den meget lange vinter
den meget grundige
den hvor grønt knap tør trække vejret
under jord
i al den tid
går hun rundt i huset med et apparat
til at måle tørsten hos stueplanter
så har vi altså et sprog for det
et blad på terrassen
bliver ved med at ligne
noget andet
i udkanten
min øjenkrog
en fugl tror jeg nok
helt instinktivt en spurv
jeg er vant til fugle
det varer lidt
en feber en storm
før jeg vokser
vejene er én lang afstand
dine fingre aldrig helt præcise
kaldes alligevel kompas
de spredte træer er
i folkemunde
ikke træer men
uren hud
træer er ikke så sociale her
det flade et godt råd
et eksempel til efterfølgelse
undtagen møllerne
med møllerne er det noget andet
fuglene husker godt
møllerne
der en sjælden gang cirkler alle retninger ud
samtidig
så er alt ligesom muligt lidt
det sker som sagt sjældent
de fleste dage har jeg
set før
markerne er uden afbrydelse i øvrigt
og møllerne med deres vinger
som blæsten usynliggør
blandt andet
det blotte øje misser meget af betydning
værdi
friske spor på fodstien
så vi men
ikke hvem der gik her sidst
hvis spor mor
der favner
hele fladlandet
i én eneste bevægelse
jeg har aldrig kunnet orientere mig her
havet er bare en retning
sporet har et navn men
er uden betydning i øvrigt
en stiltiende aftale om
ikke at rage op
stikke ud i landskabet
et godt råd er
at lægge sig fladt ned på ryggen i marken
for på den måde at undgå blæst