nostalgi:sommer:savn:ting

Sommeren går på hæld
vi hælder følelser på glas
det blide hav der bruser i baghaven
solen går snart ned igen
over endnu en dag
far er blevet ringet op
hans bedste ven skal dø
han hulker mens vi holder ham
min mor græder også
over sin bedste ven

tænk at have levet en hel ungdom

et rådyr springer i græsset og afbryder sorgen
fordi den er så fin
at kigge på
når den snupper blommer fra træet
bliver forbløffet over stenen i frugten
den er egentlig ligeglad med
at vi er der
men vi takker den for at komme
i det øjeblik
døden har ikke taget så mange fra mig endnu

fjordene klukker sagte
hvisker hemmeligheder til hinanden
de vil vide hvad der rører sig
mellem dem
alle de bølger af savn
glemsel

står på et ben gennem sommeren
vil gerne lukkes ind i cikorien
den dufter så sødt
af hjemve
jeg vil drikke
det derinde
mine egne tårer
til jeg er slukket

træerne står orange
mod den mørkeblå himmel
jeg kan få det til at ligne
koraller i et vuggende hav
eller almindelig guldgaffel
hvis jeg kniber øjnene sammen

der er så meget
vi kan få til at ligne noget andet
end det er

Ulla Bruhn – Som cirkler i cirkler / Som en sang i kaos

Alle cirkler mødes en dag
alle cirkler er runde
hvorfor bygger vi veje lige
og mursten firkantede
når alting kommer
af cirkler
jeg forstår ingenting
med runde øjne ser jeg mig omkring

en cykel har to hjul
biler kører på fire
rattet er rundt
karussellen følger cirklen
vi lever på karussellen
jorden er rund
vi hænger fast selv om vi står på hovedet
flyet flyver rundt
og
båden sejler rundt
gravide er runde
bolde er runde
huse er som regel firkantede
visidder i rundkreds om det runde bord
boremaskinen borer runde huller
malerier er sjældent runde
hvorfor egentlig?
er det fordi vægge er firkantede og flade
film ses på fladt lærred
gør det oplevelsen flad
hvad vej flyver lyden
flyver den rundt
eller zigzagger den
når blodet løber i kroppen
er det så en i cirkelbevægelsens
genbrug
igen
og igen
rundt som ekko
et strikketøj begynder et sted og slutter et andet
det bliver aldrig rundt
blødt
er blod blødt
rundt
cirkelformet
er hjernen
et tankeorgan
en computer
der optager næring
fra solen
har tanker cirkler
drejer de rundt om sig selv
i mønstre der ligner
blå anemoner
jeg siger ikke naturen er vild
naturen har former
vi ikke kender
endnu
måske lærer vi dem aldrig at kende
hvis vi bare lyttede
rundt
men støj fylder mere
runde bløde former dør
dyr dør
årringe
skrumper
smukke runde vanddråber fylder havet
indtil det fordamper
dør
vi
af alder
eller fordi
vi ikke levede
rundt
omsorgsfuldt
stille
stærke.
Måske er det muligt
hvem ved
hvordan
de fleste spørgsmål har flere svar
cirkler
cirkler rundt.
ender med cirkler.
genopstår vi?
Som en sang i kaos
en stilhed
midt på strøget
storbyen
damper
støvet er salt og tørt
halsen snøret sammen
hurtigløberens
uro
hjerteflimmer
står ved stoppestedet
hvad var der at se
hvad var der af tanker
et tomt lysthus
sort asfalt
fliser
lygtepæle
ærligtalt ingenting
ingenting og
alting fylder forkert
skævt
røvsyge colaflasker
slikposer
chips
pizza
jeg æder og drikker
mens tiden går
rådhusuret
slår slag
også i dag.
på den måde
ved jeg ikke
om jeg kan klare
at være
her?
på bunden på toppen
i midten
af cirklen.


byg en by
dræb en frø
eller
byg en by
og husk frøer
har brug for vand og insekter.

