1988

Jeg skal hjælpe med at få de runde skamler sat på plads omkring bordet. Svanestuen holder samling. Skamlerne er tunge, og jeg kan ikke skille dem ad uden Hans Henrik.

Der er hyldebærsuppe i dag. Den blodrøde væske om hagen på Ditte og Asger.

I går fik vi grøn kartoffelmos. Der er klumper i, men jeg kan godt lide det.

Inger tager mig med i køkkenet, hvor jeg må stå på en af de høje trætaburetter for at kunne nå.

Mine ben svinger frem og tilbage. Når jeg slikker på gyngen, smager den af salt.

Den hvide Playmobil-figur i min lomme. Der findes kun den ene.
 
 
 
1990

Min mormor har bagt vafler.

Jeg har selv fundet æggene i hønsegården.

Min søster henter flormelis.Det er i den lille træskuffe under de øverste køkkenlåger. Ved siden af kartoffelmel og sukker. Små sorte dyr bor i flormelissen. Min mormor kan ikke se dem.

Efter vaflerne skal min mormor sove til middag. Vi må se gøngehøvdingen på video imens. Vi ser altid første afsnit. Ib er lidt uhyggelig.

Jeg spejler mig i sølvskeerne på væggen.
 
 
 
I bryggerset er en trækommode under høvlebænken.

Vi må vælge hver en ting fra min mormors finde-ting-skattekiste. Her er knapper, skruer, perler, dukkehusmøbler, stofrester, ståltråd, lædersåler og knappenåle af glas.
 
 
 
1995

På skrænten ved min højre side vokser den slags buske, der er overalt i kommunen. Grøn med gule blomster.

Derinde kan der være hugorme siger min mor. Ligesom i Lyng.

Jeg har kuglepennen med og bruger den til at besvare de spørgsmål, der står på mit ark. Kuglepennen er sort og bredere end dem, vi har på skolen. Der står Bjarne på med guldskrift.

Jeg tværer blækket ud, når jeg skriver. ”Knæk dit håndled”. Det er alt for anstrengende.

Jeg smider pennen i busken og løber tilbage til skolen.
 
 
 
Bjarne kalder os sammen i gymnastiksalen. Vi skal aflevere vores ark.

Marlene fniser, indtil Jakob kalder hende ”Tiger Lily”, og hun går amok.

Inden vi får fri siger Bjarne, at han har mistet den kuglepen, som han fik til sit sølvbryllup.

Der er en stor cola på højkant til den, som finder den.
 
 
 
Jeg klapper min cykel.

Sætter mig i sadlen og okser afsted.

Fremme foran mig er skrænten.

Tunnelen og villakvarteret.

Jeg ved cirka, hvor den ligger, men jeg tør ikke stikke hånden derind.
 
 
 
1996

Mine forældre har en vandseng.

Der er et stort rosa tæppe over sengen. Det samme hver dag. Man skal huske at glatte tæppet ud, hvis man har ligget i sengen.

På tæppet ligger en hvid kat med lang pels og blå øjne.

På min egen seng er det en ræv med lang pjusket hale, på min søsters en gorilla man kan gnide sig op ad.

Når man ligger i vandsengen, kan man se ud ad vinduet med små rudefelter.

Der står en plante lige foran stolpen i midten.

Sommetider flytter den sig, så den ikke står symmetrisk i midten.

Min far siger, jeg ikke skal sidde i vindueskarmen.
 
 
 
I stuen hænger et billede af en ko. Det er i sort/hvid.

Under billedet står en pladespiller.

Min far sætter en lille plade på. Den er meget mindre end de andre i reolen. På pladen er der en sang, hvortil der hører en dans.

Vi går i ring og laver vinger som en kylling og twister, til det gør ondt i knæene.
 
 
 
På torvet bor Jeanette.

Hun har en kanin ligesom mig. Hendes er brun, og min er hvid med røde øjne. Min søster har også en kanin, men jeg leger, at de begge er mine.

Jeanette er på besøg.

Jeg vælter en potteplante. Jord og de underlige lette nødder, der er i potten, ryger ud på gulvtæppet. Min far sparker ud efter mig. ”Imbecile idiot”.

Jeanette gemmer sig på toilettet.

For det meste er vi hos hende.

Jeanettes mor spiser grapefrugter om morgenen.

Om aftenen lytter vi til de voksne i stuen. De taler og taler til vi falder i søvn.