Bidrag

Victor Warrer – fire digte

Gossypium hirsutu
arkæologiske fund daterer
den tidligste dyrkning af planten til
Tehuacan Valley i Mexico
3.500 år før vor tidsregning.
Bare en enkelt
Industrial revolution senere
og
din trøje
din duft
100% cotton.
Et cigaretetui med skudhul
er til salg for 7000 dollars på eBay
etuiet reddede en britisk soldats liv under d-dag
han havde etuiet i inderlommen
lige ved hjertet, hvor historien prøvede at stemple ham.
Det mørke krater i sterlingsølvet,
skal vi kalde det en kvittering?
bare for at prøve at begribe
livet handler om millimeter.
Selvom skovene brænder
i klodefeber
tror jeg på at de kommende
også vil grave efter fortiden.
Når de kommende graver os op
håber jeg at
vi har blandet knogler
håber jeg at
vi sælges på eBay
og forsvinder i posten
på vej til den der tør
at lægge sine fingre
på vores syngende biologi.





Jeg samler på sprogene. Du lagde mit hjerte, det slimede, bankende organ, i et glas med humle.
Den slags glas med skruelåg, og du tog det med til Seltjarnarnes. For at sylte det?
Jeg samler på dine sprog. Kun enkelte lyde fra den tunge, du har ladet sive ind i mine drømme,
genkender jeg. Jeg lægger lydene, jeg lægger bevægelserne, det hele
som puslespil.
Vi er tektoniske plader, du og jeg
jordskælv, vulkan
alt det der skal dø.
Vi googler How to save the planet
vi googler How to love
vi googler How to make money fast
How to make easy money.





Are you fairy girl croquette aesthetic?
are you Y2K aesthetic?
are you punk aesthetic?

Online, du skriver at Kanye er genial

hvorfor fuck snakker alle om Kanye?

jeg går ud for at ryge og den ild gør os syge

tænk hvis vi aldrig havde fundet den

tjærestof benzen hydrasin nitrosamin

vi er pattedyr minder du mig om

jeg griner, vi kunne tage i solaire

se os

børn af sol og vand

du prikker fingeren i mit bryst og jeg buler

kasinohjerte, kalder du mig

Irl plukker jeg din hud og stiller den i vaser.





Blomster springer ud på antarktis
de kalder det begyndelsen på enden
kysset, og så
skønhedspletten på dit bryst
vandets omfavnelse af stenene og,
jordets korn.
Der er intet alfabet som kan arrangeres
til et sprog for disse lyde
når vi.

Kvinde i mit liv, rose i min mund
klichéerne flød i det blod vi spildte
da vi skar os på bjergenes horisonter
vi tog videoer af fårene der græssede
og lovede hinanden at samle kontinenterne
som de flydende legoklodser de er
vi var ligeglade, vi var fandme søde.

Du, Cladonia Glacialis
jeg siger:
det eneste jeg vil danse til er
lyden af dig der ruller gardiner op!
jeg vil mærke deres rytmer
dagens udstrakte hænder

I can feel my mind / slowly fading with the smell of her perfume / and when she’s dancing / oh damn, mm-mm.

Nanna Gram – It is because I dove into the abyss that I am beginning to love the abyss I am made of

 

 

༺♡༻

 


Anemonerne skød op i dagevis og kildede mellem vores tæer, lyset fandtes atter igen. Manden fra bøgeskoven var smuk som en forårsfatale og høj som et træ. Hans hud var dækket af jordbærrøde plamager og en stjernehimmel af leverpletter, på toppen af hans hoved lå tre hvide æg i en rede af hår: tre nye sangere, vi sammen måtte passe på. Månerne blev grønne og panderne gned mod hinanden, beundringen hvæsede med så stor en kraft, at alle himmellegemer måtte æde sig selv. Han sugede mig ind med sin løvsuger – og så lå jeg bare der, hele foråret, i en luftfattig beholder fuld af støv og visne blade, og tænkte på ham.

