allergi et
er blevet allergisk overfor det 21. århundrede. ja, kald mig unge malkekvæg, forheksede råddenskab, kald mig dronning ikke i arbejde, kald mig borte borte tit tit. hedder vækstværker i syg knoglekapital, hedder liderlige A4 ark. gå hjem og skriv dit navn der. så skønt med den her nar i solskin. så dum ikke at tåle solens stråler allertættest. skriv dit navn så det bløder, så det lugter, så det skriger inde i træerne: jeg hedder jordbærnæse i ønskestorm, jeg hedder mappemand iført urealistisk roman, trut trut i dit fede ingenting, kong koreografi!
det kræves af mig at jeg skal være menneske men jeg ved ikke hvordan man gør. hedder stadig
stå sit gå dæk, åndssvage hundeliv. her er en hymne til de hjemsøgende, de udødelige: forvandl jer til dyr. du hedder ikke nike logo, denimbøllehat danser som en regnorm, hedder du al den medicin du tager, kalder du dig for det smuldrende rugmel, denne skønne handlingsverden, fortryllende kyllingefedt på kniven, i heroinen, pengesedlen, anusbakterius. hedder du dit nederlag, din meningsløshed, din sorg. jeg kalder dig bare strukturen i den tidligere telefonboks.
det er forårets væsen og jeg hedder pt sløvt lår hvilende på minibarlandsskab, fladskærmsfnug, bollemiddelsbrusbolsje, hænger her på tørresnor med lukkede øjne, din nar. udtrykker mig kun i de enkelte blaf vinden tilbyder mig. du er stadig marsmand, månemenneske, maltrakteret romersk kærlighedsgudine, en bønne. jeg vil være en naturting der afviser spørgsmålet om mening. i morgen er jeg igen dødtræt. jeg hedder min ret til at forestille mig andres erindringer, jeg hedder gud har aldrig rørt kælent ved mit kaktuskøn, jeg hedder babyblød paranoia i en romantisk kærlighedsfilm instrueret af blabla bonghead.
hedder du der er tid nok, den officielle dovenskab. der findes ikke andet skriger skjorter med kæmpemæssige kødædende knaphuller. tid til at udføre for meget arbejde, tid til at glemme at være en drøm, tid til at være en dyb tallerken, krigens væsen, grønsagshønsehoveder i hundegården. at være en dukke inde i. bare den her dukke inde i. ganske ufødt og transportabel. helt væk inde i,
ifører jeg mig min tilbudsspændetrøje. hit me. jeg vil omdøbes til fortjener flere hjerter, mit efternavn ligger derinde og hvæser: kald mig bare mega svanger med det uendelige. jeg er en komplet kapitalistkattekilling, ae ae. det her er ikke en verden. det her er en verden. nu skal du spille din første hovedrolle. min replik: væn dig til smerten dig mod smerten. naturens vuggevise: målet er ikke at redde nogen, målet er ikke at se overmagten, målet er viljen der hvor ingen kan lugte den. alt er muligt. alt er fuldstændig umuligt. hvem tror du vi er?
nu hedder jeg massagesamfund. jeg vil være regeringsvillig, minister for manipulation, jeg vil købe mig til alt, jeg vil købe dig til alt, så kan du kalde mig totalt uskyldige penetrerende blinde kvinde. jeg blegblide skinkezombie! jeg kæmpe nar! jeg jagte alt! sammen skal vi fortære kloden, springe inde fra. den her masseblackout er inspirerende og pæn. vi trækker staten op af lokummet. samfundet er en død maskine uden sjæl. jeg lille slave! jeg aldrig flyve! ingen kan tåle deres følelser. vi hedder bare plukke øjenbryn, vanvittige virksomheder, dødscelle zombieprofit, sexede spækhuggerhænder, mega VM i fodbold, militante højtider, ka du se hvad jeg mener?
kh stor og skræmmende krop af asfalt og citrusfrugter, døde hyæne, formålsløse hakkebøfshjerne.
