Aske Munk-Jørgensen: Kartografi

Begivenhedshorisonten er den grænse, indenfor hvilken intet signal – end ikke lys – kan nå frem til den person, der observerer objektet. Et sort hul, for eksempel, har en begivenhedshorisont, og hvad der sker indenfor denne begivenhedshorisont, vil ingen nogensinde få at vide med sikkerhed, for eftersom absolut intet kan slippe fri af et sort huls gravitationsfelt, kan man heller ikke observere det. Hvad færre ved er, at Schwarzschild-radiussen (efter Martin Schwarzschild, 1912-1997), som et sort huls begivenhedshorisont mere korrekt bør benævnes, faktisk er en potentiel egenskab ved alle objekter med en masse. Schwarzschild-radiussen er den grænse, hvor undvigelseshastigheden fra et objekt er lig med lysets hastighed, hvis alt objektets masse er presset sammen i en sfære, der er mindre end sin egen Schwarzschild-radius.

 
 
 
 
 

Ligeledes forholder det sig med ja’er og nej’er. De kommer i en næsten uendelig række former. Som to af sprogets og livets grundenheder skulle man synes, de var enkle begreber at forholde sig til – som en transistors 1 eller 0, tændt eller slukket. Men sådan er det ikke. Ligesom med tyske bøjninger eller sneaks findes der et uendeligt antal undtagelser, biformer og udgaver; en til hvert humør, hver sindsstemning og hver en lejlighed. Varianterne er utallige, og kender man ikke til dem, er det som at være lukket ude af en klub, stå udenfor og stirre ind på et selskab gennem en rude, mens gæsterne sidder derinde og morer sig og vinker til dig, imens det ser ud som om, de siger ”Ja!” og ”Jah?” og ”Jaaa!”, og du ikke er sikker på, hvad de mener.

 
 
 
 
 

Oh yea, siger jeg. Oh yea! Oh yea! Det går godt! signalerer det, eller det skal det i hvert fald signalere – Oh yeeaa! Oh yea hvor det går godt! Jeg vil have det skal signalere hvor godt det går, og igen og igen tvinger jeg ordene ud af munden og kæmper i processen med ligesom at presse betydningen det går godt! ind i ordene igen – OH YEA! – ind i udråbet oh yea! For det er et udråb og jeg tvinger betydning ind i det som man tvinger luft ind i en fodbold eller syltetøj ind i en berliner.

 
 
 
 
 

På ethvert givent tidspunkt roterer Jorden om sig selv med en ækvatorialhastighed på 1.669,8 kilometer timen. På samme tid bevæger den sig med 107.278,87 kilometer i timen i sin bane rundt om Solen. Solen bevæger sig igen med svimlende 220 kilometer i sekundet eller 792.000 kilometer i timen rundt om vores galakses centrum. Mælkevejen er en del af en lokal gruppe af galakser, der bliver trukket med cirka 1,6 millioner kilometer i timen mod centrum af den galaktiske superhob Virgo, og Virgo på sin side falder med 22 millioner kilometer i timen mod en gravitationel anormalitet kaldet Norma-hoben, eller populært the Great Attractor, cirka 150 millioner lysår borte.

 
 
 
 
 

Jeg er thirty-something. Om en kort årrække vil jeg være forty-something. Jeg er borger. Jeg er forbruger. Med jævne mellemrum er jeg vælger. Gud forbyde, jeg nogensinde bliver bruger. Jeg er søgbar i offentlige registre på mit cpr-nummer, og sandsynligvis også i en række private. Jeg tilhører et højtuddannet, grønt over mod det blålige (ifølge minerva-modellen) segment med en let øget risiko for udvikling af alkoholisme, typisk i form af rødvin, og en stor prævalens af cigaretrygere samt, ironisk nok, en lav mortalitetsrate blandt 30 til 40-årige. Jeg stemmer overvejende enten Enhedslisten eller Radikale Venstre. Bliver jeg arbejdsløs senere i livet, vil sandsynligheden for, at jeg kommer i arbejde igen, være større end de af mine jævnaldrende med et tilsvarende uddannelsesniveau, der gennemgik et længere ledighedsforløb umiddelbart efter endt uddannelse, ligesom min gennemsnit årlige indkomst livet igennem også statistisk set vil være højere end deres. Jeg optræder i internetdatabaser som en række valg på søgemaskiner, der gør mig interesseret i ting som tilbud på Volkswagen-hjulkapsler, covers til androidtelefoner, landejendomme til salg, Ricky Gervais og Muscle i en flaske? fra Myspartanworkout.com (This Skjeldne Planten Oker Muskelmasse lovlig – Burde den be Forbudt? Klik her.).