 

 

༺♡༻

 


Den skotskternede skumgummimadras rokkede med båden. Manden fra mosen tog sin penis ud. Den var lang som en blækspruttearm og lys som et kalkbrud. Glansen var blævrende, lige til at klaske på, urinvejsåbningen formet i et o, hivende efter vejret som munden på en blobfisk. Nej, der var ikke tale om, at det monstrum skulle ind i min organzapolstrede kødhule, så da jeg gik ud på badeværelset for at ”pudre min næse”, fandt jeg nødøksen frem under vasken. Jeg kappede størstedelen af monstrummet af, polerede den nye spids med en neglefil, jeg havde i håndtasken, så den blev glat og svampeformet, og smurte skeden glidestærk med blodet. Så gik vi i gang. Ja det var cirka sådan, det gik til, da jeg blev gravid med de tre van(d)skabte.


 

༺♡༻

 


De blå vinde jagede himmelgardinet bort og alle verdens iskrystaller begyndte at glimte i solen. Manden fra isbræen stak sin tommeltot ind i min navle, så frosten skød vej gennem tarmkanalen og lagde sig som en broderet rimkrans omkring røvhullet. Det sitrede og bed i det rynkede skind, rusens savl dryppede fra min mundvige og landede på hans arm – hver dråbe smeltede ned i den blege hud og efterlod dybe, dueblå sår. Jeg lod mig rive med, stak min spidse tunge ned i sårene, kørte den rundt i grådige cirkler og så op på ham med mine bedste pornoøjne. Manden fra isbræen hylede som en polarræv, hans snebefængte ånde strejfede mine øjeæbler og alt blev kridhvidt. I månedsvis var jeg blændet af begæret, indtil iskrystallerne en dag smeltede og tårerne vældede ned ad mine kinder.

 


༺♡༻

 


Aftensolen glødede, hver en sten rødmede, mågerne skreg og samlede sig om skarvet. Manden fra klippehulen var hårløs og herkulisk. Hver morgen polerede han sin statuariske torso med en diamantsliber og bredte sig ud foran solen, så dens stråler kunne trænge helt ind i skindet. I skumringen lyste den fluorescerende krop op som en ledestjerne, alle fugle, alle kryb fulgte efter – ligeså gjorde jeg. Fra skarv til skarv vandrede vi hele natten, et kilometerlangt optog af alt kriblende, møvende, flyvende, levende i dette golde landskab, med manden fra klippehulen forrest og jeg allerbagerst. Jeg vidste, at han ville dræbe mig, når solen stod op, alligevel blev jeg ved med at gå, nærmere og nærmere min egen afgrund.



MORTEN WALTHER RASMUSSEN – NOTER OM LYS OG SORG

lidt før Kongensbro
tegner rød glentes glid
et øje i himlen
men ser os ikke

strør nonchalant
sit åsyn ud
over himmelmarker fra vinger
og kløftet hale

*

vi driver med vandet
i en retning ud af tiden
Gudenåen netop
har åbnet i dag

jeg redder med padlen
den blå mosaikguldsmed
ud af vandet
op i frelsende sol

*

senere bare
ligge i græsset og være
lidt træt og lidt
tungere end trækket fra jorden

akkurat forsvinde
ned i græsset og ind
i jorden i ingenting og
altets summende cirkulation

*

alt det
der skal siges og ske
bor endnu kun
i langsomme bevægelser

vi lokker det ud på din håndryg
ved at drømme
højt og flot på
nye og fundamentale rystelser

***

vi lagde rutineret
vores sultne mønstre ivrigtblidt
i mørket på strandens isblomster
som at ligge på chips

konstruerede omhyggeligt
sol efter sol
af kroppe i hidsigt
knasende glødemørke

*

ordløst sammenslynget
med en kraft uden for os
foldede vi mørket
i en konvolut

foldede vi
et smykke af bevægelser
i langsomhed
af en anden verden

*

sendte vi uvidende
alt frem i tid
til de kommende menneske
vintre

bevægelser og breve
med svimlende støv
i let lys til
de tungeste år

*

søvndysset sidst
i august med svimlende
tankerækker i stille
stormløb mod verdens kant

lå vi på sofaen
i tid i rum i lys
og trak vejret
som det bare var men ud af alting