allergi to
må jeg godt ha lov at se så dum ud? sådan i alle de her tatoverede farver tørrer jeg ud. jeg tørrer dem bare ud som, når jeg vågner i mit ansigt og tørrer mine øjne for alt den umisforståelige drøm jeg har nedlagt i nattens neutrale timer. så ser jeg sådan her ud. jeg ser sådan her ud, når jeg træder ud på den første betonflise. helt ny som en pigedukke ville le af perlerne. når poterne rammer betonfisserne for første gang ryger jeg en chokoladebar. alle er lige for en chokoladebar.
blodet i de mættede farver drukner under himlen, under mine små fjer pibler det. de uendelige kærtegn der griber om det døde uld skriger som tørstige sirener i mine inderlår. meget står skrevet i røg. må jeg godt ha lov at ha det sådan her? sådan at alle vinde kan smadre mig, sådan at den mindste fugleklat og jeg brækker mig, sådan at det første menneske, der glor og jeg græder. jeg går inde i de kjoler der sjasker mest mod kindbenene. alle knogler kæntrer under min ømme hud. i civil er jeg min egen årsag, den kiste min katalogkrop bærer, den dag jeg er væk vil træer stadig stå. jeg ser på spisesedler og spiser dem nemt, ser på reklamer og slikker dem helt møre i papiret, bedre end bøf drikker jeg af alle bilers benzin, knepper de store fede overskrifter. ingen lyster skal gå til spilde i mig.
går ind og ud af busser, går ind og ud af busser som et sexspøgelse on tour. jeg kan køre rundt og rundt i timer, jeg kan blive ved i dage, jeg kan ikke mærke noget, du kan køre med mig helt derudover de offentlige anlagte grænser, der kan du bare køre med mig, busboy. aer de spændte motormuskler. gulere bliver de aldrig. spinder som en rockbus, syng mig vågen! syng saftigt i kattens navn! jeg ser det sorteste krøllede hår foran mig, jeg ser det for den jungle det er, den jungle jeg bor i, krusedullede som de kvindekræfter jeg ka suge ud af din mund. endelig er der drifter, man ikke ved af. livmoderskvulpene vugger mig, vugger mig roligt i det blævrende stormvejr.
den der kneppeteknik, den der kneppetaktik, de der svanevinger og alt det der rør mig, blir jeg svanger med. det var begyndt at blive en lille smule pragtfuldt omkring navlen, der bulede. den brudelængsel der voksede sig på størrelse med en fuldendt musling, det gale hvide der hvor hjerterne flettes trættest sammen i de sekunder hjertet er ærbødigt og holder mest af andre. men hvad vil du mig så? at ville mig er en forbrugsferie, du kan ta på, når du har råd til at betale min sweet sweet sugardaddy fucking on ecstacy like an angel i sørgestjernen. det er ham med solbrillerne hos psykologen og de blødeste patter. bare put dig i dem, bare put dig i dem og mærk hvordan de ka favne dig moderligt og glødende, som en lille brændeovn af kærlighed. ham ka du stole på.
syng også for de gnidningsløse møder, for de skilte børn, for de tunge ølkasser. det lille væsen du ser er min uudtømmelige skikkelse jeg tegner op hver morgen. alt er jo svært nok at forstå som ildfluer. jeg tegner mig hver morgen omkring spejlet. de svulmende hofteskåle jeg skal bruge, det fladbrystede udtryk jeg vil have, de måneøjne og kattepoter jeg har behov for at gå på gaden om dagen. den krusede pels du skal slikke. hesteskindet og margueritterne. den måde menneskene hænger fast i hinanden på. alt sammen tegnes om morgenen, når jeg har drukket to kopper galskab. så dum ser jeg ud.
må jeg godt ha lov at se sådan ud? alle de diamanter under huden, de emblemer jeg har i panden. som skadens rede skinner min krop mega uprovokeret i verden, går min krop ind og ud, ind og ud som en svingdør er jeg indrettet. intet må blive for længe. det er bedst at være rund og langsom, det er bedst at flest menneske kommer og går i min krop. dens skellet er samlet som ikeamøbler, ikke meget værd. her er min manual: sut min terrorfrugt, tør min røv ned til kineserne og kæl for mig som dronning ikke i arbejde, kald mig pligtpik og giv mig dit sidste cumshot i julegave.