Bidrag

Freja Rothmann-Pallesen: 7 digte

digt om mest af alt at være dreng i stockholm

jeg er på arbejde i stockholm
men også lidt på ferie
fordi morgenmadsbuffet og minigym
fordi jeg læser bøger i en seng der er redt
og ser planet earth og cartoon network på svensk
mest af alt er jeg dreng i stockholm
selvom jeg bærer et pigenavn
så ved de på hotellet jeg er dreng
for jeg bestiller havregrød og bacon
iført hoodie og boxershorts
ville man aldrig gøre som pige
fordi kød er noget skamfuldt ligesom sex
men nu er jeg boy
får taget billeder med bar overkrop på set
skjorte og kæder om halsen
mit bryst er fladt som en drengs
tror min far har større bryster end mig
selvom hans bryst er som den bule man får på skinnebenet
når man falder fuld på cykel
de spørger om det er cool
jeg svarer nærmest fornærmet
selvfølgelig
fordi jeg er boy
drenge elsker at vise deres overkrop ved du
det er ik fordi jeg er tørstig jeg henter vand
men for at gå gennem makeup til køkkenet
fordi jeg er boy
og det kan boys godt lide
alternativ titel:
boy’s don’t cry (especially not in sweden)

 
 
 
 

bilerne kigger på mig og siger du er smuk som du er

bilerne kigger på mig og siger du er smuk som du er
ser mig selv udefra som et stationært kamera på en togperron
du ligner en dreng
siger m
da jeg står ved havnekanten iført badeshorts
og bar torso
min overkrop er så benet og flad
at det kunne passe
jeg tænker jeg kunne hedde charlie
får lyst til at score en pige med navlepiercing og lipgloss
der sidder længere henne ad kanten
det ville jeg gøre hvis jeg hed charlie

 
 
 
 

lugter til mine fingre og får lyst til at ryge

lugter til mine fingre
og får lyst til at ryge
plus savner dig
fordi dine fingre altid lugter af tobak
også dit tøj
egentlig ikke særlig tiltalende
eller lækkert
men savner dig alligevel

min navle bløder
fordi jeg piller for meget
det sker tit
jeg har små rifter som svier
tænker om jeg dater nogen for at finde mig selv
eller for at finde en anden
tænker om jeg dater mig selv
når du siger ting som
at jeg skal udforske min seksualitet

jeg hoster følelser op som snot
stikker en finger i halsen
tænk at kaste sine følelser op
ligesom tømmermænd
hvilken farve ville de være i toilettet
tænker på engang
jeg kastede en pink masse op
fordi jeg havde drukket noget syntetisk
breezer af en art

drømte i nat at jeg stod på en mark i tyskland et sted tæt på grænsen
det var bælgmørkt og jeg frøs
havde meldt mig til et eller andet løb
hvor man skulle løbe fra københavn og så over grænsen til et sted i tyskland
(meget langt, meget urealistisk)
det var slet ikke gennemtænkt
for pludselig er det blevet nat og jeg står dér og kan ikke løbe mere
ringer til min mor
det er vel det man gør
i sådan en situation
kan ikke huske hvad der mere skete
men jeg er glad for
at jeg drømmer igen
vil til gengæld gerne stoppe med at ryge
så jeg kan stoppe med at savne dig
selvfølgelig ikke kun derfor

T sagde drømmen havde noget med mit datingliv at gøre
men det var ikke en dårlig ting
du skal bare give den gas, havde hun sagt
udforske dig selv
og så var det jeg tænkte
om jeg dater mig selv
det ville på sin vis være nemmere

jeg står og venter på bussen
manden ved siden af mig siger
at jeg er blå udenpå og lilla indeni
nå
okay
er det eneste jeg kan svare

 
 
 
 

du siger jeg er vanilla

du siger jeg er vanilla
din mave er hvid som massen i en kindersnit
du har en lille delle
som jeg tror du er glad for
men ellers er armene tynde
tyndere end mine
hvilket jeg ik kan lide
jeg føler mig stor og bred
ik særlig sexet
du sidder bag på min cykel
du cykler kun når du er på speed siger du
jeg kan have din talje mellem mine fingre
nærmest skrøbelig
får lyst til at bære din krop
ned til metroen ned og handle osv

drømmer jeg har dybe rifter
kløfter på min ryg og bryst
jeg kan se ind til knoglerne
men det bløder ik