Frida Pihl

skelettet
er for bredt
over hofterne















jeg putter
en finger
munden






et revelsben
med en lakeret negl 















jeg er en skarp flint

i mors knugede hånd













mor 

vil du sige til mig 

skat 

du er den smukkeste 


please 


vil du mene det
















hvis jeg ikke var 

så træt havde 

jeg gjort noget 

drastisk
















jeg kunne blive 

så smal 

som en bændelorm 

flytte ind 

i søsters krop 

og være lykkelig















min tunge 

en lort 

i min mund 



jeg ved 

den stinker
















jeg har lyst til at skrige 


har jeg










jeg tæller

mine ribben

de er hårdere

end får










lillebitte

på lagenet

som et digt

på en side














jeg kunne

lægge mig




på græsset

på kirkegården



cherry on top







en lagkage

af lig











jeg siger

til mor



jeg har det fint



blink 

blink







mors hjerte


kan jeg

holde det



ud


At spinne sommer – Johannes Nørlov

Sprog forlader mig, som cikader


at sidde ved havbrus under tørre grene
dit smil, søster, appelsinsaft ned ad hagen
sprøjtet rundt hele dagen


solskoldning, far der råber
skodder sin sidste marlboro
asken spreder sig i det azurblå vand


røde maver stirrer på os, søster
under oliventræerne vokser grønne fallossymboler
i deres rug hænder


hvilket sprog tåler barndommens sommer?


under en storm stablede vinflaskerne sig op
henne i hjørnet, hvor du sad og tegnede, søster
hans og mors øjne stødte i hinanden
luften omkring bordet var elektrisk
vi forstod at flaskerne var et bjerg
som vi stod overfor, søster


jeg spinder, som den edderkop du bad mig slå ihjel, søster


alle sande ord er saltplettede
et med klippelandskabet vi hånd i hånd
så forsvinde fra færgens udkigsdæk
husker du det?


sproget brummede, som en motor, søster

RIKKE ARNHOLTZ – MAN

Nu er der vel ikke noget galt spørger
Chefdirigenten som har trukket en til side lige
inden korprøven i Studie To fordi han har
bemærket den senere tids vægttab nej da
forsikrer man energisk rystende på hovedet og
smutter tilbage til sin stol blandt
førstesopranerne mens han selv sætter sig på
klaverbænken ved flyglet og slår tonerne an til
stemmeopvarmning før gennemgangen af
repertoiret til den forestående julekoncert og da
alle i pausen går i samlet flok op til Radiohusets
kantine gør man sig langsom på toilettet for at
slippe for den varme kakao fra automaten er du
egentlig okay spørger Anna som man senere
følges med i bussen fra Rosenørns Allé til
Gladsaxevej du er blevet så tynd har du måske
fået anoreksi eller sådan noget selvfølgelig ikke
svarer man står af bussen og går med lange
hurtige skridt og frosne fingre gennem kulden
det sidste stykke vej hjem hvor man afventer at
lyset slukkes i soveværelset så man kan liste ud i
køkkenet for at opdatere det hjemmelavede
katalog over de produkter Moren har stående og
som hun dermed kan forventes at anvende i sin
madlavning La Campagna pasta sauce med
hvidløg treoghalvtreds kalorier og en komma
seks gram fedt per hundrede gram noterer man
i sit kladdehæfte Consar Double Concentrated
Tomato Paste toogfirs kalorier og nul komma tre
gram fedt per hundrede gram hvad i alverden
laver du spørger Moren som pludselig står ved
siden af i pyjamas biologilektier svarer man vi
har om kost og ernæring det er sent gaber
Moren og går ud på toilettet og man lister ind i
seng og sætter vækkeuret til fem tredive hvor
man snører Nike-skoene for at løbe rundt om
Emdrupparkens idrætsanlæg og tilbage igen i
vintermørket inden man tænder cykellygterne
syv tredive og træder hårdt i pedalerne op ad
bakken forbi Dyssegårdskirken ned under
Lyngbyvejen til venstre ad Bernstorffsvej videre
til Femvejen og ud ad Ordrupvej når I har vejet
jer selv og foretaget alle målinger taster I tallene
ind råber Biologilæreren ud over klassen og
man skriver nogle ekstra kilo på men
computeren meddeler stadig at man ligger langt
uden for skemaet det er altså ikke sundt med så
lavt et BMI siger læreren som kigger med på
skærmen får du nok at spise ork ja garanterer
man og får lov til at gå til pause hvor Cecilie
byder af sin slikpose og man takker nej fordi
man øh hader chocofanter og så har man
samfundsfag og man ser lærerens
mundbevægelser men kan ikke få ord som in-
fra-struk-tur og know-how til at give mening
fordi hovedet og kroppen allerede er begyndt at
snurre hvilket er for tidligt når der endnu er fem
timer tilbage af skoledagen men endelig bliver
det frokostpause og man sætter sig med Sandra
Signe og Line ved et bord i gymnasiets kantine
og roder i sin taske gud hvor åndssvagt jeg har
glemt min madpakke siger man og Line tilbyder
en spegepølsemad som man takker nej til fordi
man alligevel ikke er sulten men klokken tretten
tredive er man så svimmel at man under
gruppearbejdet hvisker til sin dansklærer at
man er blødt igennem og nok er nødt til at tage
hjem og Dansklæreren som næppe har mistanke
om at man ikke har menstrueret i over et år
ønsker god bedring og man træder pedalerne de
seks kilometer hjem til et heldigvis tomt hus
hvor man i fred kan stille sig op på vægten som
viser hundrede gram mindre end i går sølle
hundrede gram men dog hundrede gram og man
river med sitrende hænder to gulerødder og
tilsætter en halv deciliter rosiner samt en
spiseskefuld citronsaft som man grådigt
indtager og noterer i kostdagbogen.


