Lucas Harder Anderschou: messenger

jeg vifter med mit dankort i baren
for at virke som en starboy
der har råd til at købe don p og
hælde flaskerne ud over gulvet
i en rituel parringsceremoni
jeg kunne dø om to minutter
af et pludseligt hjertestop
selvom ingen læger vidste
at mit hjerte fejlede noget
og jeg forestiller mig byen
der maler sig i de samme forvrængede farver
gennem et nyt snapchat-filter
måske et dyr eller en anden konkret genstand
der kan placeres ovenpå billedet og
genoprette stabiliteten inde bag de unge øjne
jeg forestiller mig
at 35 gymnasieelever//bloggers//followers//promoters
danser sig ihjel kan næsten ikke få luft
i deres andedam af spildt champagne
jeg kunne dø om to minutter
og jeg forestiller mig
at døden kan betyde to ting
enten brænder jeg mig ud over afgrunden
eller også møder jeg en fremmed planet
hvor promoters er bandlyste
og spejle i fitnesscentre er strafbare
hvor fitnesscentre er strafbare
jeg vil allerhelst genoplive jeres pupiller
der trækker sig sorte om tilværelsen
fordi den dybest set ikke er skabt til os
men til promoters fra aya club
som om man kan leve
under den elektriske hud
på et facebookevent
jeg hader at trykke deltager
fordi jeg derved antyder
at jeg kun deltager
så i kan se det på jeres ødelagte iphones
men ellers glemmer jeg at dukke op
på fucking aya club
fordi jeg fortaber mig i selvet og
det åbenlyst ulykkelige i at
danse helt hvid i hovedet af den banale
sandhed jeg kunne dø om to minutter

så jeg finder et hjørne i rygerummet
og swiper mig ud af dagen
på tinder hvor en pige skriver
at hun snart sletter vores match
hvis jeg ikke stopper
med at være sød og give hende komplimenter
jeg kunne sende en gif af joey fra friends
for at virke som en fuckboi med et godt hjerte
hun vil sende monica tilbage
og jeg vil overvælde mig selv i gråd
over det håbløse i at bruge tinder aktivt
og fordi hun ikke sender phoebe
jeg hader friends
fordi alle andre end phoebe er røvkedelige
fordi phoebe er en karikatur
på et menneske der ikke er
røvkedelig
jeg kunne dø om to minutter
så hvad fuck laver jeg på tinder
jeg har lyst til at smide mit nøje udvalgte tøj
på gulvet præcis hvor mine skolebøger ligger
og løbe ud i sneen
og vælte mig i den
og skrige mine wannabedigte udover villavejene
jeg vil løbe forbi fitness world og
jeg vil grine ad medlemmerne
fordi de er medlemmer og
fordi de bare løber
mens jeg lever som den nøgne myte på et menneske
der ikke gir en fuck

jeg kunne dø om to minutter
lad os danse gennem nattelivets hunger games
aya club i aften
may the odds be ever in your favor og
husk at vi kan dø om to minutter
 
 
 

Nikoline Langkilde: To digte

 
1
 
et luciaoptog af smerte bærer lyset frem i mit bryst og
den lyseblå mink i dine hænder skal fylde femten
femten
i det ene øjeblik er jeg en skefuld mynte-ærtegelé på en teske det næste er jeg
marsvin i savsmuld
det er jul men giften fra gulvtæppet
ætser huden og kødet af foden
jeg vægter som en lillefingernegl i din bevidsthed
og hvis den lommesten jeg forærede dig lyste op i
gran- og lysegrønt hver gang jeg tænkte på dig
ku du endelig få et fucking billede af hvor meget det er: din egen lommesol
hundredetusind grader
jeg tror ikke der er nogen grund til at hilse på bekendte længere for
de blir til spøgelser og nogen vrider halsen om på min sjæl
jeg ville ønske jeg ku snave en mand med saltlæber
og popcornflager i tandkødet men
uden varsel brast dansegulvet sammen og trak gæsterne med ned i kælderetagen
hvor man oplevede ægte flydende neon
jeg tror ikke du kan trække mine nylonstrømpebukser af
fordi det sekret min skede udskiller ved din berøring er
klistret som pink lim
pink lime
i fjerde klasse så jeg luciabruden besvime under optoget på hospice
hendes øjne rullede ind i hovedet glinsede mælkehvidt inden hun faldt og
lysene på kronen fangede stoffet fra en kjole og brændte i en spids op og blottede hendes nøgne blege ben og pigetrusser foran de døende ældre mænd
i asken og lugten af brændt hår og smeltet hud
lyste mit halleluja
 