 
 
 
 
 

Jeg står og stirrer ud i regnvejret og tænker, at sådan et regnvejr her, der lugter af asfalt og våd jord og mørke, og med trafiklys der skifter fra grønt til gult, til rødt til gult til grønt, uden at der nogensinde kommer nogen for at bremse eller holde eller køre videre med dæk der hvisker i vandet, det er perfekt. Jeg kunne gå ud i det og stå, og i det dråberne ramte mig med den hastighed, de havde opnået (for store dråber i normal, stratiform regn cirka 7,6 meter i sekundet), ville bittesmå stænk og vandmolekyler slå tilbage fra mødet med en overflade, og de stænk ville stå som en slags sky omkring mig, og inde bag den overflade, som dråberne ramte og stænkene slog tilbage fra og derved aftegnede, der kunne jeg sige: Her er jeg. Defineret i et tredimensionelt rum. Alt, der befinder sig inde bag denne overflade, det er mig.

 
 
 

Line Toftsø: To digte

*
Se hvordan han sidder der
sådan    og med hånden
i blåtåger af lys   gardinet
er et utydeligt billede
og ingen skal få vide
at der ingen andre er

lugten af jern   blå
og kviksølv der kryber mod jord
er der virkelig ingenting
aluminiumslister blæser rundt udenfor
vinduet   se hvordan han sidder der
og mørkner   kun tonerne mellem
ham   værelset   og det blå
der samler sig   ømheden i tungen
helt ned til roden i halsen
der sker jo noget hele tiden
og det onde findes
som han gør det   se, her er den
jeg rækker den til dig   siger han
men jeg hører det ikke
og så gør vi sådan
og så gør vi sådan
 
 
 
 
*
Igen står vi lige   på hver sin side
hver sin position   super som
læbeblomst   natskygge   fiber
rødmen   håret i munden
familier der sammenligner
huse med hvide værelser
tapeter med neglemærker   små sejl
det kan også være farligt at blive
hjemme dine lyde og mit hærværk
i en falmet blå drømmeseng   lys hud
har fjernet farven   og skader i stuen
sammensætninger af sirlige øjeblikke

jeg er vægtløs efter feberen
men efter feber kommer vår
vi tæller op til himlen eller tæller ned
for at blive usynlige for øjnene af alle
og gaderne   og den røde smag af støv
i stilheden efter i dag   friheden
en skyggefugl på glas
skræmmeugler på tagryggene
som strygere med flossede buer
og grådige drenge der venter på fare:
vi stormer jer og tager jeres ting

det store lys og det lille
græder lakeringen af   alligevel
alt det du siger jeg ikke må sige
sommeren er i februar er i marts
 
 
 
 

Alexander Bertin: Et digt

langs elvene som bukter seg i jordens furer
sporer jeg et vektløst frø
 
jeg spiser meg gjennom de myke skogene
av røtter og hår
pirker ut de nyfødte tankene
i mellomrommet mellom tennene
 
i hvert åndedrag planter jeg et håp
om å si noe av betydning
 
 
 

Hans Karup: En tekst

 
Det er morgen jeg skubber vinduet op
og vælter mælkekartonen
vi er ellers lykkelige
kaffen damper i himlen
vi ligner næsten os selv
jeg ser ud af vinduet
duerne sidder på savnet
det er et slot for tidligt til et knald
siger du
tænker på savnet
som en irriterende tand
 
 
 

Anders Vægter Nielsen: To tekster

 
Hentehår. Vedrørende det 20. århundredes historie. Forleden nedkom Robert Anker Frisk (fra Institut til Forskningsfremtid) via P3s iltre interviewer med en nyhed, der nær havde fået Gabriella Marquez Olsen til at tabe underkæben, hun fortabte sig med let strygejern løftet over stribet skjorte, mandens:
 
