Bidrag

Hanne Dion Famoye: Nike Free

Lokalet er indrettet
med løbebånd
kondi-cykler
cross-trænere
og ikke mindst
maskiner
til styrketræning
Jeg meldte mig ind
i fitness.dk
for lidt over en måneds tid siden
Nike Free adskiller sig
fra den almindelige løbesko
ved sin unikke
pasform og fleksibilitet
Det har gjort skoen meget populær
inden for fitness- og træningsmiljøet
Hun går med vuggende bevægelser
i sin sports-BH, på vej ud mod badet
Hun har også Nike Free
Hendes er sorte, mine er grå
Når vores kroppe er formuldede
vil det stadig tage 200 år
før vores Nike Free er nedbrudt
Jeg føler mig som Anakin
der sender stjålne blikke
i Padmes retning
Hvis hun var Legolas
var jeg helt klart Gimli
Hun er så smuk
som en karakter i en
Astrid Lindgren-roman
Hun fortæller mig
at hun har købt sine Nike Free
på Black Friday med 25 % rabat
Hun er 21, har lige været på inter-rail
Det er bedre at tage toget end at flyve
Jeg er nødt til at flyve
når jeg skal besøge min familie
i Hong Kong
I foråret 1990 begyndte der
at skylle Nike-sko op på strandene
i Oregon
og staten Washington
Når folk så Nike-skoene på stranden
tog de dem med hjem
Ofte kom skoene ikke i par
Der blev afholdt swapping-conventions
I 1992 skyllede der Nike-sko op
på Japanske strande
hvor videnskabsfolk havde forudset
de ville skylle op i 1994-95
 
 
 

Alma Winneche: Bløder solo

søger på: teatret århus
fremfor: århus teater
nu er jeg efterhånden så vant til at stå på den scene
jeg stiger på karusselen
og bliver medmindre jeg finder en flugtrute
fx til paris
mens jeg cykler ad omvendte veje
tænker jeg
man må skyde skylden for sine problemer
på alt andet end kærlighed/love
i går aftes fortalte jeg ham
at jeg ikke kan lide børn
måske bortset fra L.
som ligner en alternativ udgave af mit barne-jeg
med page/pande-hår
et kulturelt fattigt år
siger hun mens jeg
bider mig i underlæben
du behøver ikke tage meget andet
end min krop og min tid
så går der ikke lang tid før jeg logger på net bank
booker en tid og skriver
hej jeg drømmer om at dø sammen med dig
åh altings venten
jeg har en mailbox så fyldt
at min post står i kø
den anden dag
på vej til at sætte penge i banken
kørte jeg forbi en ulykke
hun lå på fortovet
to mænd holdte om hende
det er en balance
indløsning / udløsning
du ligner en græsk statue på min seng
jeg har bestilt dig
i går nat blev jeg drivvåd
jeg tror ikke du ville have ladet mig
køre i din bil sådan
(noget rodløst & uordentligt)
mig: den rebelske lydige samfundsborger
jeg fanger edderkoppen i et krus
du ligger søvnløs på mobilen
må erkende at du og alle andre er som
tatoveringer på huden
dit japanske tempel
i nat skal mit blæk
flyde indefra
bløder solo

Klara Li Scheutz: amor. sardinien

Det er for tidligt på året og for sent på aftenen

Det er mig, jeg kigger på et maleri jeg overlever

Det er mig, jeg overlever
 
 
 
Du sagde en dag vil der være et hjem igen

En dag vil der være et hus´´´´

En dag vil der være

Hjem igen

Og en dag skal vi bygge
 
 
 
Der var engang

Vi så solopgangen

Og du så solen på min kind

Og du rørte mit øre
 
 
 
 
 
Et hus

Og en å

Og en have

Og en regn

Og en stor squash

Og en der kom

En der kom til

En der kom til hverdag

Og som kom til os hver dag

Og som kom med det til os. amor
 
 
Lige nu

Dage skal gå

Det er bare dage skal gå
 
_ 
 
 
Vi så gammel fæstning

Vi så flamingoer

Vi så dem, fløj over os
 
 
På den den gamle fæstning

Vi så dem flyve over os på den gamle fæstning

På sardinien
 
 
Vi var taget dertil med færge om natten

På sardinen vi havde set det om natten
 
 
 
Bare det bare os

Flamingoerne

Bare det bare det bare det. sardinien
 
 
amor. sardinien
 
 
 

Kristian Kimer: Tre digte

årstiderne vrider sig
som en kvinde
på slangetur
ud af det gamle skind

har du set en plov vende jord?

