Hendes ben er knækkede krykker
rullestolen en åben sarkofag med hjul
hendes pupiller er døende fugleunger
når hun sover kan man høre dem
skrige bag øjenlågene
hendes fingre er kuglepenne
der er løbet tør for blæk
de røgelsespinde man tænder
fjerner ikke stanken af sved
når hun i febervildelse ser sig selv
gå med en elsker i hånden
på stranden hvor bølgerne klapper
på engen hvor græsstråene synger
eller på kirkegården hvor en af
gravstenene bærer hendes navn
som et spædbarn der løfter sit smil.