du skal ligge helt stille når du vågner, ellers sletter kroppen drømmen. der er små sluser inde i hjernen der vasker den når man sover. når gamle mennesker får alzheimers er det fordi deres hjerner er for beskidte. jeg spurgte linea om vi ikke skulle gå ind og se interstellar og det gjorde vi så og bagefter gik vi og snakkede om at være nogens nummer et, nogens nummer to når man er datter af en far, når man er søn af en. vi snakkede ikke om rummet fordi hvad er der at sige om det.
    men vi kunne godt lide sådan som sønnen i filmen var søn af en der dyrkede jorden og tog sig af sin familie og at sønnen så i sin far en der dyrkede jorden og derfor selv voksede op og ville være en der tog sig af sin familie og at datteren så i sin far en drømmer og noget intimt og forsvindende og således selv blev en drømmer og et savn. datteren voksede op og blev ved med at have vågne øjne og sønnen voksede op og blev ved med at have noget trægt over sig og således kunne man se hvem der var hvem. hvordan noget stille og brutalt kan bo i en i et helt liv. man kan efterlade et arvestykke til sine børn og vente på at de bliver gamle nok til at se hvad man selv så i det men hvem ved. man kan nævne sine forældres navne og sine børns og på den måde lave en parentes uden om sit eget.
        da min generation blev teenagere kom internettet og på den måde blev vi de første der sad hver især på vores forældres kontor og opdagede internettet samtidig med at vi opdagede vores egne kroppe. sådan var det, alle forældre havde et kontor med en computer og jeg ved ikke hvad der var på kontorene før computerne var der. men vores kroppe var en hemmelighed inden i os og internettet var en hemmelighed inden i os og der var ikke nogen til at fortælle os om det virkelig var sådan. man kigger ind i skærmen og ser sig selv som i et feberspejl, glemmer alt der har med slægt at gøre. mine egne forældre havde lagt regningen for telefonen og internettet frem på spisebordet en dag da jeg kom hjem og på den måde var der deres penge og min rastløshed og internettet. det kostede tredive eller halvtreds øre i minuttet at være på nettet hvilket løber op. så kom årtusindskiftet.
        jeg ved ikke om mine forældre bare gradvist accepterede det eller om det var fordi det blev billigere. men alle teenagere drømmer om det, begyndelsen af alle århundreder drømmer om det, at ødelægge familien.