 
 
 
3
 
min datter smiler til den fortabte
og min datter plukker tusind levkøjer
min datter fanger haletudser i vandhullerne
og smører hjertet let i hvid creme
masserer det i saltscrubs vifter det i hånden og skriger
DET ER LIGE HER HVIS DET ER og
bjergene og havene i mig stiger stille og jeg tror
de andre overhører musikken der spiller i de ord du siger
jeg ved at hver stavelse klækker små æg i mit lungevæv
og den dag jeg står i axis mundi
vil himlen åbne sig og lade vandmasserne skylle så dybt ned i muldet
at dit skelet vil flyde op til overfladen igen
en dag vil skyerne dele sig og græde saltvand der kan
vande stedmoderblomsten i dit øje
det er mig der spiser af kysterne
 
 
 
 

Lasse Ra: solen

det var ikke til at vække hende
fra vinteren. hun trykkede knæene
mod panden, lod dagtimerne vokse
bag hendes lukkede øjenlåg.
lod dagtimerne gennemlyse hinde
efter hinde
lod lyserøde, lilla og mørkerøde
hudlag blotte.

det var ikke til at se ud
af hendes vinduer
var duggede
til sent på eftermiddagen.
solen passerede vinkler hen over
skrivebordet. som lyden af væske der
forsvinder gennem vandrørene
vækkede lysets træk
hendes tidlige minder; hun har sat sig
på flodbunden
og mærker leret flyde væk
under hende. eller hun ser op på fuldmånen
har lyst insekterne frem
i natten. de sværmer, insekterne,
sværmer foran hendes hvide hånd
foran de rynkede træstammer.

dagene faldt på række
søjler
i gårdens trange firkant.
hun tværede dagene af sit ansigt
ud i håndfladerne, gned knoerne
mod øjenbrynene, der blev uformelige
af værelsets klima hun bragte helt tæt
på sin kropstemperatur. hun støder tungen bagud
mod ganen; smager efter,
har hun gæret i nætter nok?

hun rejser sig på hendes to ben
virker
som stængler hun må
balancerer på.
hun svajer, nærmer sig
radiatoren – varmen er nødvendig
betingelse. hun strækker åndedrættet,
strækker armene foran vinduet
foran gårdens potentiale.
hun ved ikke længere hvad
der begrænser hende, nej, intet
begrænser hende.
snart, snart vil lyset
endelig springe lodret tilbage
fra stuens gulv. snart genspejler hendes øjne solen ud
i en uset vinkel.
 
 
 
 

Jesper Lidang: DIGT 23

 
 
intet er helligt
så ugudeligheden får myrepatter
afsted et sted mod bjergene     de italienske
albinohvepse              de tilkalkede
en ham                   i               Toscana
sidder tilbage        i
                                         Podenzana
                                         spyttet
og den sommer
hamrer som besat                  arpeggio
                                         soundtrack
 
 
hvad er symbolet
for disse
                                    kalajdoskoper
 
og                 knæler du for
                                               kykloper              nu
 
en treo
                til din hovedpine døde mig helt
 
 
krumt så du pisser skoene til
asfalten
      på din hud
dine hænder
bliver varme       så kolde
                                                    du himler
vendt mod mig           så åbenbarende
jeg himler tilbage
og vi griner gulligt i natten
helt åbne og
deler        lakridssnørrebånd
 
helt oplyst af
helt brændt af
            sorterende brændenældehænder
sorterer skidtet fra kanel
i bedene Italien
 
 
 

Line Toftsø: Nye digte

*
Jeg forveksler hele tiden
blød med langsom
begge dele er også så tæt
på huden
når jeg elsker
er jeg så køn
åh så som en kniv
er       du
er et smukt og giftigt
navn.
 
 
  
 
 
*
Øjenlåget sænker sig
alt for sårbart til symmetri
alt for nyt til forår
min mund er et hjerte i dit øre
min vidtåbne mund er
en sol ligesom sol
også er det verbum jeg bruger
når jeg soler dig.
  
 
 
 
 
*
Der er tunger
der ligner tunger
øjne
næb
mund
tungen løsner sig langsomt fra ganen
en lille mørk bølge
der følger indersiden
af kinden op ad muren.
 