Færre mænd end nogensinde viser sig med hentehår. Og antallet falder. Stadig! Ifølge lægevidenskaben tyder intet på at hårtabet sætter ind hverken tidligere eller senere i livsforløbet end for en generation siden. Konklusionen er, at de pågældende mænd over en kam lader håret styne i jævn længde, mens deres morfædre, farfædre, oldefædre osv, i tilfælde af hårtab langt hyppigere lod håret vokse langt på udvalgte steder, i siden eller i nakken, for via en rationel reorganisering af tjavserne at dække de mere eller mindre skaldede områder, idet forskellige typer af duftevand fandt anvendelse under ofte fortvivlede forsøg på at holde hårene fast på hovedskallens bund.
 
Skønt adskillige kulturelle aspekter kan inddrages i forklaringen på sub-modefænomenets hendøen (inklusive kirurgernes knive), har forskningschefen ladet forstå, at der ingen tvivl er om udviklingens æstetisk og industrielt betingede hovedårsag, et sindbillede på selve vor tidsalder, som Robert Anker Frisk anfører med vindende smil i radioen efter at have fået ordet af den iltre; for i samme periode som den procentvise andel af mænd, der fremviser hentehår har været så drastisk for nedadgående, at fænomenet kan siges at være så godt som forsvundet, er salget af ikke mindst campingvogne steget markant. Idet der ingen grund er til at betvivle campingvognenes faktiske brug i forlængelse af deres formål, og idet der tages højde for det stigende antal udlandsrejser i de seneste årtier, kan det slås fast, at danske familier i nyere tid i stigende tal og omfang har nydt ophold på vore campingpladser, hvoraf hovedparten findes placeret ved klitter i nærheden af havet, hvor der ofte blæser en frisk vind.
 
 
 
Vedrørende ure. Kavaléruret bør ligge i en lomme, nærmere bestemt i en vestelomme. Det er let og elegant og knap så tæt og stødfast som lommeuret, som det tit forveksles med; lommeuret er mere robust. Lommeuret ligger typisk i en bukselomme uden risiko for at fnug og støv trænger ind under glasset, og er gerne prissat højere end kavaléruret, medmindre dette er af særlig fornem slags. Når armbåndsuret nævnes taler vi om et ur konstrueret således, at det lader sig spænde på armens nederste del (som regel den venstre), kaldet håndleddet. En fjerde type ur er stopuret, og skønt stopuret f.eks. hænger i en snor om halsen på visse sportstrænere, opbevares det principielt ikke noget særligt sted på kroppen, spændes ej heller fast på nogen særlig legemsdel, tværtimod, det holdes gerne i hånden. En særlig variant af stopuret (der normalt ikke holdes i hånden) ses i køkkenet, hvor det anvendes ved alm. madlavning, idet tidsfaktoren her ofte spiller en betydelig rolle. Denne type ur har intet af skaffe med et såkaldt køkkenur, hvormed menes et større ur beregnet til at hænge (i sjældnere tilfælde stå), i et køkken. I forhold til stopuret er køkkenuret især anvendeligt, når det drejer sig om aktiviteter over længere tidsspand i lokalet, det kan være større kulinariske forberedelser og udfoldelser før eventuelle middagsgæsters ankomst; det kan dreje sig om afslapning og/eller grublen siddende på køkkenstolen med kaffe/te/softdrink indenfor rækkevidde, læsende i avis, på tablet, gloende tv eller lignende, selv om tidens gang jo også på de elektroniske dimser lader sig aflæse minutiøst. Skønt det sandsynligvis er i stærkt aftagende brug, må vi ikke glemme stueuret, der fortrinsvis placeres hvor tiden står stille uden det mærkes.
 

