Christian de Groot-Poulsen: Fem kortdigte

Hvis han tog hendes hånd i sin lige nu
ville varmen som dørmænd
smide angsten ud af hendes krop.
 
 
*
 
 
Hun føler sig voksen:

Et græsstrå der ikke blev til mere.
 
 
*
 
 
Hun ligger i ensomheden
som i en knyttet næve
og venter på at noget giver mening
 
 
*
 
 
At finde meningen med livet
ville fylde hende med gensynsglæde
 
 
*
 
 
Når hun marcherer ud ad døren
vågner hun op i sin seng.
 
 
 

Flere bidrag