hvert forår
vender hun en anden
kind til

og hun er træt af det,
hun vokser fra det

snart er det sommer
og efterår resten af tiden

hun regner det hele af sig,
hun vil leve et helt nyt liv

 
 
 
 
 

kroppen er syvogtredive grader varm
her

andre steder
både varmere og koldere

inderst gloende
som feber,
øverst frossen
som dvale

se, en svale

som en nervebane
gennem himlen

 
 
 
 
 

jord,
du er ikke min mor

men dine øjne
løber i floder
ud under verdens vandoverflade
og lukker sig
som bølgende maveskind

dit hjerte smelter

og kystbyerne står
som rækker af åbne fødestuer
du kan fylde
med vand
 
 
 

Clara Busch Madsen: Digte

 
 
 

Grønne høje væskeverden. Yderst den glatte stenbænk. Senere i dag vil jeg gå en tur og drikke en cola. Senere i dag vil jeg gå en tur og drikke en cola. Slanke klistrede boblemørke. Hårene på vores arme bliver hængende når det blæser.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Jeg pakker min ene hånd ind i et gult blad der er stort nok til det. Eller jeg lader hele verden løbe ud i græsset som en gullig lunken sodavand. Dryppe fra hud til sten. Børnene som bliver mindre og mindre. Kakerlakker i en støvsuger.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Det er først dagen efter jeg står i dampen. Stadig usikre luftkamre. Vifte tynde materialer. Børnene som bliver mindre og mindre. Vindruekerner mellem fingre. Gule høje væskeverden. En familie puster luft i badevinger. Senere vil de mase luften ud.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
En glemt sætning inde fra folder sig ud med lyden af våde badevinger på børnearme
 
 
 
Jeg lader mig organisere af græsset. Yderst den glatte stenbænk. Efter badetøjet kommer en lysere hud. Senere i dag vil jeg gå en tur og drikke en cola.
 
 
 

Stine Lundberg Hansen: Blå er ikke en farve

BLÅ ER IKKE EN FARVE

som cikorie
mjødurt og mælkebøtte
en stemme

en stemme tonede frem
talte om apokalypsens farver

rytterne malede himlen
vi kendte den ikke længere
som blå

blå er ikke en farve
blå er partikler

som cikorie og akeleje
blåklokke og ærenpris
som forglemmigej og jakobsstige

ordene faldt
fra himlens sætterkasse
mundene for optagede
til at blive mætte

de lagde sig i mulden
sendte sporer ud
formerede sig

vinden tog fnuggene
sammenhobninger af hvid

hvid er ingen farve
hvid er et ord

som kæruld og kamille
kløver og kvan
som mjødurt og røllike

vi kendte dem ikke længere
de red over vores tunger

tung tale faldt langs kysterne
og blev guld

tung tale faldt i vejkanterne
vi gik langs

rev asfalten med os

usynlige stemmebånd
bandt jorden sammen

vi satte neglene i
blødende blade
lagde bogstaver
i fostervand

gjorde dem afhængige af hinanden
gjorde dem talløse

i syv nætter rugede vi
så kom ordene
fødtes og blev mangfoldiggjorte

som gul snerre og brandbæger
rosenrod og bidende stenurt
som smørblomst og mælkebøtte

boblerne steg op
til gennemsigtige lyspartikler
klistrede til solen

gul er et ord
ingen farve

med syv segl lugede vi
vi flettede hinandens fingre
lagde ordene på tungerne
stemmerne en cello
i vinden

vinden blæste i syv basuner
som trompetblomster
som snerler
og støvbesatte fnug

vinden blev hvid
luften blå og dagen gul

vi arbejdede i mulden
trådte den flad
jorden drejede
til andre end os

natten blev blå
lyset gult og jorden hvid

tonstunge toner
klingede og boblerne
faldt
faldt
blandt åbne munde
gabende tunge

ordene kom i kor

som cikorie og akeleje
rosenrod og røllike

som kløver og kvan
mælkebøtte og mjødurt

som bidende stenurt
og gul snerre

som smørblomst, ærenpris,
brandbæger og forglemmigej

som jakobssstigen og blåklokkerne
og alle tårnene der styrtede i grus

gruset tog dem til sig
sandet og mulden med

ved vejen plukkede vi
atter steg boblerne
bristede

ordene klistrede
tungeslaskende
til læberne

holdt sammen af spyt
væskede de
piblede frem under huden
sprang ud af kroppen

vi sagde ordene

blå er himlens farve
gul er solen
hvid papiret
vi skriver på

med ord blev verden til
med ord forgår den

som cikorie
mjødurt og mælkebøtte