Victor Ovesen: Tre digte

Regn over kanalen

hvislende frekvens
jeg burde putte sådan en støj
i en hvid kuvert
smugle kuverten om bord på fly
plyndre flyets hjerte
og via osmose flygte
ind i andre passagerer
med pegefingrene skyde mig ud
gennem paskontrollens nyttehave
og jages af bier gennem kartoffelrækkerne
inden jeg ved søerne åbner munden
og forlader min krop
der falder sammen
som en slåbrok på en badebro
 
 
 
 
 
I

hun som gik den flammende trappe
skjulte geværet i en kimono
sorthåret som kun de hadefulde
uskyldig fordi birken sprang ud
i foyeren

højhusene blomstrede
i klitternes lange skygger

hun blev en kæreste, dvs.
en drapering på sin
kæreste

elskoven sprutter som
bunsenbrændere i mørket
og skyer hånet i kemilokaler
 
 
 
 
 
II

Isbryderen på drømmeholdet
indspillet med øjnene
beskudt over sommerhusgrunden

isbryderen daler
ned i skoven
som en nål
i en grammofonplade
 
 
 

Alma Josefina El Said: ud i naturen (dk/se)

Naturbeskrivningar, def.:

Obligatoriskt innehåll i reseberättelser, i berättelser generellt.
De beskrivna naturbildernas funktion kan variera.
Symboler på karaktärernas inre tillstånd;
Vandringsmannen i tung, ogenomtränglig
skog. Fiskaren kämpande i snålblåst
vind från ett brusande hav
(och så vidare…)

 

En kvinde, en mand og en kås i en rød bil på en svensk Europavej. Manden med hænderne på rattet. Kvinden med hænderne i skødet. Kåsen i en taske, et sted i bagagerummet. Det er eftermiddag. Manden og kvinden har ikke samtalt siden klokken 11.27, cirka. De er et sted mellem Arvika og Karlstad. De er på vej østpå. Han, manden, kører 113 km. i timen. Kvinden noterer på et linjeret stykke papir. Kvinden, hånden, pennen og papiret er i let rystende tilstand. De to mennesker bevæger sig igennem ét nordisk land, på vej fra et andet. I bilen har de alt hvad de har brug for, soveposer telt termos kort.

 
Naturbeskrivning, gränsområdet Norge/Sverige:

Här finns det mycket, för det mesta blandad, skog.
Skogen består av många olika typer av träd och också några djur.
Där finns mycket björk. En del gran och fyr (så vitt man kan se).
Det finns fåglar och fisk och insekter och ormar och kanske en varg.
Det finns säkert också andra slags träd och djur. Svårt att säga.
Ett träd är ett träd. Et djur är ett djur.
Flora och fauna, typ…

 

Formiddag (tidligere). Norge, tæt på grænsen til Sverige. Manden, kvinden og kåsen befinder sig ved en afsides skovsø ved en Europavej. De er kommet ned fra bjergene.
fra koldfjeld og blokmark. I søen står manden med armen i vandet. På bredden står kvinden blandt træerne i sig selv. Kort forinden har hun kastet en brun kås ud i en grøn sø. Der er tændt ild i et stormkøkken. Træerne står med en vis afstand. Kvinden kan se manden foroverbøjet, hans arm dykker op og ned i ovale bevægelser. Det plasker. Der dannes ringe ud fra armen. Manden fisker en brun plastickås op af søen. Det er hans kås, fra inden han mødte kvinden. Han tørrer den af med jakkeærmet, putter den i jakkelommen og går ind mod bredden.

 
Naturbeskrivning, Norge.

Vackert kystlandskap. Frodiga fjordar.
Höga berg och fjäll. Dom högsta i Nordeuropa.
Älvar. Massor av älvar. Forsande och tråkiga älvar.
Män och kvinnor i Craft-underkläder. Autentiska vandringshattar.
Lagom teltdiversitet. Dis och dimma. Snö och glaciärer. Overall rating: förtjusande land.

 

Kvindemanden står placeret i en skov med en armslængdes afstand imellem. Ansigterne vender en smule væk fra hinanden, ca. 45 grader. De er ikke sikre på hvad der skete. De ville bare ud i naturen. Ind i en skov. Op på et bjerg. Ned i en grotte. De fik selv idéen. De havde set de smukke billeder. De havde følt en slags dyb, indre længsel. Træernes blade, hår og kinder bevæger sig en smule i vinden. Det høres som lav vislen tæt ved øret. Sollys lægger bevoksningen ned langs jorden i mørke striber. Menneskekroppen dannes som en aflang vertikal form der går ud i ét med skoven. Lemmerne kroger, er forsmåede grene. Fingre knækker, er usammenhængende kviste. Negle åreknuder knæ, er afhuggede rødder og knolde.