 
 
 
 

tekst om din krop

din krop går i stykker siger du
hænderne ryster
fødder falder over sig selv
du ringer om natten
miv vrikkede om
to gange
jeg svarer du skulle have taget med mig hjem
selvom du nok ville have faldet alligevel
ringer om morgnen
du har drømt noget med spaghetti og en masse rum
(spaghetti tyk som måske kvælerslange snor sig gennem lejlighed)
har stadig din instant kartoffelmos
liggende i min vindueskarm
kan lide at den er der
selvom det ik er særlig lækkert
det samme som lugten af røg i dit tøj

 
 
 
 

messenger

messengerbesked modtaget 23.15
hvad skal du lave imorgen
udover ik at være ked af det?
messengerbesked sendt 12.22
forbereder mig på at ringe
ved ikke om jeg enten skal synge omkvædet af toxic
eller sige jeg har fået følelser for en anden og den anden er mig selv
messengerbesked sendt 12.33
grædeemoji grædeemoji grædeemoji
grædeemoji grædeemoji grædeemoji grædeemoji
grædeemoji grædeemoji grædeemoji grædeemoji grædeemoji
grædeemoji grædeemoji grædeemoji grædeemoji grædeemoji
grædeemoji grædeemoji
grædeemoji grædeemoji grædeemoji

 
 
 
 

koreansk porno sugarmama

i din lejlighed; en tordenvejrsagtig stemning
hvor ubehaget lægger sig som sved på kroppen
kroppen føles malplaceret her
noget man ligesom skal forholde sig til på en negativ måde
fx som metrobøder eller vejarbejde
du ligger i sofaen og ryger dine sidste cigaretter
du har ik råd til flere og det er ikke fordi priserne er steget
der er tre muligheder siger du
koreansk porno
sugarmama
sælge stoffer
og det bliver nok den sidste
jeg forstiller mig selv som pusherfrau i din lejlighed
sidde og drikke kaffe i din læder lænestol
med en dyr taske i skødet
ikke fordi jeg kan lide dyre tasker
men fordi jeg kunne forstille mig du ville kunne lide at give dem
hvis ik du var broke
koreansk porno spørger jeg
mange penge svarer du
plus en kontrakt
om at det kun bliver vist i korea
win win situation
forstiller mig dine hænder på en andens krop
på en computerskærm i et 3 kvm kælderværelse i korea
madindpakning på gulvet fra syntetisk slik
(farverig indpakning, står noget på koreansk, e-nummeragtigt design)
rummet kun oplyst af skærmen
du vender øjne
når jeg siger ting som
at du kunne søge et normalt job
får lyst til at folde mig selv sammen
så jeg til sidst er så lille
at jeg kan glide ned i lænestolens revne blandt krummer og tobak
jeg forstår det ik
måske fordi jeg ik har fx tragic backstory
du har ikke rørt mig endnu
og det er også ok
der er kun en løsning siger du
da vi ligger i ske og ser 8. afsnit af en serie jeg ikke kan følge med i

 
 
 

Rebekka Boyding: To digte

Jeg drømmer om at finde et barn, der er blevet væk

Det var da jeg bandt mine sko i går, at jeg fandt ud af det
Hvad jeg drømmer om
Det var da jeg sad på hug for at binde mine sko
Sådan som jeg har lært, at man sidder på hug, når man binder sine sko
Sådan som alle dem, der har bundet mine sko har siddet på hug overfor mig
Det var der
I går
At det blev helt tydeligt

Der skal være mange mennesker
Alle ansigter er ét ansigt
De ér forskellige, men man kan bare ikke skille dem fra hinanden
Selv ikke et kendt ansigt
Så mange er der
Og på et sted, der på en eller anden måde er midten
Skal der stå et barn, der er blevet væk
Barnet skal græde
Der er ingen, der ser det
Det er kun mig, der ser barnet
Jeg stopper
Sætter mig på hug foran barnet
Barnet stopper
Med at græde
Ikke, fordi jeg nu er der
Eller jo
Men ikke, fordi, der ikke er mere at græde over
Men fordi barnet nu er for bange til at græde