November 4 ever

Mit første møde med november i en tekst var i digtet året har 16 måneder af Henrik Nordbrandt. Det lyder sådan her:

Året har 16 måneder: November
december, januar, februar, marts, april
maj, juni, juli, august, september
oktober, november, november, november, november

Essensen af regnvådskold, mørk og uendelig right there. November er (helt reelt) en gråzone, hvor det ikke rigtig er varmt, men det er heller ikke rigtig koldt. Det er en slags parentes i årshjulet, skudt ind mellem sensommer og jul, og der sker ikke rigtig noget i november (udover Mortens aften – men hvem var Morten egentlig og hvorfor skal han fejres?). Dagene flyder over i hinanden og der er laaaang tid til 1. december.

Som Alex Turner synger I “Snap out of it”: forever isn’t for everyone / is forever for you?
No thanks, ikke hvis det handler om et forever i november.

Den sang er i øvrigt anbefalelsesværdig, og det er måske særlig relevant at anbefale musik til hinanden nu, for en god måde at humørregulere sig selv på er ved at lytte til musik.

Netop dette talte jeg med en ven om forleden. Vi havde sat os ned på en bar, og vi talte om, hvor udsat man er, når man er sæsonafhængig. Sommeren med lyset, den går så hurtigt, og det er så let at være udendørs. Når det er november, og incitamentet til at bevæge sig udenfor er reduceret til dagligdags gøremål (cykle til arbejde, hente mælk, hente bøger på biblioteket osv. osv.!), så tones humøret automatisk ned. Men her skal musikken redde os: min ven og jeg talte os frem til, at musik har sådan en stærk effekt på éns humør, at man i novembersituationer skal huske at lytte til det, som kan give energi. Jeg synes i hvert ikke, at der findes noget som at jazze hjem fra skole til Sweet about me af Gabriella Cimli (lyt til den!). At cykle missilhurtigt, mens Titanium brager derudaf i ørerne er heller ikke værst.

Min ven og jeg fik ikke talt om den musik, som er trist, men jeg synes også, at den er værd at nævne. Mange Gen Z’ere vil måske kende den meme med bålet og benzinen, og sådan er det netop:

man hælder noget trist musik på sit humør, det flammer op, og så har man lidt mere overskud bagefter, når det hele er brændt ned. Works like a dream.

Men ikke alting er gråt: om lidt er det noget andet, der kommer til at fylde: duften af tændstikker og appelsiner, nelliker og varm te. Det er næsten december, og solvhverv igen, hvor døgnet vender og vokser tilbage i lyset.

Slagtryk skifter ham og inviterer til lanceringsfest

1)

I midten af februar fandt jeg ramsløg i skovbunden. Riis Skov i Aarhus bliver hvert år fuldstændig dækket af den kraftiggrønne løgplante. Det var i samme uge, som vintergækker og erantis dukkede op under æbletræet i fælleshaven. Er det nu, det bliver forår? Ugen efter gled jeg i sneen, mine støvlesnuder er utætte, jeg har købt en forårsjakke og en gul, ærmeløs kjole, vanterne skal af og på, det er muligt og så umuligt at sidde ved et udendørs cafébord: Én retning med mange udsving. Det er svært for de solhungrende at klæde sig rigtigt på, og jeg er en af tusinder, der derfor sjældent undgår forårsforkølelsen.

Da jeg i januar satte mig ned for at give Slagtryk nyt tøj på, var det med henblik på at gøre tidsskriftet klar til hele året. Mens vejret på bedste og mest irriterende vis påvirker mennesket, udgøres en – udelukkende glædelig – omskiftelig faktor i Slagtrykuniverset af månedens forside. Forsidernes påvirkning på tidsskriftets udseende er nu blevet større, idet deres farvepalette videreføres til baggrunde og tekst. Farven på bidragsydernes navne skifter således fra måned til måned. Derudover har vi endelig fået en bagside, bestående af en halvtransparent spejling af forsiden. Ændringerne træder i kraft samtidig med, at vi byder velkommen til Slagtryks nye forsidekunstner, Ella Koppel. Koppels kunst har derfor givet inspiration til det nye PDF-design.

