Sommeren står uden for
Hen over væggen leger fluerne tagfat,
mit smil er kort som en sonet,
og jeg kan mærke det simre
flere timer efter, sommeren står uden for
med bar overkrop, det er tid
til øl og nye venner, eventyr
i naturen med en babe i hånden,
hvis man er normal, jeg laver sneengle
i sengen, tæller stavelserne
i mit haikuåndedræt og planlægger søvnen
som en rejse til et andet land.
Angst bliver august
Når pigerne tumler
studenterglade rundt i græsset,
tænker jeg på alle de bøger,
jeg aldrig har læst, min stemme
er en guitar, der står ubrugt hen,
nu danser støvregn på halvtaget,
og jeg holder mit håb nede
som en luftballon i brystet,
hvad så om jeg scorer eller ej,
når solen accepterer min trutmund,
og løsrevne græsstrå tager på udflugt
i vinden, det handler ikke om at lykkes,
men at gøre forsøget, når solskin
prikker til min pande, og jeg griner,
kan resten af sommeren åbne sig.
På den trættende dag
Jeg makulerede tankerne om hende,
nye dukker frem, en militærmarch af nedern,
gennem min hjerne
får standerlampen til tage form
af hendes krop, selvom jeg vifter med hvide flag
omkring mine pupiller, fortsætter hun
med at slå mig ned med sin latter.
Tavshed
Tapetet er rødt,
man kan male det over
med sort. Men ikke min rødmen
under huden
synger fuglene. En røg af små fluer
stiger fra hendes cigaret
eller ser jeg syner.
Tænk at åbne hendes mund
som et køleskab,
og tage, hvad jeg mangler.
Selvfølgelig kan vi også fortsætte
med ikke at sige noget,
når vores øjne taler for sig selv
om tilløb og tilløb og
og se lige ude i haven!
der går en ræv!
Til Emilie
Her på altanen spiser vi tomater,
vores munde er smattede,
vi smiler og lader regndråberne
bygge vandpytter på jorden,
jeg tænker på de sandslotte,
hvor jeg boede som barn,
kan nogen finde dem
på et eller andet tidspunkt
kommer solen tilbage
som en tv-serie, bare rolig,
der er afsnit nok til resten af verden,
lad os sidde lidt her og nyde musikken
i regndråbernes byggeslag
og holde hinandens hænder
som løfter om, at vi nok skal rejse os
fra enhver depression.