jeg læste idag at man i 1986
byggede en sarkofag af bly
om reaktor 64 i tjernobyl
og fik et meget klart billede
i mit hoved af dens udseende:
ukrainian ghosttown eller:
zone of exclusion and isolation
ville potentielt forankre dét billede
meget fint
der må være et utroligt resonansrum
i de forladte bygninger
hvordan lyden af marmorkugler
tabt på skolernes hårde stengulve udspændes
mellem de afskallede vægge
og hvordan et spartansk technobeat
ville kunne forsøge at tilbagebringe
en fornemmelse af tid
en mand på gaden i berlin
griber fat i min arm
han vil sælge mig stoffer og
og spørger mig hvad jeg kunne tænke mig
jeg svarer:
at jeg vil have at solen skinner
på dét græsareal på warschauer strasse
hvor de hjemløse holder hof
og hvor rotterne skyder ud af deres
huller som små grå projektiler
jeg vil have at
de forbipasserende nikker anerkendende
og smiler
når de ser os sidde og ryge cigaretter i bar overkrop
og når de ser mig slentre i en sjælden stund af uforfalsket lykke
fuld med mine venner i metroen
skal de ikke genere os
selvom det slet ikke var det han spurgte om