Men jeg siger hej mit barn
Er du væk mit barn
Siger jeg
Vi kigger på hinanden
Ikke ansigter, men bare fødder omkring os
Jeg siger
Jeg skal nok blive her
Til du ikke er væk mere
Det er det, jeg kan
Den voksne
Du er allerede lidt mindre væk, end du var lige før
For nu er jeg her
Skal jeg sige
Nu er jeg her

Og jeg ved ikke, om mine fregner skal forsvinde
Men i hvert fald dukker de op på barnets lille hvide næse
På de røde kinder

Jeg tør ikke røre barnet
Men jeg skal sige
Skal jeg holde din hånd
Og barnet skal ikke svare
Men barnet skal tage et skridt mod mig
Barnet skal knuge kroppen ind mod mit bryst

Og som da jeg var barn, sørger jeg for, vi trækker vejret i takt
Og når vi alligevel deler åndedrattet, skal det også føles rigtigt at røre ved barnet
Tage fat om det
Min venstre hånd om det let svedige baghoved
Den anden forsigtigt på ryggen
Og alting skal føles så småt
Vejrtrækningen
Skuldrebladene
Rygsøjlen
Og det at det føles så småt, skal få mig til at knuge
Barnet skal tættere på
Vi deler alt
Vores fregner
Vores luft
Vores hud

Og så skal jeg få øje på det
Den som barnet er væk fra
At den som barnet er væk fra, bare står der
Ligeglad

Men det skal ikke være en fremmed, der står der
Det skal være mig selv
En anden
Ældre
Men mig selv

Og jeg står der bare
Ligeglad
Og jeg vil ikke aflevere barnet til en, der er ligeglad
Jeg kan ikke aflevere mine fregner, til en, der er ligeglad

Og så skal det være mig, der græder
Mig der sidder i midten af verden og græder
Med et barn, der er blevet væk

Det er det, der skal ske
Det er helt tydeligt nu
Det er det, jeg drømmer om

 
 
 
 

6 små tegn på, han er ved at blive forelsket i dig

Googler: hvordan ved man, om man er forelsket i en mand på 48, der har tre børn og stadig er sammen med deres mor?

Hvilket selvfølgelig er både alt for præcist og desperat for søgningens algoritmer.
Jeg har bare fået så svært ved at finde ud af, hvad der er min hud, der sitrer, og hvad der er hans sæd, der stadig løber langs mit inderlår, mens hans kæreste synger fødselsdagssang for ham derhjemme.

Googler i stedet: hvordan ved man, om en mand på 48, der har tre børn og stadig er sammen med deres mor, er forelsket i en?

6 små tegn på, han er ved at blive forelsket i dig:
Han skriver hele tiden
Han lader dig ikke vente ved telefonen
Han presser på for at ses
Han viser dig frem for sine venner
Han laver mad til dig
Han lægger planer for fremtiden med dig

Googler nu: Men hvordan ved man om en mand på 48, der har tre børn, stadig er sammen med deres mor og derfor bliver nødt til at holde jeres forhold hemmeligt og fri for fremtidsplaner er forelsket i en?

6 små tegn på, han er ved at blive forelsket i dig:
Han skriver hele tiden
Han lader dig ikke vente ved telefonen
Han presser på for at ses
Han viser dig frem for sine venner
Han laver mad til dig
Han lægger planer for fremtiden med dig

I stedet burde jeg nok bare gå tilbage
til at overveje
hvem jeg kan kneppe for at få ham væk
Eller hvem jeg kan kneppe, når han er væk
Men det er svært
at overbevise en om at komme med hjem, når man stadig går rundt med en andens hånd om nakken
og på et tidspunkt ved jeg, det bliver halsen
Når han siger: VI. SES. ESTHER. på den der måde, der fortæller mig, at han er i stand til at forlade
alle følelser totalt, eller måske bare i det hele taget ikke er i stand til at føle noget, kan jeg jo godt høre, hvordan det på et eller andet tidspunkt uden varsel bliver til:
FARVEL. ESTHER.
eller
DET. HAR. VÆRET. HYGGELIGT. ESTHER
HAV. ET. GODT. LIV. ESTHER

Og det er jo det, der får mig til at scrolle ned over mine mandlige kontakter
Igen og igen
Frygten for, det ikke kan blive et godt liv
At hans læber bare sidder der i mit øre og det eneste, jeg er i stand til at sige, mens jeg tvungent stønner over en andens ligegyldige pik er:
THOMAS

