Cassandra Marie Sørensen: Uden titel

kan jeg hækle en puppe af sølv hår fra panden som skinner limegrønt i lighuset? og man
fandt dig her som jeg fandt dyret ligge dødt i skumringen under månemælkelys
barnefødder på overfladen af månen det er skoven som har skabt hende barnet
hun friserer saltkornene ud af dine øjenvipper og taber jorden på urnen agavesiruppen drypper derfra den bliver regnen på skovbunden
skovbunden når regnen rammer den;
den dufter af foråret og barndommen og hun begynder at le når hun forstår at en blomst er smuk
regnen når den rammer urnen den vil være hvid creme på havbunden den vil være forhåbningen om din genopstandelse barnet
hun planter et citrustræ på graven så kan du kravle op ad rødderne måske var det i morgen den ville springe
hinden
legemet genopstår af saltlagen
det var dig som skulle spise søvn af hånden

 
 
 

Flere bidrag