Hånden på håndtaget til hjemmet ligner
på den hvide mur står det navn der binder os til hinanden
jeg kan se på hendes hænder at jeg ikke skal gå ovenpå
ovenpå er det hele dækket af avispapir og du synger
verdensrummet består af kød og hud og
scener overbelyst af uv og projektører der skaber
det overeksponerede menneske
med stram hud af varmt lys
åh skat
kun regnen har små hænder
skygger der danser du danser bag papiret
avispapiret på din rude
du græder og synger jeg
græder du synger