Velkommen til Stolpegård siger en
sygeplejerske på det behandlingscenter som ens
læge har henvist til og hvor man skal bo de
næste seks uger nærmest som på en slags
højskole blot med kursister der lider af angst
tvangssymptomer personlighedsforstyrrelser og
psykiske vanskeligheder knyttet til stress og
traumer eller som bare ikke kan finde ud af det
der med maden nu kan du lige få lov til at pakke
ud siger sygeplejersken og så er der
gruppeterapi klokken ti og en time senere
sidder man på en stol i en rundkreds sammen
med to behandlere og syv andre patienter som
efter tur fortæller hvad der er sket siden sidst
jeg kom til at bruge pinden igen fortæller en ung
pige med briller det var ikke så godt Laila siger
Den Ene Behandler vi havde jo ellers lavet en
aftale ja siger Laila og snøfter men det var så
fristende vil du lige fortælle de nye hvad det er
for en pind og hvad du gør med den siger Den
Anden Behandler det er bare sådan en lang pind
forklarer Laila som jeg stikker ned i halsen til
jeg brækker mig og så kommer turen til Anja
der var nede på to angstanfald i går flot siger
behandlerne så er vi på rette vej ja siger Anja
glad og de andre patienter klapper og ønsker
tillykke og hej Lise siger Den Ene Behandler til
en kvinde med langt lyst hår og store skaldede
pletter ved tindingerne jeg har ikke spist hår i
otte dage nu hvisker Lise og behandlerne siger
at det er virkelig godt gået mens patienterne
nikker anerkendende og dejligt at se dig Pia
hvordan har du det efter udpumpningen siger
Den Anden Behandler hvortil Pia svarer at hun
nok næsten godt kan garantere at hun ikke
indtager endnu et glas kodimagnyler og så er
man den næste i rækken men kan ikke komme
på noget at fortælle fra den forgangne uge andet
end at man har forsøgt at sove fra det hele og
behandlerne vil efter al sandsynlighed erklære
en for uegnet de vil dumpe og diskvalificere den
nye på holdet som ikke engang kan finde ud af
at kaste op mage til fuser flop fiasko en
wannabe spiseforstyrret der ikke fatter
konceptet bulimi det hele er lidt svært siger
man definér hvad du mener med det hele siger
Den Ene Behandler definér hvad du mener med
svært siger Den Anden Behandler og man svarer
at man ikke ved det og at man faktisk ikke rigtig
ved noget som helst længere og behandlerne
udveksler blikke og siger lad gå for denne gang
imens man selv kryber sammen på stolen lettet
over tilsyneladende ikke at være blevet stemt
hjem lige med det samme.