 
 
 

Katarina Lewkovitch: Antonio Bernadett

“Jeg præsenterer mig denne formiddag i spahotellets lobby som hverdagsprofet af Guds nåde. Ja, mit borgerlige navn er Antonio Bernadett, født i kvindekrop med metusalemsyndrom, og gennemgået køns og mentalskifte efter mangeårig medicinsk behandling både i og udenfor det etablerede sundhedssystem. Med dette foredrag, eller nærmere oplæg, som en del af teambuilding for souschefer i europæiske zoologiske haver, håber jeg at kunne medvirke til at forståeliggøre årsager og langtidsvirkninger af psykisk syge transkønnedes voldskriminalitet.

Jeg understreger, at der intet er at forsvare. Og at jeg til fulde er på ofrenes side. Men da direkte konfrontation mellem gerningsmand/kvinde og offer har set sig meningsløs på grund af risiko for en eskalering af voldshandlingerne fra begges side, vil jeg være med til at belyse problemet ved dialog.

I al ydmyghed vil jeg påstå at have momenter af klarsyn. Forstået på den måde at jeg umiddelbart inden et voldeligt vredesudbrud mod en sagesløs person på forunderlig vis modtager beskeder. Disse er gemt i komplekse farvemønstre på indersiden af øjenlågene og kan kun ses og tydes af mig. Ofte er disse beskeder af afgørende betydning for verdensfreden og kan have forbindelse til asiatiske diktaturers hemmelige bøddelkorps. Det viser sig nemlig i nogle tilfælde, at personer der befinder sig i den elektriske stol umiddelbart før dødens indtræffen, via de elektriske kabler, står i direkte kontakt med undertegnede. Jeg har således mulighed for at gå ind i denne persons tankeverden og påvirke både centeret for anger og samvittighed, centeret for skyld og bevidsthed og centeret for åndelig genfødsel og reception af nye moralsystemer.

Forestil Dem en voldspsykopat. Hun har bind for øjnene. Sidder fastspændt i den elektriske stol. Bag glasruden sidder pårørende til offeret i flere rækker. Nogle holder lommetørklæder op foran øjnene. Andre sidder stive med knyttede hænder i skødet og svedige overlæber. En intens stemning af adrenalin, vrede og tilbageholdt energi. På et gunstigt tidspunkt, ingen kan vide præcis hvornår, kan jeg spontant få en meddelelse på mit øjenlåg. Tegnene på dette viser sig ofte som en prikken i hovedbunden og en let kildren i næsetippen. Jeg lukker herefter øjnene, og frem springer billeder med fotografisk præcision af både den eksekverende bøddel og det dødsdømte offers indre verden.

Det er her, jeg nu kan gå ind og gøre min magt gældende. Jeg kan med en kirurgs præcision sætte små impulser i gang i bøddelen, der resulterer i et øjebliks tøven i det afgørende øjeblik. Pludselige og for personerne helt ukendte tanker af moralsk karakter spreder sig nu i sindet hos den ellers nådesløse, ja lad os bare sige afstumpede dræbermaskine. Disse tankestrenge rækker i deres vibreren nu ud over bødlens mentale grænse og flytter sig umærkeligt over i den dødsdømtes hjerne, hvor den også her skaber nyt tankestof af overraskende opbyggelig karakter.

Imellem de to mennesker opstår der nu en ordløs udveksling. Hvad der helt nøjagtigt foregår har jeg desværre ingen præcis viden om. Men der skabes en interaktion, som omhandler bevidsthed om skyld, tanker om anger, impulser af religiøs karakter, samt en uforklarlig tendens til paranormale tilstande såsom evner for bilokalitet, altså evnen til at befinde sig på flere steder samtidigt, samt fænomenet elevation, en tilstand, hvor objektet løftes og på uforklarlig vis trodser tyngdekraften og letter fra jorden.

Jeg understreger, at jeg naturligvis ingen andel eller ære har for disse fænomener. Jeg er vel at betragte som medium eller kanal for paranormale kræfter. Men da jeg første gang opdagede disse evner, følte jeg straks en forpligtelse til at gøre verden til et bedre sted at være i. I al beskedenhed selvfølgelig.

