Bidrag

Asbjørn Romme: tre digte

under stejle huse
kommer skildpaddedyret listende på hjul

en tynd pose med knogler i

sårede knofingre
tager en øjenvippe fra mit kindben




                          Denne fyldte bomuldspose
                          med bronzebogstaver fra nedlagte gravstene
                          har jeg tømt ud på bordet foran mig
                          flyttet rundt med
                                 sytten gange opløftet i x’te.
                          Det blev til dette notat som er til dig.




Er undfangelsen ikke
et bræk
ude i bestanddelenes soveby


Er barnet ikke
en vintergæk
i et kroget knirkende mørke

KIRSTEN KRØIGÅRD: STIGNINGER OG FALD

Nedstyrtninger
fald
glidning ud over skrænter
observerede nedslag
akavede landinger
fuglene holder sig svævende
daler ned
træer og skove modtager dem
de forsvinder af syne
det flyvende er i vælten

tænk at kunne lægge afstand til jorden
og kun for en kort tid
bevæge armene som vinger
hæve sig op
anstrenge sig for ikke at synke
men alligevel synke til sidst
horisonten
er endepunktet
at kunne hæve sig over
at måtte løbe spidsrod over horisonten
bevægelse ubestemt
overskridelser
tærskler
skel
brud
at kunne bevæge armene op og ned som vinger
lette flaksende fra jorden
og endelig hæve sig op
at måtte anstrenge sig for ikke at synke
flagrende
helt udtørstet
over horisonten solen langsomt, langsomt

/

Tærskler, skel og brud
flydende
flaksende fugle
fisk
slanger
alt er i bevægelse
ubestemt kaotisk tumlende
spidsrodsløbende
ubestemt ubestemthed
så forvirret
usikker på udkomme
ovenover nedenunder

en anden dag
en anden time
et andet minut
beklager: ramte en time forkert
ikke at være
uden overhovedet at have opdaget det
ingenting at have vidst
der findes ingenting
ingenting er nat
en anden dag
en anden time
ellers intet

/

William von Ryberg: Amerika, tag min hånd

Amerika tag min hånd

selvom jeg har tobak i passet
før mig til Bottega-grønne enge


skyd mig med rosagyldne patroner
udødeliggør mig i poesi
skrevet i udtørret blod


Amerika tag min hånd
pluk mig
i den sølvgrå Mustang


ægt mig ved gunpoint
under fædres profetier
hvor solen brænder mig blond


træt af scandicoolisme;
søernes stillestående ferskvand
bare tag min hånd

Asger Nørkær Nielsen: Haiku

Myren cirkler rundt,
tænker sig nok nøje om,
vågner i et tog.

Skyggen fra et blad.
Der er intet at sige.
Sidder på en ø.

Forbigående ‒
Hvor kender de dem fra?
Alle sangene.

Løsgående sol
kravler ned ad rødmursgavl,
upåfaldende.

Harer i gaden,
løver i verdens have,
vorterod på Mors.

Første på toppen
skal bestemme udsigten.
Forårsmedlemmer.

Gåtur i en park,
knuget billet i lommen.
Fri sol hver onsdag.

Den åbne stalddør,
græsset stritter lyttende,
en pige går ind.

Soldaten ser mor
i kålsælgeren langs vejen
i uniformdrøm.

Cyklens ublu klik.
Det her får er umærket.
Snurrende asfalt.