NOGLE MENNESKER HELER LANGT hurtigere end andre. Rifter, blå mærker trækker tilbage i kroppen over natten. Jeg kan ikke komme drømmene til livs. Du skal forlige dig med situationen. Situationen er aldrig den samme, svinger med mængden af håb. Nye planter i vindueskarmen. Zoneterapeuten kalder det overanstrengelse. Et sted i min krop vil aldrig hele som før. Stærkt væv er trukket sammen over en åregammel skulderskade, vaner. Jeg ligger spilvågen i min seng og vil være gravid. For enhver pris. Ikke for enhver pris. Nu igen. Hvem er jeg? Mine tanker kredser om det lette der for længst er passé: Mit livs første tungekys med Nicki, fuld i Martini bag et væltet stakit ind mod skoven. Dengang jeg blev advaret om sex og vi ventede udenfor tankstationen til der ikke var flere kunder, før vi turde købe kondomer.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
I JYLLAND HOS MIN FAMILIE er jeg sent på den. Mor står med jakken i entreen og byder mig velkommen til en fest der foregår i det forgangne årti. Kun de gamle tykke træer i randen af skoven vinder ved at blive ældre. Fogeden slår på stammen og roser skovens ældste. En imponerende sag han værner om med stolthed. Jeg løber hele vejen fra toget og hjem. Sommerfest med sved under armene. Jeg hæver mit glas og husker hvordan jeg var som barn så tydeligt. På besøg hos veninderne i rækkehusene hvor man måtte sætte skoene i bryggerset og altid svare høfligt på hvordan det går med mor og far. Duften af vaskepulver og ru fliser under sokkerne. Dage der bare fandtes og ikke et ønske om mere.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
PÅ EN GANSKE ALMINDELIG mandag løber væsken igennem det tynde pergamentpapir og med det samme trækker farve frem som tynd blå vandmaling. Jeg er ikke i tvivl. Jeg samler en tung rød sten op på stranden i Nyborg og går derfra med den i en mulepose. Tyngden i min hånd, i min arm, hjemme i min vindueskarm. Brystvorterne som to åbne sår i blonde-bh’en og ingen i metroen kan se det på mig. Du ved det heller ikke endnu. Et menneske vil blive født og kalde mig mor. Jeg åbner skuffen og kigger på testen dagligt. En abstrakt begyndelse. Forsigtige tråde, mit lange brune hår som vandplanter ned ad min ryg i badet.