Og når jeg nu denne formiddag står og ser ud over forsamlingen her, jer, mine damer og herrer, så føler jeg trang til at sige, at også I kan drage nytte af disse erfaringer. Ja, mulighederne er næsten uendelige. Forestil jer konflikter mellem flamingoer. Mobbesituationer mellem pingviner. Eller voldtægtsangreb blandt løver. Efter kaffen vil jeg at vi inddeler os i grupper og arbejder med en lille øvelse. I skal ikke være nervøse. I kan meget mere end I tror. Selvom jeg trods mit udseende kun er treogtredive år, har jeg udrettet mirakler. Og I kan gøre det samme. Hvem af jer vil ikke være stolte over at fremvise netop jeres dyrepark, hvor der hersker en paradisisk fred? Hvor lammet ligger ved tigeren, hvor sommerfuglen hviler på leopardens tunge?

Efter pausen finder I hver en stol og placerer den overfor hinanden, to og to. Der vil ligge sorte øjenbind til jer, som I skal tage på. Mellem jer har jeg placeret et lille bord, hvorpå der ligger et par genstande. To kabler. En strømpistol. Et papegøjenæb. En issyl og en skalpel. Og så har I sikkert allerede regnet ud, at én skal spille offer og én skal spille bøddel. Men tag noget kaffe og kage, så ses vi om – skal vi sige et kvarter?”

 
 

Anne Vestberg: Fremmed fugl og Beviser

Fremmed fugl

Fuglen har et hoved som et jagerfly og et relativt stort næb. Farverne er strålende gule, røde, orange og lidt blåt prikket med grønt på vingerne. Der er ingen brise, der fanger fjerene. Øjet er sort og stirrer fast, og fødderne tripper ikke. Ingen ryk med hovedet.

Den er tegnet. Det er stregerne, der gør arbejdet. Det er dem, der har sagt til hinanden, hvor de skal ligge og tegne et terræn over en fugl. De har sagt tænk som en fugl, tænk på reden, på ungerne. Tænk på al den sult, tænk at blive skubbet ud, hvordan det føles. Gå der på jorden kun iført dun.

Der er streger, der slår buer og prædiker om det store rum med al den luft, om kroppen der letter og sindet, der vælter sig i lys, hvis bare man tror. Du skal tro på det. Gør det, gør det nu. Der er tykke streger, der bliver konger, fordi de andre streger var optaget af tanken om fuglen og ikke så, hvad der foregik omkring dem. Der er diplomatiske streger, der ikke har sagt noget til nogen men hørt og set det hele.

Alle udsagn er bøjelige. Fuglen kom hjem, der er to unger tilbage, og alle skal dø en dag. Der er streger, der knap nok er streger, mere prikker, men de er nødvendige. De skaber forandring og afbryder et herredømme eller ensformigheden, så nye streger kan løbe anderledes. Så er der de skjulte streger, det er dem, der betyder noget, for de holder de andre oppe. De er underlaget og strukturen, de andre kan leve sammen på. Alle siger, de har regnet det ud, at de kender de skjulte streger, men de siger noget forskelligt om dem. De må forhandle med hinanden hele tiden i nye formationer, og det er sådan fuglen lever. Den bevæger sig indefra.

 
 
 
 
 

Beviser

Skoene er bløde og komfortable med rågummisåler
crepegummi fordi de har størst slidstyrke og fleksibilitet
der findes ingen grænser for
hvad der opsamler sig i den gummi
kulstøv, allround støv, asfalt og lort
hår, græs, jord
sandkorn, glassplinter
mannafrø, mikroplast, en myre
kunstige øjenvipper, edderkop
cigaretfilter
voks og harpiks
en flig af ben, bid af negl, spidsen af en tandstikker
afbrækket muslingeskal
rocaille perle, øreringlås i sterlingsølv
grannål, træsplint, hørfrø, vindrueskal
kaffegrums og flamingo
rockwool med spor af frysetørret bær
blå uld, hvidt pulver
konfetti og tape
kunstgræsgranulat og peberkorn

Skoene er gamle nok til at bære originalt materiale
tyggegummi og nylon
to af de største opfindelser i det 20. århundrede
samme plastiske overflade
uden krop
ingenting nedenunder eller indeni
det er muligt at tage billeder af materialerne
forstørre, indramme og hænge dem op
gå fra billede til billede
gå ind i substansen
forstå historien som en fremlægning af beviser
uden det åndelige, teoretiske og politiske
uden misforståelser eller fejlfortolkninger
ævl og kævl
kun materiale
og aftrykket det har sat