 
Naturbeskrivning, Sverige:

Landskapet breder ut sig
till alla sex sidor. I en mullig grön
och guld liknande yta, uppbruten af djupare
nyanser. Olivbrunt och purpurröd. Långt framme
möter landskapet himlen i en skarp övergång från jordfärger
till iriserande pink/blå toner.

 

I en rød bil med gule bogstaver kører kvinde, mand og kås gennem et afdæmpet Sverige. Manden med hænderne på rattet. Kvinden med hænderne på manden. Hun (kvinnan) kigger ud af vinduet, ud på markerne, skovene. Hun ved ikke, hvad hun skal stille op med al den natur. Der er så meget af den. Mængden er uoverskuelig. Hun ville gerne kunne være i den. Sætte sine fødder, en efter en, på mosset og ujævnt underlag. Lade hænderne glide op langs knudret bark insekter blade jord. Gribe fast om holdbare grene. Mase saften ud af uspiselige bær. Tygge på en larve. Kvinden tænker, at det nok er bedst at ignorere den (naturen). Den er for langt væk, og grammatikken er for svær. Hun kan ikke forbinde træerne og dyrenes navne, som hun læste dem, med eksemplarerne ude i den naturlige virkelighed. Så vidt hun ved, kan manden godt lide den, naturen. Hjemmevant færdes han mellem birk, gran og fyr. Måske misunder kvinden ham dette. Hun er ikke helt sikker.

 
Kåsa, def:

Från nordsamiska ’guksi’. Betecknelse för en dryckeskärl,
med handtag gjort av träd. I dag andvänds för det mesta kåsar av plast,
specielt inom friluftsliv. Kåsan kan lätt hängas på ryggsäckar och i bälten.
Dens ovala och djupa form gör den användbar både som drickkopp och skål
i friluftsmatlagningen, och är därför en av dom populäraste redskaper att ha med sig
ut i naturen.

 
 
 
 

Olga Ravn: Digt om Bjarne Riis

Gitte står
med guitar
i parken og
synger ind i
kameraet til
bjarne han sidder
med (gamle kones navn)
ikke anne dorte
det er først senere
min mor hedder
anne dorte
hun synger
også
men nu er det gitte
der synger
det er en sang
min mor har skrevet
gitte har rødt hår
hun er det man kalder
en rappenskralde
jeg ved det
allerede
som barn
min mor synger kor
og min moster
og cæcilia som
er lidt skrap men
god med et
rasleæg
ja det er sandheden
min mor har en
gul kjole på
jeg ser det
på youtube
jeg har aldrig
søgt på min mor
før
videoen har
23.052 hits
jeg har ingen
erindring om
denne første sang
senere skriver hun
en anden
det er stadig om bjarne
nu har han vundet
hun kommer hjem
min mor
det er 1996
han har kørt
sejrsrunde i københavn
hun er opildnet
jeg husker det tydeligt
hun siger
hans sved ramte
mit ansigt
og griner
min mor
sang nr 2
om bjarne riis
bliver et stort hit
vi er oppe i sommerhuset
det lille
i kikhavn
som hun solgte
efter hun blev gift
igen
men vi var oppe i sommerhuset
de ringede
fra avisen
der hang et udklip
af bjarne
i en lille guldramme
ude i køkkenet
sorthvidt
med den fikse
cykelkasket
og munden
vendt ned ad
hans fjæs
det var så vildt
men det var gitte
hun spørger mig
senere
mange år
2012
i bilen
på vej hjem
fra odsherred
det nye sommerhus
hun gir mig et lift
om jeg har anlæg for
depression
jeg husker min mor
på en scene i provinsen
eftermiddag
byfest
hun er iklædt
en gulvlang kjole
syet af et stort dannebrog
jeg er et barn
jeg står bare og ser på hende
eller
jeg står bare og glor
i denne lille
fremmede danske by
bjarne
bjarne
jeg har aldrig søgt
på min mor før
hvorfor har jeg
ikke det?