Forsøget på at skabe en symbiose mellem forsider og indhold, følges af andre ændringer. Den vigtigste er, at tekstbidragene nu i helt bogstavelig forstand er i øget fokus: Skriften fylder simpelthen mere på siderne, og korte digte kommer ikke længere til at svømme i oceaner af hvidt. Tanken med det nye tekstlayout er både at lade bidragene påkalde sig mere opmærksomhed og at gøre PDF-udgivelsen mobilvenlig.

Slagtryks nye ham er mere spraglet end den gamle. Jeg håber, I kan lide den og synes, at den passer til den slange af skrift, der som altid udgør livet indeni.

2)

Foruden det nye PDF-design, pønser vi også på at give hjemmesiden en tiltrængt makeover. Vi søger derfor en hjemmesideudvikler, der vil påtage sig opgaven inden for de rammer, som vores økonomi tillader. For ikke at (gen)skrive et helt jobopslag, vil jeg henlede interesserede til opslaget på slagtryk.dk.

3)

Mens jeg skriver denne tekst, skinner solen udenfor. Der er knopper på buske, som jeg bilder mig ind at kunne artsbestemme, så snart bladene folder sig ud. Jeg tænker på de sandaler, der giver mig vabler under fødderne, men der er alligevel noget tid til, at dette let-løsbare sommerproblem bliver aktuelt. Der er i hvert fald en begivenhed forinden, som vi på redaktionen ser meget frem til:

Den 1. april afholder vi i samarbejde med Kulturhuset Islands Brygge lanceringsfest for det første temanummer under den nuværende redaktion: Mennesket, klimaet og litteraturen. Vi fik ekstraordinært mange fine og vilde bidrag og talte i redaktionsgruppen om, hvordan et godt gammeldags benspænd kan give endnu mere koncentrerede og gennemarbejdede tekster.

Til lanceringsfesten vil der både være oplæsninger ved bidragsydere, udstilling ved Ella Koppel og livemusik, så I er garanteret en god aften. Tilmelding er ganske gratis.

Hele redaktionen glæder sig til at se jer og håber, at I kommer godt ind i foråret.
Kh.

Særnummer fra TXT.VILLE

Særnummeret består af en tekst, der er skrevet LIVE den 25.04.2014 mellem kl 10:00 og 13:00 i forbindelse med Slagtryks indslag på TXT.VILLE. Teksten er sat i Slagtryks i almindelighed anvendte margin og font. Der er derudover ikke foretaget redigering i teksten.

De inviterede forfattere havde været publiceret i Slagtryk før workshoppen. Udvælgelsen skete ved at spørge senest publicerede fra marts 2014 og tilbage til december 2013, indtil 13 deltagere var fundet.

Forfatterne var: Anne Katrine Bagai, Ditte Holm Bro, Mogens Bynkou Nielsen, Poul Lynggaard Damgaard, Liv Nimand Duvå, Levi Ekberg, Alma Josephina El Said, Cecilie Lolk Hjort, Rune Kjær Rasmussen, Noa Kjærsgaard Hansen, Philip Martinussen, Victor Ovesen og Line Toftsø Nyholm.

Cecilie Lolk Hjort var tilstede på Slagtryks workshop. Redaktionen blev – efter endt workshop – opmærksom på, at ikke-inviterede forfattere har skrevet med via inviterede forfatteres computere på TXT.VILLE.

Bidraget, der blev til under workshoppen, er samlet i en PDF og kan læses her:
Særnummer, 2014 [1 MB]
(højreklik på linket for download)

Arbejdsdokumentet er stadig åbent for de inviterede forfattere og kan af alle tilgås på http://korturl.dk/271/

Live fællesskrift med temaet “At se noget for første gang / at vende tilbage”

Slagtryk afholder igen i år en LIVE fællesskrift med et udvalg af forfattere, der har været publiceret i Slagtryk de seneste 11 måneder.

LIVE skriften finder sted fra 9. juli kl 19:00 til 26. juli kl. 22:00, hvor forfattere (og redaktører) kan komme og gå i dokumentet som det passer dem. Det giver en længere arbejdsproces med teksten.
Der er indlagt 3 x 3 timer, hvor forfattere og redaktion sidder samtidig i dokumentet. Det sker torsdag 9. juli, onsdag 15. juli og tirsdag 21. juli – alle dage klokken 19:00 – 22:00.