 
 
 

Jaan Henrik Grønvald Jensen: Tre tekster

der havde været nogle dage sidst i oktober
med nattefrost.  nu var det omkring 5º igen
frost sank i overfladejord, smattede det hele
luften var våd, tung.  til at skære i.  sur

ålene kom ind på en eftermiddag med god sol
hyttefadet lå og skvulpede og gjorde nytte
og Jan halede slangerne op med teleskopnet
og over i kasser.  Rasmus sorterede med
store næver  små til at stege  store til ryge

afslimede i salmiakspiritus.  de var døde
uden at vide af det.  gift sivede langsomt
                                                                    ind

det var godt at høre Jan joke igen.  gen-
oplivet af at være i sit element om det så
var på lånt tid det var til at overse, glemme
fortrænge.  folk står længe for at afregne

var svært  at forestille sig far og søn rode
med andet.  Krible i dem i kvoteløse måneder

 
 
 
 
 

en aften bakkede han ind med et gammelt oliefyr
i traileren og sagde det var til når de skulle
på ferie, men i virkeligheden var det mere
til hvis han skulle på sygehuset igen og ligge

men det sagde han ikke.  sagde ikke Lene ikke
skulle rode med brænde.  bare han havde klunset det
på genbrugspladsen.  det havde han tit held til fordi
han var som han var, ikke lige til, og kendte gud
og hver mand.  det kunne stå og suge fra en dunk
petroleum.
                       de rodede med fjernvarme i byen
gravede indkørslerne op, lagde nye, gode rør
og nu var maskinerne der.  Om  det  var  noget for ham
stod en fyr med slips og hjelm og spurgte.  Ikke endnu

det var som det var med det brændefyr.  det sled sgu godt
på ham.  hver dag ud i Løjet skov og lave brænde
det holdt ham også i live, skoven, at have noget
at rive i.  Finde en hermelin kørt ned på vej
                                                                    hjem

 
 
 
 
 

sted mellem Skodsebølle og Glukse strømstation
er en landsby sunket i jorden.  i gadekæret
luder sivene over et dyreskelet.   i blæst
driver spøgelserne afsted, cirkler, prøver døre
leder efter deres huse hvor de lukker dig ind
sætter vand over til kaffe
                                                             det er som at være
hos lille Nora i et isslot     men  også  vide
det bare er mit smadrede,  mosgrå drivhus.  sådan
er det at se ind her.  hey  slå dig ned et øjeblik
foran det forsvundnes kakkelovn og slubr.  vær
ydmyg. tag imod det.  at se ind her er at se
                                                                               ud
 
 
 

Hanne Dion Famoye: Fire digte

Kærlighed

Der er ligesom
ikke rigtig nogen
der kan konkurrere med
den første kærlighed.
Hun sov i sin seng
mens jeg lå og kiggede
på lyset fra bilerne
der blev kastet
rundt i værelset.
Jeg er enormt træt,
ordvekslingen går
langsomt.
Jeg har ikke sovet så godt
i nat.
Det er altid lidt
underligt for mig,
at vågne op i
et fremmed menneskes lejlighed.
Den første jeg scorer
efter jeg er flyttet
til København,
hedder Anna
og er to år yngre
end mig.
 
 
 
 
Techno-imperialism

Vi importerede keitai culture
fra Japan omkring 2000
Jeg var 10 da jeg fik min
første iphone.
I Japan blev
de bærbare telefonenheder
koblet til internettet
cirka fire år før
i resten af verden.
Jackie Chans datter
Etta Ng sprang ud på instagram.
Jeg er på en date
med en fra Tinder.
Jeg har aldrig været i Japan.
Men jeg kan godt lide
manga-porno,
fortæller jeg hende,
det får hende til at grine.
Hun er fra Tokyo.
Vi hænger ud i PoHo
og kigger på Etta Ng og Andi Autumns
bryllupsbilleder
og taler om
teknologi og SoMe.
Hun er nok lidt mere
vennemateriale.
Jeg har ikke snakket
med Jessica
i fire måneder.
Hun havde en hat med
hortensia bundet
på kvasten.
Vi havde stjålet blomster
i en park,
inden vi tog
til dimensionsceremonien.

