Drengen presser sine håndflader mod hinanden. Pigen sidder overfor ham i lotusstilling. Han har instrueret hende.Og så siger vi Ohmm, siger han. Ohmm, siger de sammen. Han åbner øjnene. Hun sidder med sine helt lukkede. To rynkede revner i et smalt rundt ansigt. Håret rødt, uredt og filtret. Falder ned langs hendes ører. Han lukker øjnene igen og summer med. Ohmm. Pigens far skriger hendes navn, og hun blomstrer med et sæt og løber hjem igen. Han ved dette, selvom hans øjne forbliver lukkede.
   Senere sidder han ved bordet, og hans mor kommer ind med mini-pizzaer. Våde, hakkede tomater spredt på toast med ost og oregano. Han trykker to stykker mod hinanden. Hvide fingeraftryk sætter sig fast i brødet. Han sluger det meste uden at tygge. De voksne drikker øl fra dåser. Den syrede duft af gær og aluminium sidder med ved bordet. Drengens bror, ældre men stadig selv en dreng, har også fået lov til at få en øl. Hans hånd låst omkring det grønne skær. Ikke lang tid efter begynder alle at tale i munden på hinanden og synge. Drengen falder alligevel i søvn med sit hoved klistret til sin mors overarm.
   Næste dag vågner han som den sidste. Hans mor sidder udenfor campingvognen og bytter cigaretter med naboen. Når han kommer ud i bare fødder, trækker naboen i hans kinder, så de bliver lange, og han ikke kan lade være med at grine. Tipperne på hans fingre er beskidte. En duft af tobak bliver hængende i drengens ansigt. Naboens hund er bundet fast til en pæl i midten af pladsen. Han henter pigen, og sammen skiftes de til at se, hvem der tør komme tættest på. Hundens øjne er sorte og små, og dens kæber skælver. Allerede på det første forsøg kommer pigen så tæt på, at hun kan mærke hundens ånde. Hun er ikke bange for noget. Engang rev hun en løs tand ud med sine bare næver uden at græde. Bagefter gravede de den ned sammen et sted i skovbunden.
   Tandfeen bor i virkeligheden i skoven, havde hun sagt. Og man skal ikke forvente at få nogle penge for sine tænder.
   Senere samme dag gik drengen tilbage og gravede den op. Den ligger nu i en skoæske under hans seng. Drengens mor råber til dem, at de skal lade hunden være i fred. Det larmer for meget, når den gør. Drengen kaster en gren efter hunden, og sammen med pigen løber han ned til vandet.
   De bader nøgne i søen. Deres maver runde og lemmer spinkle, som to stankelben i samme livsbane. Blandt alger og dunhammere. Han samler benene i luften og lander i en bombe. Pigen hopper efter, men lander i vandet perfekt vertikalt. Helt lige. Som en nål. Den ene efter den anden svømmer ned på bunden og hiver ting med op. Hun løfter begge arme i vejret og sort mudder glider ned langs hendes knoer. Han dykker og finder en fejlfri rund sten og giver den til hende.
   Hvad sker der, når man bliver for gammel? havde drengen spurgte hende en dag.
   Man rynker sig sammen til en lille bitte rosin og så bliver man til en bille og så til en hund og så til en fugl og så får man lov til at være menneske igen, sagde hun uden en tænkepause først.
   Hun lægger stenen ned i sin sko, så hun ikke glemmer den. I den anden ende af søen, står drengens bror blandt afhuggede træer og iagttager dem. Han har sin yndlings T-shirt på. En for stram rød én med et udvasket Jolly Cola logo på. Pigen stopper med at plaske rundt i vandet, da hun får øje på ham og ser usikkert hen på drengen.
   Han gør ikke noget. Han vil bare gerne være med, siger drengen.
   Men hun bliver rød i ansigtet og synker skuldrene ned under vandet.
   Gå hjem med dig, råber drengen. Han bliver stående. Drengen finder nogle små harmløse sten og kaster dem efter ham. Gå hjem. Broren hyler og løber ind imellem træerne igen.
Da han kommer tilbage, sidder hans bror og græder under markisen, mens hans mor sidder ved siden af og prøver at trøste ham. Så, så, siger moren.
   Drengen får dårlig samvittighed. Sætter sig overfor. Hans sko stadig våde. Moren beder ham om at hente ham en cola. Men vi har ikke flere, forklarer drengen, og broren græder endnu højere. Hun rejser sig op, går over til fælleshuset for at se, om de har noget alligevel.
   Drengen samler en gren op fra jorden og slår sig selv i hovedet med den. Han råber en overdrevet lyd med munden fuld af halvudvoksede tænder. Broren stopper med at græde og kigger i stedet på drengen. Drengen bliver ved. Han slår hårdere med grenen. Til sidst griner broren og banker med flade hænder i bordet. Hans grin så let og uskyldigt at det ville kunne fylde en luftballon. Moren kommer tilbage med dåser, og de drikker dem synkront. Så småt begynder det at regne. Store fede dråber. De bliver siddende under markisen, indtil plastikloftet vokser som en gravid mave. Mens drengene sætter sig indenfor, tager deres mor en lang plastikstang og skubber. Regnvandet hældes væk.
   Pigen står ude på græsplanen og åbner munden mod himlen. Han løber ud til hende og gør det samme. Enkelte dråber snitter hans gane. Hun trækker i hans arm og ind i skoven. Regnen stopper gradvist og bliver i stedet erstattet af magre solstråler. De drejer væk fra stien og ind igennem budskadet. Grene knækker under deres gummisko. Flåter bider grådigt efter deres ankler. Han ved ikke, hvor de er på vej hen, men han spørger heller ikke. Endelig stopper de.
   Her, siger hun og lader ham gå først.
   Han træder et skridt frem. Foran ham står et gammelt rynket egetræ. Det er så bredt, at de ikke ville kunne nå hele vejen rundt om det, selv hvis de begge prøvede på samme tid.
   Kan du se dem?
   Se hvad?
   Se nu.
   Han kigger på stammen igen. I barken på træet sidder et sæt øjne. To store brune øjne. Drengen kigger i dem. Træet blinker. Øjenlågene skorpede og grønlige.
Det her er vores træ, siger pigen.