jeg var en bred baby, ingen pølsearme og fiskemund men en mave så lang som jeg var høj, som babushkadukke, kejsersnit mig og der er én til indeni, så holdt jeg pause fra at være tyk en barndoms tid og så var jeg igen en fuldmoden frugt på familiens pæretræ (kun for kvinder you guys drengene samles ovre i drivhusets agurkestativ), ja jeg har den slags mave der får folk til at lykønske mig, især i trediverne årtiet for den obligatoriske mini-me, se hvor hurtigt kindglød bliver til tomatrød når du indser at du ikke deltager i min splinternye livsfase men bare har kaldt mig tyk, men det er okay for min foodbaby er elsket, ikke et ønskebarn så meget som nedarvet men præcis lige så aet og plejet, for jeg har været der hvor man klistrer billeder af kz-fanger på væggene til inspiration og glæder sig til dagen hvor man er tynd nok til lykken, jeg har foragtet mine venner for at kunne lide mig før jeg nåede min idealvægt, hvilken veghed, hvilken dårlig smag at elske mig før jeg er god nok, fatshaming er en allergi som du ikke indser er en sygdom før den forværres, en narko du tror du overlever på indtil du vågner af den på hospitalet med tømmermænd af tjære og fjer i dunkende tinding, mine veninder bærer deres skam som medaljer i blikket fordi de tror at det er skammen der holder kiloene fra døren, skammen sendes rundt som et fad ved hvert måltid se hvor vi udligner smagsløgenes nydelse med kvindelighedens smukke selvhad, som et livsvilkår bærer vi det i os, som en kræft i kraniet som vi tror det vil slå os ihjel at operere ud, men au contraire miladies jeg har aldrig haft det bedre og jeg siger det med pride: jeg vil hellere være tyk og glad end en yndig lille regnsky, ladies der er kun 24 timer i døgnet og skønhed tager tid, på crosstraineren på kalorietælling på at lære at savne det der er indenfor rækkevidde, som en mand vil jeg hellere være dygtig og grim end liste forbi chefgangen med kaffe og killer abs, så kom og a mit blæver hvis I kan gøre det med flab power, lad os lykønske hinanden ikke med evnen til at føre væmmelsen videre til en ny generation, men med de kroppe der har båret os lige trofast gennem livet hvor mange piske vi end har svunget over dem, lad os alle bede hinanden om lov til nydelsen og sammen indse at skammen ikke fjerner kilo men blot fordobler dem i spejlet, hvis livet er en ballet vil vi ikke kæmpe om pladsen som den sorte svane men sammen være de tusind nanaer omkring den, kom se os danse og mærk gulvet ryste som ved en fyldig bas, fedefesten starter her