Stella gnider viskelædere imod huden på sine underarme når hun keder sig.
Stella keder sig ofte, når der intet kaffe er tilbage i skabet eller når der ingen spændende tanker er tilbage i hjernen.
Når Stella gnider viskelædere imod huden på sine underarme, falder hudceller til gulvet og der ligger de indtil Stella engang vasker gulv. Hudcellerne når engang imellem at blive til nullermænd under Stellas seng.
Når Stella gnider viskelædere imod huden på sine underarme, gnider hun huden af så det begynder at bløde men aldrig så meget at blodet drypper fra armen. Bare så meget at viskelæderet bliver en smule rødt og hun kan smage på blodet, når hun sutter på armen, det smager af jern.

Jeg elsker når vi elsker, siger P til Stella. Tak, siger Stella. Du må ikke bide negle det er klamt, siger P til Stella. Okay, siger Stella. Det er jo fordi negle er ulækre, siger P. Nå, siger Stella. Altså det er ikke fordi at jeg synes dine negle er ulækre, det er mere fordi at der samler sig altid skidt under neglene og når du bidder i dine negle, så sutter du på skidtet, der sidder under dine negle, og så får du skidt i munden, og det er jo klamt, siger P. Ja, siger Stella.
Skal vi elske, siger P. Ja, siger Stella.

Stella filer sine negle ind over toiletkummen, så døde celler falder ned i toiletkummen som pulver. Pulveret har samme farve som en negl. Stella maler kaffebønner fra skabet i bønnekværnen og laver kaffe i stempelkanden fra skabet. Hun tænker spændende tanker i hjernen.

Der ligger døde celler i toiletkummen, siger P til Stella. Jeg filede negle ind over toiletkummen, siger Stella. Må jeg trække ud, siger P. Ja, siger Stella. Må jeg gerne drikke af din kaffe, siger P. Ja, det må du gerne, siger Stella.
P maler kaffebønner fra skabet i bønnekværnen og laver kaffe i stempelkanden fra skabet. Stella tænker spændende tanker i hjernen.
Hvad tænker du så på, siger P til Stella. Jeg tænker på den lille kaffebønne, du slår ihjel, når du maler kaffe i bønnekværnen, siger Stella. Men Stella, du slog også kaffebønner ihjel, da du lavede kaffe til dig selv, siger P. Ja, siger Stella.

Stella køber kaffebønner i kaffebutikken og hælder dem ned i en æske med vat som hun stiller i vindueskarmen, hvor solen skinner på dem. Stella tænker spændende tanker i hjernen. Hun vasker gulv og opløser nullermænd i syre i køkkenvasken. Hun vasker især gulvet under sin seng. Samler de største nullermænd op med hænderne og lader dem dale ned i baljen med syre.

Skal du gro dine egne kaffebønner, siger P til Stella. Nej, hvorfor skulle jeg gøre det, siger Stella. Der ligger kaffebønner i vattet i æsken i din vindueskarm, siger P. Det var da jeg puttede dem til middagslur inden middag, siger Stella. Men hvorfor puttede du dem til middagslur inden middag, siger P. De så trætte ud efter at have ligget i kaffebutikken, siger Stella. Må jeg lave kaffe, siger P. Ja, siger Stella. P maler kaffebønner fra æsken i vindueskarmen og laver kaffe i stempelkanden fra skabet. Han er kommet med en pakke under armen, som nu står i værelset.
Du må gerne åbne pakken, siger P. Den er godt nok blød, siger Stella. Det er mink, den kan holde dig varm om vinteren, siger P. Tak, siger Stella.

Kaffebønnerne sover bedre i vattet i æsken i vindueskarmen end i skabet.
Stempelkanden bliver en form for jaloux på kaffebønnerne.

Stella lægger stempelkanden i sengen og lægger dynen henover den så kun toppen af den stikker op over dynen. Godnat, siger hun og kysser minken der hænger på knagen i gangen. Stella gnider et viskelæder imod huden på sine underarme så hudceller falder til gulvet i gangen. Det begynder at bløde så viskelæderet bliver en smule rødt, og så sutter hun på armen og smager blod, og det smager af jern.

Skal jeg lave kaffe til os, siger P. Nej tak, siger Stella. Men må jeg lave kaffe til mig selv, siger P. Det må du vel godt, siger Stella. P maler kaffebønner fra æsken i vindueskarmen og laver kaffe i stempelkanden fra sengen under dynen. Har du luftet minken, siger P. Nej, siger Stella. Men hvorfor ikke, siger P. Solen har skinnet, siger Stella. Men det er jo vinter, siger P. Stella tænker spændende tanker i hjernen. Men minken havde ikke lyst, siger Stella. P stiller sig i gangen. Du plejer ikke at skulle gå endnu, siger Stella. Men det skal jeg desværre nu, siger P.