Daniel Boysen: Moja Bieda

han går rundt
med en afgrund i sig

den står som
en vase i brystet

når han lægger sig
falder lidt af deres liv
ud

fordeles i kroppen
og bliver til

tomme områder
 
 
*
 
 
vi sænker jeres aske
i mulden

om nogle år
vokser I op
med grene
og blade

vi kan klatre mod
en himmel

på jeres nye rygge

 
 
 

Flere bidrag