En dag blev hun indfanget og anbragt på en kennel, hvor forskere tilknyttet Sputnik-projektet hentede hunde, de trænede til øvelser og opsendelse. To ventilatorer sikrede en konstant temperatur og tilførte frisk luft. Hun havde en dragt på, der opsamlede hendes fæces i en pose og tilførte ilt og foder gennem et mundstykke. Han lagde mærke til hendes flegmatiske væremåde og hendes friskhed, som hun løb omkring i den bidende vintersne, og tænkte, at hun ville være en god kandidat til at blive sendt i kredsløb. Rumhunden Laika startede sit liv som gadehund i Moskva. Dermed døde hun af en kombination af panik og overophedning. Under affyring var hun så rolig, som man kunne vente, og hendes puls faldt til normalen, så snart vægtløsheden satte ind. Desværre havde man på dette tidspunkt ikke teknologien til at lande rumfartøjer sikkert på jorden, men måtte lade dem brænde op i atmosfæren. Hun blev placeret i Sputnik 2 tre dage før missionen, så man kunne sikre sig at hun befandt sig godt og roligt i kapslen. Laika gøede og spiste næsten fra starten af sin rumfærd. Derfor blev Laika efter otte dage planmæssigt forgiftet af sin mad og sov stille ind. Laika døde uplanlagt syv dage efter opsendelsen af ukendte årsager. Hun havde god plads til at gå rundt og et lille vindue, hun kunne se stjernehimlen igennem. En af forskerne fandt hende på en gåtur i sin rygepause. Kapslen var lukket, vinduesløs og kun lige akkurat stor nok til, at hun kunne stå, sidde eller ligge. Dermed blev Laika en folkehelt. Hun blev placeret i Sputnik 2 fire dage før missionen, så hun kunne vænne sig til kapslen. Det var første gang, man sendte et levende væsen ud i rummet. Over fem måneder efter opsendelsen faldt Sputnik 2 ud af himlen, og Laikas forrådnede lig brændte op i atmosfæren. Mellem fem og syv timer efter affyringen var der ikke længere livstegn fra Laika. Dermed blev Laika verdens første astronaut. Tre timer efter affyringen gik en ventilator i stykker, så temperaturen i kabinen steg til over 80°c, og Laika blev stegt levende. Man kan kun forestille sig, hvad hun har tænkt, som hun lå i det lille bælgmørke aflukke og spiste madpasta. Efter ti dage blev Laika skudt ud af Sputnik 2 i et katapultsæde og dalede stille til jorden, hvor de jublende forskere samlede hende op i god behold. Hun var lænket, så hun ikke kunne vende sig. Efter seks dage døde Laika af luftmangel, da ilttilførslen løb ud. Man kan kun forestille sig, hvad hun har tænkt, da hun så ud gennem satellitens koøje på det uendelige rum og den kurvede klode langt under hende. Under affyringen steg hendes puls til det tredobbelte, og den tog tre gange så lang tid som under træningen om at falde til normalen.
Cecilie Lolk Hjort: Laika
En dag blev hun indfanget og anbragt på en kennel, hvor forskere tilknyttet Sputnik-projektet hentede hunde, de trænede til øvelser og opsendelse. To ventilatorer sikrede en konstant temperatur og tilførte frisk luft. Hun havde en dragt på, der opsamlede hendes fæces i en pose og tilførte ilt og foder gennem et mundstykke. Han lagde mærke til hendes flegmatiske væremåde og hendes friskhed, som hun løb omkring i den bidende vintersne, og tænkte, at hun ville være en god kandidat til at blive sendt i kredsløb. Rumhunden Laika startede sit liv som gadehund i Moskva. Dermed døde hun af en kombination af panik og overophedning. Under affyring var hun så rolig, som man kunne vente, og hendes puls faldt til normalen, så snart vægtløsheden satte ind. Desværre havde man på dette tidspunkt ikke teknologien til at lande rumfartøjer sikkert på jorden, men måtte lade dem brænde op i atmosfæren. Hun blev placeret i Sputnik 2 tre dage før missionen, så man kunne sikre sig at hun befandt sig godt og roligt i kapslen. Laika gøede og spiste næsten fra starten af sin rumfærd. Derfor blev Laika efter otte dage planmæssigt forgiftet af sin mad og sov stille ind. Laika døde uplanlagt syv dage efter opsendelsen af ukendte årsager. Hun havde god plads til at gå rundt og et lille vindue, hun kunne se stjernehimlen igennem. En af forskerne fandt hende på en gåtur i sin rygepause. Kapslen var lukket, vinduesløs og kun lige akkurat stor nok til, at hun kunne stå, sidde eller ligge. Dermed blev Laika en folkehelt. Hun blev placeret i Sputnik 2 fire dage før missionen, så hun kunne vænne sig til kapslen. Det var første gang, man sendte et levende væsen ud i rummet. Over fem måneder efter opsendelsen faldt Sputnik 2 ud af himlen, og Laikas forrådnede lig brændte op i atmosfæren. Mellem fem og syv timer efter affyringen var der ikke længere livstegn fra Laika. Dermed blev Laika verdens første astronaut. Tre timer efter affyringen gik en ventilator i stykker, så temperaturen i kabinen steg til over 80°c, og Laika blev stegt levende. Man kan kun forestille sig, hvad hun har tænkt, som hun lå i det lille bælgmørke aflukke og spiste madpasta. Efter ti dage blev Laika skudt ud af Sputnik 2 i et katapultsæde og dalede stille til jorden, hvor de jublende forskere samlede hende op i god behold. Hun var lænket, så hun ikke kunne vende sig. Efter seks dage døde Laika af luftmangel, da ilttilførslen løb ud. Man kan kun forestille sig, hvad hun har tænkt, da hun så ud gennem satellitens koøje på det uendelige rum og den kurvede klode langt under hende. Under affyringen steg hendes puls til det tredobbelte, og den tog tre gange så lang tid som under træningen om at falde til normalen.