Natural and sexual selection: the sexual preference of peahens determines the color characteristics, size and shape of the peacock’s tail (Lesbian Bar, 2019)

Lysreklamernes genspejling
i skyskraberne.
Somme tider tænker
jeg på vinden
der bevæger sig rundt
om hjørnerne deroppe.
Bartenderen på L’Paradis
minder mig lidt om
Jane Birkin
udover hun siden sidst har fået
klippet sit hår i
The Dapper.
Jeg bestiller en G&T
og kigger på de andre gæster i spejlet.
The Pompadour,
Short Chopped Head Style,
Blonde Pixie Cut.
Nu træder der en
Androgenous Aesthetic,
Fashion Icon Status lebbe
ind på L’Paradis.
Har ikke set hende før.
Hun kommer over
og bestiller
en Dark n’ Stormy.
Det næste tidsrum
er ikke så interessant,
så jeg rejser i tid
til vi er på hendes
værelse på 28. etage,
og jeg lyner hendes sølvlynlås
op med mine tænder.
Af en eller anden grund
er det smukkeste
i situationen
nogle juveler der ligner ribs,
og en armbåndsring
med blomstermotiver,
hun har ladet ligge
på sit natbord,
efter hun tog dem
og sin silke-top af.
Det sorte/sølv trommesæt i hjørnet
gør heller ikke noget dårligt
for indretningen
eller for mit sexdrive
Hendes forældre er meget rige,
hun er ikke særlig meget
ældre end mig,
et år eller to.
Der sker altid noget med mig,
når jeg bliver penetreret.
Det er som om detaljerne
står tydeligere frem.
Jeg kan kigge på
objekter og bygningerne
ud ad vinduet, og det er som om
de er tegnet
tydeligere mod himlen
og den baggrund
de er installeret op ad.
Bækkenstativerne glimter sølv
imod den hvide bagvæg.
Der ligger to analog-kameraer
på sofabordet på værelset,
som jeg tvivler på virker.
Bladene er ikke
af plastik
– det er vidst nok efeu eller ahorn,
nok nærmere ahorn.
Deres skygger
på væggen
ser rigtig tjekkede ud.
Efter vi har bollet
lægger jeg mest mærke
til hendes øjenlåg
og -vipper,
når hun kigger ned.
Et mørkt område
under begge øjne,
og hendes hår, der
hænger ned
foran øjenbrynet,
dufter af shampoo.
Jeg læser ret meget Anno for tiden.
Close to the River.
Det handler om
stjernernes hukommelse
og meget andet.
Noget med rødder
der vokser rundt om hjertet.

Byens Koreografi

Jeg går rigtig tit
ned på en café,
fordi jeg har brug for
at være alene
og sidde med min computer.
Kigge på bilerne
og en pige
der tager billeder
på sin mobiltelefon,
en mand med måne
og en plastikpose
med frokost,
en forretningsmand
der stiger ind
i en taxa.
75 kvadratmeter
i det dyre område
koster 42K Hong Kong $,
leveomkostningerne er 11%
højere end i
U.S.A,
fodgængerfeltet er tomt.
Nu står der to rækker
af mennesker
parat til at flette sig ind i hinanden,
når signalet skifter til grønt.
Jeg ser det hele lidt
oppefra i en 45 graders vinkel,
nogle går med kaffe latte to go
på denne årstid
bærer cirka en
tredjedel af menneskene
i bybilledet masker,
for at undgå at smitte andre
med luftbårne vira.
Det er en helt naturlig del
af den kulturelle dress-code.
Grevinde Alexandra opfører sig
ret atypisk
i forhold til hun har
været i kongehuset,
det er også atypisk
for kongehuset
at have en skilsmisse.
Hun virker som en ret vild person,
hun er både
forretningskvinde
og lærte dansk helt vildt hurtigt,
hun har lavet
et pop-hit
her sidste år.
Der bliver nok skævet lidt
til den måde hun agerer
i medierne
internt i kongehuset
mener kongehuseksperter
hendes popsang hedder
‘wash me away’
Nu går der
en stilet kvinde
med krydsede arme,
beige nederdel
og matchende højhælede sko
over zebra-striberne.
Jeg skal snart flytte til København