Kære læser,

Slagtryk søger lige nu bidrag til vores nye temanummer om vand med deadline for indsendelse d. 15. september. Læs med her for at få en introduktion til temaet.

Vand er forudsætningen for alt liv på Jorden og alt liv er opstået af eller i vand. I geologisk og evolutionsmæssig forstand er vi alle opstået fra den samme ursuppe, og på den rent menneskelige skala udvikles vi alle i fostervand: “Der er tidevand i kroppen”, skrev Virginia Woolf, og senere skriver den australske kulturhistoriker Astrida Neimanis: “Vi er alle kroppe af vand.” Og med dette mener Neimanis alle. Hun skriver i sit hovedværk Bodies of Water: “Min krops hovedsageligt vandede komposition er ikke kun en menneskelig ting. Fra den næsten usynlige gople i Stillehavets benthos til den nambianske ørkens maller, der ligger i vinterdvale i mudderet, fra mangrove til ambrosia, fra gennemløb til billabong til det brusende Niagara; omfavnet mellem fractocumulus-skyer og grundvandsmagasiner, er vi alle kroppe af vand.” Neimanis intention med sin definering af vandig transkropslighed er at kræve en ny etik af os, en ny måde at være ansvarlige og lydhøre over for andre vandede kroppe.

Neimanis omsorg for vand er et interessant perspektiv, i en tid hvor vandet som ressource stiller verden over for en række udfordringer: grundvandsforurening, forsuring af verdenshavene, stigende havniveauer, tørke, oversvømmelser, etc. Vores krops hovedsageligt vandede konstruktion bliver med ét uadskillelig fra økologiske spørgsmål vedrørende verdens vandkriser. Det er en forståelse af kroppen som værende en fundamental del af den naturlige verden og ikke adskilt eller hævet over den; “Strømmen og skylningen af vand opretholder vores egne kroppe, men forbinder dem også med andre kroppe, til andre verdener uden for vores menneskelige selv.”

Vandets betydning i menneskets civilisations- og kulturhistorie er uomgængelig. Vandet, og specielt floden, har en særlig plads i religiøse myter og er ofte noget der skal overkommes eller besværges. Floden: overfloden af vand, der tager liv fra dem, der bliver fanget af den, og giver liv til nye afgrøder og nye livsformer. Myten om en altudslettende flod har en lang historie i litteraturen. Den er at finde i det mere end fire tusind år gamle Eposet om Gilgamesh, i det indiske epos Mahabharata, skrevet 400 år f.v.t, i Popol Vuh, som er mayafolkets skabelsesberetning. Den optræder også i Det Gamle Testamente med historien om Noas ark… Og som med de fleste andre naturressourcer, har mennesket gennem tiden forsøgt at kontrollere og bemægtige sig vandet. Men kan vi det?

Verden oplever i dag i tiltagende grad vandkriser: Hele landområder bliver tørkelagt mens andre oversvømmes, floderne tørrer ud eller går over deres bredder og i takt med at vand bliver en mere og mere knap ressource, bliver et andet spørgsmål pludselig presserende: Hvem har ret til det vand der findes? Og hvordan gør vi regnskabet op?

Temaet vand kan altså forstås abstrakt eller konkret. Det er op til jer. En tekst kan være vandig i sit sprog, ved at flyde og ebbe gennem tid og rum, eller i sin form, ved at blive til is, tø, fordampe og forsvinde. En tekst kan helt konkret udforske vand som element, som stof, som ressource eller miljø. Den kan dykke ned i vandreservoiret, i sumpområdet, flodmundingen, tidevandszonen, eller dybt ned i Marianergraven.

Vi ønsker bidrag inden for poesi, kortprosa eller andre eksperimenterende former. Teksterne må ikke overskride 7 sider. Deadline for indsendelse er d. 15. september og vi modtager kun bidrag på mailen: temanummer@slagtryk.dk

Vi opfordrer alle uanset baggrund at sende ind.

Vi glæder os til at læse jeres bidrag!

Mange hilsner og god skrivelyst,

Redaktionen på Slagtryk