok i måske +40 minutter inden jeg tænker at ok
fylder for meget i min bevidsthed og tænker på badekarrets
kalkaftegninger og den kradsende lyd den snavsede lyd
dreng jeg prøver at være
swag jeg prøver at være dyster
banker hovedet mod vægge
banker ansigtet mod gamle tøjdyr i måske +40 minutter
jeg tager tøj af og tøj på til det synes autentisk
hvordan skal jeg være autentisk henslængt når jeg
tænker ting om f.eks at være autentisk
her hænger jeg så på blokke som altaner
som et kamæleonisk appendix
eller fra træer med et neutralt ansigtsudtryk
som et udskud ud mod gaderne
fra en byplanlagt periferi
drømmer om taktisk anbragte svævebaner
så er det altså sådan det føles
det her ansigt under en skimaske
jeg er ikke ny på det gulv på den scene
det er et problem at jeg kender så mange mennesker
der ikke kender tilbage
stirrer med våde øjne som et badedyr
mens byen sover det er ingen barneleg
jeg kradser i væggen jeg kalder huden
og siger undskyld til væggen
jeg kan kalde det jeg tænker på dig dagligt
at hoppe rundt i din lille spøgelseskrop
og lave små skulpturer af den den måde
du både findes og ikke findes
jeg vil putte flere sorte t-shirts i tøjbunken på gulvet
og tøjbunken vil føle sig glad og sige tak
og jeg vil kaste mig fra vindueskarmen i tøjbunken
der vil føle sig glad og sige tak
jeg ved ikke hvorfor jeg har lavet denne her skinnybitch jeg tror det er noget med at dreje rundt i et glas med isterninger
himlen kan være gul eller grøn
afhængigt af forskellige faktorer
jeg kan være forundret
over at agurker på den måde
kan dominere en smagsoplevelse
jeg kan godt se det ikke er ok
korset i vinduet stirrer på mig
vindueskorset virker indadvendt katatonisk
det hugger hovederne af de
to personer i ruden til de ikke er andet end et i i
der er noget ubehageligt ved
at vindueskorset er en uundgåelig konstruktion i i
vinduet og vindueskorset skammer sig
og jeg giver vindueskorset et kram
og vindueskorset er berøringsangst
og vindueskorset skammer sig
og jeg krammer vindueskorset så
jeg kan mærke at det giver en smule efter
og hvisker det er ok og er lige ved
at vælte min skinnybitch ud af vinduet
ud i den gule farve og agurken
vil lande på den ene side og føle sig mystisk interessant
og asfalten vil smage af agurk og det vil være ok
og vindueskorset drømmer om at følge efter agurken
og drømmer om at skate og købe en is