skab skab lidenskab bordellet er det lille skab jeg gemmer min narnia i. dette er kun et lummert stykke dobbeltbetydning hvis du ønsker at det skal være det whatever floats your boat honey. livet er en lummer dobbeltbetydning hvis du ønsker at det skal være det, eller en svalende eller begge dele temperaturen er ligegyldig global opvarmning starter med kolde vintre mine hænder er kolde men jeg varmer dem på dig og lægger dine frysende hænder på mig gensidigt smeltende poler som et benzindrivende roadtrip langt ind i ligegyldigheden overfor den store sammenhæng, jeg slipper alle mine giftige gasser fri som stjerner som en blæksky bag min røde sportsvogn med tusind arme flagrende omkring sig intet skal gå uberørt ingen isoleret og ingen andre besudlet af mine affaldsstoffer end den myndighed der p.t. jagter mig, sådan vælger jeg mine kampe mine toiletter at kaste fortiden op i, du siger at mine faste øjne på den der står foran mig er tegn på egoisme, at jeg skal slippe de to hænder for at mærke de syv millarder om mit hjerte men store betjent, one-way mirror on the wall, du hvis ansigt pryder min nethindes ældste fremkaldelse af min mor, din varme er ikke den jeg mærker mod mit bryst når jeg åbner den bildør der sluser menneskeheden desinficeret ind i min hjerne, din varme er den blæselampe der brænder åbne sår som et eksperiment et forsøg på at rense al personlighed væk til kun drømmen om kvinden af kold marmor er tilbage og så kan vi begynde forfra med pygmalion på bordellet, hvor historien dog gentager sig som en centrifuge af omhyggelig vask fulgt af gensidig besmudsning du bestemmer programmet jeg er blot den temperatur du indstiller maskinen til jeg er blot et lille spejl mod dit lys, alle betydninger alle kroppes temperaturer kan og bliver samlet ind i denne min hemmelige hule med bindevæv som store stykker lagen hængt til tørre og så bundet sammen og firet forsigtigt ud af samfundets vindue, dette er ikke en fest dette er ikke en invitation til leg, dette er den gidseltagning jeg er født ind i, et samfund der spænder sine tusind muskler omkring mig i et samhørigt suk af ufrivillig magt velkommen til verden her er den labyrint du skal kæmpe dig igennem for at finde osten og spise den og så kaste den op igen fordi mus faktisk ikke kan tåle store mængder ost og faktisk heller ikke er specielt interesserede i ost hellere agurk og havregryn og små rugbrødsmadder med leverpostej, men et samfund kan ikke bygges på brød alene mine mavefornemmelser ikke typiske ikke gamle nok til den historie der må fastholdes for ikke at tabe tråden som en streg i regningen som et reb gennem labyrinten firet bag mig som en hale i tilfælde af at målet er værre end rejsen og jeg skal finde tilbage til det hul jeg kravlede ud af, dette er kun et lummert stykke innuendo hvis du ønsker at det skal være det hvordan din båd nu end flyder på den gensidige ligegyldigheds hav, dette er det fort jeg bygger når jeg er omringet af familie til alle sider det sorte får der tæller mennesker for at holde sig vågen om natten, jeg har det sorte bælte i fravalg åh store fangevogter der står i tusmørket og jonglerer med folkets ting, hvis du vil befri mig fra åndens fængsel så terp mine ord som et traume du må arbejde dig igennem som snestormen der aldrig stopper og aldrig flytter sig, lær forskellen på den lidenskab hvis blik brænder huller i mit ansigt og den lidenskab der sænker øjenlågene og holder mit hjerte blidt og uendeligt forsigtigt indtil jeg selv trækker mig tilbage med et lykkeligt opgivende suk, alle skyskrabere alle kirker er bygget af de tomme skaller fra skabe nogen engang har spændt sine autonome muskler i som kæber som knibeøvelser, nu babylonstårne himmelvendte koraller af tusinder af livsstiles skeletter med en ost som en julestjerne på toppen, lille spejl i armene mine se på mig nu, glem traditionens faste greb om dit hjerte som kødfars at fodre højtiderne med, grib pubertetens sortmagiske øjeblik, vend dig fra de gaver der er forudbestemt for dig og se at her er et skab her er en krop her er en port at gå igennem uden at åbne den, her er gennemgang gennemtræk til det du altid forestillede dig at der var bag den sidste låge i julekalenderen bag din mor når hun gemte hænderne bag ryggen først i december og om natten lige før du faldt i søvn bag skabets hemmelige dør