Om rum
Rummet er lyset
der kolliderer med tiden.
Rummet er i åbningen
det konturløse
ubestemte.
Rummet er
opbyggende
presserende mod tindingen
som spaltninger.
Rummet er i rum mod rum
i legemliggørelsen
af gnidningernes forførende diskant.
Rummet er
sine tilsløringer
sin døvstumme uomgængelighed
sin komedie. Rummet bevidner det evindelige frafald
og lukker døren.
Rummet er
i lejligheden.
Rummet er
i længslen.
Rummet konsoliderer sig som vane, jeg bliver.
Så
rummet i sig selv.
Rummet fri for dimensioner.
Om døden
Døden er tiden
der kolliderer med lyset.
En nåleskov under nakken.
På tværs af forskydninger.
Gennem projektet.
Så