1
I plantagen står rækkerne af
fyrretræer vinkelret
på hinanden som gaderne
i New York
jeg læner mig mod
stammen jeg har
harpiks i håret
træet er furet
jeg stikker fingrene
dybt ind
Det jeg er i færd med
er ikke noget særligt
bare tilbagevenden til
steder med saltvand og brandfare
en gang gik der ild i plantagen
fordi børn tændte cigaretter
nu sidder du i huset og venter på mig
mens det driver over
himlen med rød farve
*
Det er let at vokse op
med skovbunden i tankerne
den kan ligge og rasle
i hjernens underste del
man kan stikke næsen
i sin egen inderside
dufte tørre nåle
man kan rubricere katastrofen
som en mulighed
*
Dine skægstubbe ligner
tørre grannåle
piggene på
et pindsvins ryg
de dækker ansigtet
som plantagen
dækker øen
uregelmæssige mønstre
af tørke
Vi synker ned i sengen
i soveværelset med de
støvede ruder
gennem glasset ligner
fyrrenålene penselstrøg
mine forældre plejede
at sove her
det fortæller jeg dig
dine hænder
griber om dynen
fingrene gnider
stoffet på begge sider
vi lægger os til at sove
med tv’et tændt
jeg trækker vejret i takt
med skudsalverne i en tv-serie
det beroliger mig
at falde i søvn
til lyden af ting
som går i stykker
*
Myrerne har stier
tværs over græsset
et landkort af duft
fortsætter ind i huset
*
Morgenen bliver rød
der er levende væsner
i græsset
Hårene på min
underarm svajer
græsset bevæger sig
vinden skaber
en forbindelse
jeg går ind i skoven
før du vågner
jeg går ind i sort
uden sko