Deltagerne er:
Anders Schmidt Thorsen, Anne Katrine Bagai, Christoffer Winther Bjerregaard, Eva Aagaard, Ida Routhe, Kasper Ralsted Jensen, Kirsten Nørgaard, Mads René Jensen, Monia Sander og Noa Kjærsgaard Hansen

Forfatterne har fået et par benspænd i forhold til tekst og proces. Emnet for teksten er “At se noget for første gang / at vende tilbage”

Læsere har læseadgang til dokumentet, mens teksten bliver til og linket kan nemt deles: http://bit.ly/liveskrift2015

Live fællesskrift med temaet huller

Idag afholdes sidste af tre LIVE fællesskrifter i juli måned. Du kan følge med her i skabelsen:
https://docs.google.com/document/d/1lNu-l4TKQXyMR-hKKwsp55E6tps1VXW5-app5w8U54k/

Forfatterne mandag d. 28.07.2014 fra kl 20:00 til 23:00 er:
Joachim Aa Sørensen, Bror Skardhamar, Maja Lindberg Schwaner, Victor Ovesen, Cecilie Lolk Hjort, Dea Sofie Kudsk og Mikkel B. Andersen. Redaktør fra Slagtryk er: Erik Scherz Andersen.

Temaet er “huller”, og de syv forfattere har også fået retningslinjer og benspænd.

Har du kommentarer til teksten undervejs, så skriv til erik@slagtryk.dk

Live fællesskrift med temaet kontrol

Følg den anden af tre LIVE fællesskrifter i juli måned her: https://docs.google.com/document/d/155POj0_6rCamM9GUl1iwc92L-7TWRCAjkcQMRk__Jek/

Forfatterne onsdag d. 16.07.2014 fra kl 20:00 til 23:00 er:
Anders Schmidt Thorsen, Anna Klahn, Bror Skardhamar, Cecilie Lolk Hjort, Dea Sofie Kudsk, Emil Kjær Voss, Joachim Aa Sørensen, Maja Lindberg Schwaner og Victor Ovesen.
Fra redaktionen deltager: Lasse Skjold Bertelsen, Eva Obelitz Rode og Erik Scherz Andersen.

Temaet er “Kontrol” (forstået som andres kontrol – eller forsøg på kontrol – over en selv), og de ni forfattere har også fået to benspænd.

Den tredje fællesskrift i juli bliver mandag den 28.07.

Live fællesskrift med temaet hjælp

Følg den første af tre LIVE fællesskrifter i juli måned her:
https://docs.google.com/document/d/18qSLV5lAjWC1k9Awv7igw2d7ABwOiLnJGUEpJy3YPWQ/

Forfatterne tirsdag d. 08.07.2014 fra kl 20:00 til 23:00 er:
Anna Klahn, Dea Sofie Kudsk, Mikkel B. Andersen, Bror Skardhamar, Cecilie Lolk Hjort, Victor Ovesen og Emil Kjær Voss. Redaktør fra Slagtryk: Erik Scherz Andersen.

Temaet er “Hjælp” (at hjælpe/modtage hjælp), og de syv forfattere har også fået et benspænd.

Har du kommentarer til teksten undervejs, så skriv til erik@slagtryk.dk

Der er to næste fællesskrifter i juli måned er:
onsdag d. 16. juli fra klokken 20:00 til 23:00
mandag d. 28. juli fra klokken 20:00 til 23:00

Niels Frederiksen: Rigtig roning

Jeg stikker fødderne igennem trikoten
og trækker røde og hvide farver op til hofterne
jeg lader den sidde sammenrullet under navlen
indtil vi sidder klar på vandet
det viser mere selvtillid at have den sådan
viser at vi bliver klar til det monotone
sit ready
attention
til når startskuddet går
og åreblade hvisler gennem søen
og jeg viser dem at vores form er farlig
trækker hvide og blå kompressionssokker op til knæene
mere for looket end effekten men det går ofte ud på et
de sidder stramt og klemmer min læg
jeg barberede ikke mine ben
hårene er slidt væk efter sommeren på en tysk kanal
slidt væk af de smalle skinner i kulfiberbåden
symmetriske slidsår
af 30 eller 40 identiske kilometer hver dag
hver dag det samme sted
10 kilometer ud 10 hjem igen
O trækker vejret for højt
det er hans første VM
han gør hvad jeg siger
vores kroppe ligner hinanden
1,87 og 1,88, 83 kilo
vi har brugt hver eftermiddag sammen siden november
på søndag i flyet hjem begynder vi langsomt at glide fra hinanden
medmindre Danmarks Rocenter igen forcerer os ind i et venskab der skal strække sig over
sæsonen 2018/2019

