– Ved redaktør Simone Prehn

Den kan mærkes. Solen der varmer mod kinderne og strækker sig ind i aftentimerne. Sammen med forårets fuglekvidder kalder den os udenfor. Ud fra de mørke stuer og ind i det fælles rum. Gaderne begynder at summe, fodaftrykkene i sandet bliver flere, og i parkerne slår vi snart igen tæpper ud, op og ned ad hinanden i én stor patchwork-formation. Vi rykker nærmere sommeren og nærmere hinanden – rent fysisk, om ikke andet.

I realiteten kan vi sidde og betragte det samme træ nok så længe uden at nå nærmere en forståelse af hinandens udsyn. Vores blik er personligt. Det er formet af vores væren i verden. Af vores drømme og ængstelser, glæder og sorger. Af hvor vi kommer fra, og hvem vi omgås med. Af økonomiske omstændigheder, politiske holdninger, spiritualitet, særinteresser og så uendeligt (!) mange andre faktorer, erfaringer og valg.

Det er på mange måder smukt – det personlige blik. Det, at vi læser verden med vidt forskellige konnotationer. Bider mærke i forskellige ting. Bukker æselører på forskellige hjørner af en dag oplevet fra tilsyneladende samme perspektiv – samme bilrude eller sofapude. Men i bund og grund tror jeg også, at vi som mennesker har behov for at føle os set. Eller snarere: at føle, at andre er nysgerrige på vores måde at se på. Ligesom det omvendte forhåbentligt også gør sig gældende – nemlig en nysgerrighed på andre måder at se verden på end vores egen. En rummelighed over for alternative perspektiver.

Her kan litteraturen agere øje i surrogat – den kan fungere som en særlig linse, hvorigennem vi betragter verden med et nyt, unikt blik. Men alt afhængig af vores læsevaner kan den også ende med at blive en reproduktion af en (mere eller mindre) bestemt måde at se verden på. En spejling af noget vi i forvejen kan identificere os med.

Det er selvfølgelig normalt at foretrække nogle typer af litteratur frem for andre – hvad end det er fransk poesi, russisk gotik eller nordiske krimier – men det er også indskrænkende. Vi vælger nogle perspektiver til og andre fra.

På Slagtryk byder vi det personlige blik velkommen og forsøger at give plads til, at forskellige erfaringer og verdensanskuelser kan sameksistere uden hierarkisk rangorden. En indbydelse til ikke bare at tage plads på det næste tæppe i parkens store patchwork, men at komme helt om bag solbrillerne og ind i et andet menneskes blik for en stund.

God læselyst!