 
  
 
 
*
Ansigtsgenkendelsen og
refleksionerne fra et landskab
hvor solen lige akkurat ikke synker
jeg tænker farver
jeg tænker på duens åndedræt
når du siger hår tænker jeg fugl
og på et træ
der langsomt revner.
 
 
 
  
 
*
Jeg elsker at jeg kan se
dine tænder og fingrene
der bevæger sig inde i en mund
munden i nogens ansigt
berører min hud
der kunne være en
hvilken som helst hud
blot er den brændende
følelse min følelse
når
dine hænder.
 
 
 

Hans Karup: To digte

Jeg hedder isbjergteknikken
hedder grufulde teksttænker
hedder spørgsmålstrappen tramp tramp
jeg hedder spiralfortolkning
du hedder ikke spiralfortolkning
hedder du familielæbe kys kys
hedder du fortungefamilie
sidder på et højspændingskabel pip pip
udtrykker mig kun i de selvsvingninger
vinden tillader mellem linjerne beep beep
jeg hedder hvordan kommer du frem
til en fortolkning
hedder ord som fremkalder
mine fornemmelser suk suk
hedder passager jeg finder
særligt interessante
som associationskæder
jeg kædelæser hmm
du hedder ikke læbefamilie kys kys
hedder du personbarometer
set udefra set indefra
hedder du ordkort
karakterstik af sproget
vi hedder indtryk udtryk aftryk
 
 
 
 
 

Mine hænder er hvide
kridtstreger på en tavle
eller på en fodboldbane
mine hænder er tynde
kyllinger på alt for lidt plads
eller sultne børn
ikke i Afrika men i DK sgu
mine hænder holder
ikke hvad de lover
men de holder fast på
mine tanker
er sorte
mine hænder er hvide
en fodbold oppustet forpustet
jeg holder hænderne bag hovedet
jeg spreder fingrene på mine hænder ud
og lader dem køre ned ad tavlen
til tavlen skriger som de sultne børn
ikke i Afrika men i DK sgu
mine hænder er hvide
kridtstreger på en fodboldbane
eller på en tavle
mine hænder er sorte
mine tanker
holder ikke hvad de lover
min verden er en sort og hvid fodbold
som jeg holder i mine hænder
 
 
 
 
 

Hannah Kazmi Høgsbro: LISTE

Ting der vælter:
potteplanten på hjørnet, byen når du er i den, cykler på række, mig i dine arme, katte, køer, bræk ud af mund

Ting der lyser i natten:
dråben i dit øje, min iphone, månen: den er taget med kop, solen: hvornår er nat?

Ting der dufter firkantet:
regn, mor, birkes, vinterhud, din nasale udånding når du kysser mig

Ting der smager af chorizo:
kærlighedsshots, chorizo

Ting der kun lige akkurat lader sig gøre:
at trække en solsort ud af øret

Ting der forløses:
længsel, transmitterstoffer, solsorten ud af øret, former og farver i stilhed

Ting der er sene:
sommer, æbler, de rigtige lyskegler af gylden sandhed mellem to og fem, bjørn wiinblad, mor, solsorte i rønnebær, afleveringen, mig på beatet

Ting mod læber:
kastanjer, andre læber, hud, pude, glaskugler

Ting jeg ikke ved:
hvad vi skal spise, det næste

Ting du har sagt til din mor:
at du har angst, at jeg har flotte bryster

Ting man skal være specifik med:
at sige fuck systemet, hvem ved om der eksempelvis menes økosystemet, talsystemet, ventilationssystemet, retssystemet, bikstok røgsystemet, stisystemet, skattesystemet eller centralnervesystemet

Ting der er næsten værre end ingenting:
østers, parker, en fedtet bladlus

Ting der er næsten bedre end ingenting:
psykoser, abrikoser

Ting der findes:
abrikostræerne, abrikoserne, abrikoserne, overfølsomhed over for abrikoserne, luften i maven efter abrikoserne ikke længere findes, luften i maven, luften ude for maven, luften, duerne i luften, duerne på jorden, duerne på skulderen, duerne på duerne, duerne i hjertet findes

Ting der stivner:
os i kysset, pik, stearin, maizena

Ting du ikke vidste:
efeu er vedbend, duer er gode, alle sange handler om dig

Ting der ikke stopper:
sekunderne sekunderne, metrobyggeri, blodet, den der drikker min mælk, min newsfeed, afstand i tanken, afstand, tanken

Ting jeg elsker:
kategoriseringer, klicheer, dig