Caspar Eric Christensen: uddrag fra noget der fx kunne hedde ‘team crunk’ eller fx kunne hedde “i’m so proud of you”

nicki minaj og drake er til fest på vesterbro. nicki minaj drikker vodka og redbull. drake drikker øl. drake tænker nicki minaj resignifierer vodka og redbull aktivt. drake hælder øl ud over sin søster der hælder øl udover drake i en kærlig gestus. nicki minaj siger i er helt fucked. drake tænker i’ll get high if i want to og tænker fuck you og glemmer at styre sine ansigtstræk. nicki minaj siger er du sur hehe og griner og drake siger nej. drake og nicki minaj og drakes lillesøster og lil wayne og nogle andre i en gruppe tager i copenhagen skatepark. drake har bowlingsko på that motherfucking bullshit. drake kan ikke komme op på de glatte ramper med bowlingsko. drake prøver at komme op på den rampe hvor nicki minaj sidder. drake kan ikke komme op af de glatte ramper med bowlingsko. drake går udenom. drake og lil wayne sætter sig på en rampe og åbner en øl. drake og lil wayne glider ned ad ramperne og pumper deres fists i vejret og råber hellyeahfuckingrightniggas og går ud på det der måske skal være et dansegulv men som måske også bare er en samling af mennesker. samlingen af mennesker har en gennemsnitsalder på ~15 år. drake og nicki minaj og lil wayne og nogle af dem fra gruppen som stadig er med i gruppen tager på dunkel. drake siger hej til per der siger hej til drake og drake blotter sit håndled og ligger en tyver. der er ingen mennesker. drake og nicki minaj og lil wayne sidder på trappen og drikker red bull. drake og nicki minaj går nedenunder. nicki minaj siger hvis man sku ta mdma sku det næsten være nu og drake siger no girl du ska ikke ta mdma. og nicki minaj siger jeg siger det jo også bare og drake siger ok og tager nicki minaj i hånden der siger what og drake siger kom og drake tager nicki minaj med ud på toilettet og drake slikker på sin finger og dypper sin finger i en pose med hvidlige krystaller og putter fingeren ind mellem nicki minajs læber og gentager den handling men putter fingeren ind mellem sine egne læber og siger så og nicki minaj siger hehe fuck og drake siger hehe.

nicki minaj og drake og lil wayne danser. drake tænker wow og tænker jeg danser for meget med munden og koncentrerer sig om at holde munden helt stille. drake vil putte munden ind i nicki minajs mund og ind i hendes ansigt. drake og nicki minaj sætter sig i en sofa. nicki minaj rør ved drakes ansigt med et forundret ansigtsudtryk som pigen i filmen med chaplin og drake tænker you’ve done this before this can’t be your first time og drake og nicki minaj kysser og drake og nicki minaj ruller en joint og ryger cigaretter og tager i h.c ørstedsparken og går en tur og drikker kaffe og nicki minaj siger de ser helt fucked ud de der ting i vandet til spejlingerne af træerne i vandet og drake siger her er smukt med en oprigtig stemme og nicki minaj kigger på en hjemløs og siger det er helt fucked og drake siger ja men måske er det ok og nicki minaj siger nej det er helt fucked ting er helt fucked og drake holder nicki minaj og drake har dårlig samvittighed over drakes hjerte der holder nicki minaj og drake og nicki minaj tager hjem og falder i søvn i nicki minajs seng og drake vågner og råber fuck og kommer for sent på arbejde og cykler hurtigt igennem fælleden og tænker på pæretræer og tænker nogen er blevet begravet herude.
 

 
 
 
 
drake og nicki minaj er på bakken. drake og nicki minaj står udenfor og ryger røde gauloises og drikker vodka og redbull drake er fucking stiv. nicki minaj siger team crunk. drake siger yeah og siger brrrrraaaaa og siger hehe. drake føler at han skal knække sig. drake tager hjem til rihanna. drake er fucking stiv. drake knalder rihanna. drake vågner i rihannas roommates seng og tænker wtf. rihanna kommer ind til drake og siger wtf. drake ringer til nicki minaj der siger yo og siger kom til morgenmad og siger tag croissanter med og drake kører i netto og køber croissanter og smeltechokolade og juice. drake kommer op til nicki minaj der sidder i stuen sammen med sine homegirls og kreayshawn. kreayshawn siger yo boi og siger der er vodkabrunch. og kreayshawn og drake og nicki minaj drikker vodka og juice og spiser croissanter med chokolade drake har det samme tøj på og drake fortæller om rihanna og nicki minaj smiler og nicki minaj og drake og kreayshawn tager ned på dr. louises bro som ikke er dr. louises bro men det lille stykke af læ nede ved søen som folk ikke har fattet er det gode sted fordi folk ikke fatter noget i hope no one heard it tænker drake ’cause if they did we’re gonna be in some trouble siger drake til drake inde i hovedet på drake damn. og drake spiller a$ap rocky fra sin iphone og ryger smøger mens han ligger i nicki minajs skød mens kreayshawn ligger i nicki minajs skød og nicki minaj skal pisse og nicki minaj og drake og kreayshawn tager hjem til drake og ruller en joint og sidder i vinduet på skift alene mens de andre ligger i sengen i ske eller i solidarisk fosterstilling og snakker om følelser og drake tænker jeg snakker om følelser som om jeg har mange følelser. drake føler der er en uskyldig børnehavestemning i rummet som længslen efter at starte forfra som længslen efter at kunne ligge og høre samtlige the weeknd albums på repeat i et abstrakt antal dage og kigge på nicki minaj. værelset som et drivhus. kreayshawn og drake og nicki minaj tager til branchefest. drake ser rihanna og kysser rihanna på kinden og går ud og ryger en joint med nicki minaj og kreayshawn og tager hjem med nicki minaj som tager hjem til drake hun har taget hans hættetrøje på. nicki minaj sætter ”i’m so proud of you” på anlægget og drake kan pludselig ikke fokusere på hendes ansigt det virker som om det hele imploderer en smule hun har taget hættetrøjen helt op over hovedet jeg kan slet ikke fokusere på det ansigt hvorfor griner du mellem de kys hvad skal jeg gøre er det her normalt vent ok ok ok måske er det ok ingen siger noget de rocker i takt til proud of you de falder i søvn som et vi og det er alt sammen meget smukt indtil drake vågner og iphonen er løbet tør for strøm og drake kommer for sent nu og lil wayne har allerede ringet to gange og drake cykler til nørreport og sætter sin cykel på nørreport og tænker min cykel bliver nakket på nørreport som ikke er nørreport.
 

 
 
 

Flere bidrag