I omklædningen viser jeg confidence
giv kun plads i døråbningen hvis du ved du vinder
Georgien er her kun for at skabe bredere international deltagelse
de fatter ikke vores atmosfære
de står og griner og forstår kun hinanden
deres tøj er for stort deres trikoter sidder løst på deres lår
mine lår er missiler
stramme og brune af sol
England er tomme i ansigtet, skyggen trukket ned i panden
de forstår sig på stemningen
og har fået i hoved og røv af deres sponsorer
de er high-class derhjemme
modsat os andre
der har haft vores daglige restitution
i en for kort køjeseng på vandrehjemmet
og sparet vores SU sammen
for at kunne betale flybilletten hertil

Jeg prøver at få den langærmede crafttrøje over hovedet
hjertebanken og toiletkø har hævet temperaturen herinde
jeg sveder på armene og på bagsiden af skuldrene, på brystet
perlerne samler sig i fordybningen på min brystkasse
trøjen kommer skævt på mig, syningerne sidder ikke hvor de burde
min krop føles for stor
blå solbriller bliver i tasken
de ligger for tungt på næsen
jeg ryster brusen af en halv liter Redbull
æder koffeinpiller
det gør vi alle herinde
O var skeptisk fordi han er ny men lod sig overtale
et spildt sekund skulle ikke ligge på hans skuldre
det forstod han godt
jeg træder i blå Adidas spezial
binder dem kun løst
på startbroen skal jeg ikke besværes med en knude jeg
ikke kan få op

Vinden slår mig i hovedet
der er hul under glasvæggen
kulden løber gennem min tynde crafttrøje
samler sig i navlen så jeg
spænder mavemusklerne
og ser til venstre gennem glasset
mod roden af Gladsaxesenderen
tilbage ned i fliserne
på mine hår der stritter
kulden er en kontrast til hvor jeg lige var
og om lidt træder ind
gangen forbinder to verdener
af sammenbidte ansigter
og kommentatorjokes og jubelråb
en ensrettet terminal
hvor vi allerede slås om ilten
hvor mine ben går af sig selv
og man ikke vender sig

 
 
 

Nanna Westergaard: På en forårsdag lever jeg

Far ringer
det er aldrig godt, når far ringer for
far ringer aldrig

*

Vi siger ikke farvel
Vi siger ikke, hun skal dø
i bilen
maler vi fanden på væggen uden farve

*

Jeg vågner og ser
solen stadig skinner

Min telefon vibrerer

Døden er altid
forbundet med en telefon
som et kædebrev
hvor man ikke kan sende hjemsøgelsen videre

*

Præsten siger, farmor var en solstråle

Præsten siger, at når solen skinner på en forårsdag, lever hun

Hele foråret ligger jeg på ryggen i græsset
og stirrer mig blind i solen
Jeg får pletter for øjnene
Det ligner konfetti

*

Var I tætte?
er der mange, der spørger
som skal jeg
retfærdiggøre min sorg
på en skala fra et til ti

*

Er der noget I vil have?
skriver mor med et billede af farmors ting
Jeg mangler en køkkenrulleholder
og ser en på billedet
men jeg vil ikke have den
den er praktisk og jeg
er en sentimental arver

Jeg beder om lysestagerne

Ting er ting
er ting er ting er ting er ting er minder om farmor
Frikadeller man ikke kan spise
Et lys man ikke kan tænde

Ting er ting er ting forgår

*

Regnen er en tekst
skrevet i kursiv
og fed

Regnen er en tekst
der insisterer på at blive læst

Det er ikke nogen storm
Blot en stille
konstant regn