Selskabet var vel på omkring 50 personer. Der var en omtrent lige fordeling af mænd og kvinder. Mændene var iført kjole og hvidt, og alle kvinderne var klædt i galla. De havde ikke siddet længe før tjenerne kom med fisken. Det var Torben der opdagede det.
Der mellem to stykker speget sild lå et lille barn.
Tonny
Der var sgu ikke nogen der troede på, at Tonny var en robot. Han gjorde ellers meget for at overbevise sine omgivelser.
Han skar træer over med sine laserøjne, han tog sine arme af og på, og han drejede hovedet 360 grader uden at sige av.
Men alle i skolen vidste, at Tonnys far havde været tryllekunstner, og sagde, at det bare var tricks han havde lært af ham. Tonny havde siden 0. klasse drukket motorolie til frokost, men når de andre drillede, og kom med øgenavne, sagde deres klasselærer, at man ikke måtte pege fingre, og at der skulle være plads til alle.
Selv da Tonny i 6. klasse fik en elsker der gik i 1.G, og kunne køre hende træt, var der ikke nogen der troede på ham – vist kun et par computernørder fra 8.
Engang havde Tonny til gymnastik sprunget over hele skolen da de havde atletik, men alle sagde at det var Tonnys forældre, der havde stjålet hans barndom og pacet ham frem.
Men en dag, da Tonny skulle til at drikke sin VD-40 til dessert, skete der noget. Nogle rødder fra 9. havde puttet sukker i hans olie. Og så døde Tonny. Siden har han været en legende på hele skolen. Og i frikvartererne kan man høre rundt i krogene; “kan du huske den gang Tonny…”